’ ’

BT - - SØNDAG -

og Kø­ben­havn er ud­kan­ten. Det er langt me­re in­spi­re­ren­de at væ­re her, hvor man kan se ho­ri­son­ten, end at væ­re i Kø­ben­havn, « si­ger Chri­sti­an Gø­bel.

Kær­lig­he­den til Klit­møl­ler er så stærk, at han si­ger, at han al­drig kom­mer der­fra.

Lyd­prø­ve

Der er lyd­prø­ve på Café Stal­den. Sam­men med ’ ham fra Aal­borg’, gu­i­ta­ri­sten Fe­lix Di­ar­ra, og ’ ham fra Sil­ke­borg’, trom­mesla­ger og per­kus­sio­nist Jakob Meyland, skal Si­mon Kvamm om et par ti­mer te­ste sit nye ma­te­ri­a­le som so­lo­ar­tist på det lo­ka­le pu­bli­kum.

Sam­me for­mid­dag var Kvamm og Meyland en tur i Vester­ha­vets kol­de, gråblå vand sam­men med tour­ma­na­ger Mor­ten Ma­naa. For li­ge at bli­ve fri­sket op, som de for­kla­re­de. Nu står de på den lil­le sce­ne op ad Café Stal­dens træ­be­klæd­te bar. Mens to­ner­ne af Si­mon Kvam­ms nye ma­te­ri­a­le fl yder ud af højt­ta­ler­ne, står Anja Ni­jland bag ba­ren og ser til, mens An­ne Met­te Jensen tap­per ryt­men mod bar­di­sken med en fi nger.

Over et glas vin for­kla­rer hun, som selv har bo­et i Klit­møl­ler stort set he­le sit liv, hvad til­fl yt­ter­ne be­ty­der for by­en.

» Det er vor tids hip­pi­er. De ska­ber liv i by­en og brin­ger nye in­put med sig. Det hol­der Klit­møl­ler i li­ve, at der er en mas­se un­ge men­ne­sker, som bo­sæt­ter sig her og får børn, « si­ger An­ne Met­te Jensen.

Den lan­ge kø uden for Café Stal­den er lang­somt for­s­vun­det i takt med, at kon­cert­gæn­ger­ne har frem­vist bil­let­ter og er ble­vet luk­ket ind i var­men. Der er godt fyldt i bå­se­ne ned langs si­der­ne, og plad­ser­ne på sto­leræk­ker­ne er og­så væk.

En ti­mes tid for­in­den sad Si­mon Kvamm selv i en af bå­se­ne og for­tal­te, hvor­dan det er at ta­ge skrid­tet og ryk­ke til Klit­møl­ler. Om at fl yt­te fra ho­ved­sta­den til en lands­by, hvor ind­byg­ger­tal­let med ha­sti­ge skridt nær­mer sig 900. Om at bli­ve en del af et lands­by­sam­fund, hvor al­le ken­der al­le, og man in­ter­es­se­rer sig for hin­an­den:

» Det kom fak­tisk bag på mig, hvor me­get man kom­mer hin­an­den ved her­u­de. Jeg har sjæl­dent fe­stet så me­get, som jeg har gjort, si­den vi fl yt­te­de til Klit­møl­ler. Der er en me­get so­ci­al kul­tur. «

’ Det er her, vi er li­ge nu’

De ta­ger imod ham med klapsal­ver, der kom­mer fra hjer­tet.

Når han un­der­vejs for­tæl­ler anek­do­ter om li­vet i Klit­møl­ler, gi­ver sal­ver af grin gen­lyd mod mu­re­ne.

Som en blandt pu­bli­kum si­ger i pau­sen, er der ik­ke no­get bed­re, end ’ når man kan gri­ne lidt ad sig selv’.

Selv­om Si­mon Kvamm ik­ke har bo­et i by­en i et år, er han al­le­re­de en af de­res eg­ne. Klit­bo bli­ver man dog først eft er at ha­ve bo­et i by­en i fl ere ge­ne­ra­tio­ner. Om fa­mi­li­en Kvamm bli­ver hæn­gen­de så læn­ge, vil Si­mon Kvamm ik­ke spå om.

» Vi er al­le gla­de for at væ­re her. Om vi bli­ver her for al­tid, det ved jeg ik­ke, men det er her, vi er li­ge nu. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.