Lyk­kemu­skel’ K

BT - - KENDER DU DET? -

un én lort på gul­vet her til mor­gen. Min sok er gan­ske vist gen­nemvæ­det af tis, men jeg smi­ler over he­le ho­ve­d­et. Det er sto­re frem­skridt. I be­tragt­ning af at hund­e­hval­pe­ne kun er fi­re uger, så er det sgu me­get godt kla­ret. Det er dét, det hand­ler om, ik­ke? Per­spek­tiv? Vil man væ­re lyk­ke­lig, må man væ­re i stand til at træk­ke sig så til­pas langt væk fra den si­tu­a­tion man står i, at man kan se de po­si­ti­ve si­der. Når man ser det he­le op­pe­fra, kan selv de mest håb­lø­se ting fo­re­kom­me hyste­risk mor­som­me i al de­res ab­sur­di­tet. At le­ve et godt liv, er no­get, man kan læ­re. Man kan læ­re at værds­æt­te, det man har. Ik­ke at man skal drop­pe am­bi­tio­ner­ne og øn­sker­ne for li­vet. Slet ik­ke. Fak­tisk er jeg gla­dest, når jeg vil en lil­le smu­le me­re, end jeg har tid til. Så er jeg ef­fek­tiv, og får gjort ting. Så går jeg træt og glad i seng om af­te­nen. For­di der var brug for mig. For­di det var vig­tigt, at jeg gjor­de mig uma­ge i dag. Det fø­les godt, at gø­re sig uma­ge. Det fø­les godt at gø­re no­get, der er li­ge på kan­ten af, hvad man me­strer. Fø­lel­sen af at ha­ve er­hver­vet sig ny vi­den og nye kom­pe­ten­cer, ’ boo­ster’ selv­vær­det, så man nær­mest er ved at eks­plo­de­re af stolt­hed over sig selv. Det er li­ge me­get, om det er på ar­bej­det, man ’ shin­er’, el­ler om det er der­hjem­me, hvor man en­de­lig har lært bør­ne­ne at sove i de­res egen seng. Glæ­den er næ­sten til at ta­ge og fø­le på. Men man glem­mer den hur­tigt igen. Al­le ken­der til, at selv­vær­det og selv­til­li­den dyk­ker i pe­ri­o­der. At li­vet ta­ger tøj­ler­ne fra én og lø­ber løbsk, mens man ba­re for­sø­ger at hæn­ge på, så man ik­ke slår dig alt for me­get. Så­dan vil det væ­re. Op og ned­t­u­re er en del af vo­res ek­si­stens­grund­lag. Det vig­ti­ge er at vi­de, at det går over. At al­ting bli­ver godt igen. Selv midt i det ræd­sels­ful­de, er der al­tid små glimt, man kan glæ­de sig over. Hvis man kan få øje på dem. Li­ge­som, man som lil­le skal læ­re at mær­ke, hvor­når man skal på toilet, skal man læ­re at mær­ke, hvor­når man er glad og lyk­ke­lig. Lidt ’ cor­ny’ – må­ske... men man kan si­ge, at man skal læ­re at træ­ne sin lyk­kemu­skel. Find et lyk­ke­ligt moment der er så stærkt, at du kan genkal­de dig fø­lel­sen – af lyk­ke. Brug det min­de og den fø­lel­se, når du er ved at for­svin­de i dy­stre tan­ker om dig selv og di­ne mu­lig­he­der. Tag fø­lel­sen med op i ’ he­li­kop­te­ren’ for at få lidt per­spek­tiv på din si­tu­a­tion. Kig godt på dig selv, der hvor du står. Led ef­ter de ste­der om­kring dig, hvor du kan fin­de glæ­de, hvor du er stolt af dig selv. Mærk glæ­den og stolt­he­den – og værds­æt den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.