’ Som fod­bold­spil

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - For­å­rets pro­fi l De­butan­ten Nøg­le­kam­pen GUD SOM MED­SPIL­LER

Mi­ka­el Is­hak

Mous­sa Maa­zou

Brønd­by – Ran­ders FC 13. marts Du har sy­risk bag­grund. Hvor­dan er det at ha­ve det i en tid, hvor lan­det er i krig?

» Mi­ne for­æl­dre stam­mer fra en lil­le kri­sten by i Sy­ri­en, men for­di der var så me­gen uro og krig, kom de tidligt til Sve­ri­ge. Bå­de mi­ne brød­re og jeg er født i Sve­ri­ge, og jeg har al­drig væ­ret i Sy­ri­en. Så jeg har ik­ke no­gen stor kon­takt til lan­det. Skal jeg væ­re helt ær­lig, tæn­ker jeg ik­ke så me­get over min sy­ri­ske bag­grund. Mi­ne for­æl­dre er der­fra, og de fl yg­te­de, da de var 19- 20 år. Men selv­føl­ge­lig er det hårdt at se på, hvad der sker i mi­ne for­æl­dres fø­de­land li­ge nu. « Hvor­dan var din op­vækst i Sve­ri­ge?

» Sö­dertäl­je er en form for ghet­to i Sve­ri­ge, men at vok­se op der har væ­ret med til at gø­re mig så stærk, som jeg er. For det var ik­ke al­tid li­ge let. Der var me­get kri­mi­na­li­tet. Det er et af de tre far­lig­ste ste­der i Sve­ri­ge. Så man stø­der på nog­le ty­per. Men jeg er vok­set op med fod­bol­den. Bå­de på ga­den og in­den­dørs. Vi spil­le­de overalt, og vi hop­pe­de ind af vin­du­er­ne for at spil­le. Fod­bol­den var en vej ud, for når de an­dre var ude at fe­ste, spil­le­de jeg og mi­ne ven­ner fod­bold. « Du har op­le­vet me­get i fod­bold i en ung al­der. Hvad er det mest bizarre, du har op­le­vet?

» Det er svært at kom­me i tan­ke om no­get spe­ci­fi kt. Men jeg blev solgt fra FC Köln til Par­ma i Ita­li­en. De fl øj mig der­ned, jeg mød­te præ­si­den­ten, og alt føl­tes rig­tigt. Men eft er et halvt år mær­ke­de jeg, at der ik­ke var no­gen pen­ge. De be­tal­te in­gen løn, og det ko­ste­de mig mil­li­o­ner. « Hvor­dan er det at mi­ste så man­ge pen­ge i så ung en al­der?

» Jeg er me­get stærk men­talt. Da jeg som 18- årig skift ede til Tys­kland, kun­ne mi­ne ven­ner kø­be je­ans el­ler trø­jer i lø­bet af en må­ned, mens jeg hav­de en løn, hvor jeg kun­ne kø­be hvad som helst. Det fi k mig til at ind­se, at det i fod­bold kan gå i en hvil­ken som helst ret­ning. Hvis en al­min­de­lig ar­bej­der hav­de mi­stet mil­li­o­ner, hav­de det væ­ret svæ­re­re. Men jeg har al­tid lært, at jeg skul­le væ­re stærk men­talt. Det var selv­føl­ge­lig hårdt i be­gyn­del­sen, men jeg har he­le ti­den væ­ret klar over, at jeg vil­le øde­læg­ge min egen kar­ri­e­re, hvis jeg lod mig gå for me­get på af det. « Hvad er den stør­ste glæ­de, du har op­le­vet i dit liv?

» Da jeg skift ede til Tys­kland, tro­e­de jeg, at jeg skul­le skri­ve un­der på en kon­trakt. Men sport­s­di­rek­tø­ren vil­le ha­ve mig til at over­be­vi­se ham ved en træ­ning. Eft er den træ­ning føl­tes det rig­tig godt. Min fa­mi­lie og jeg gik i kir­ke eft er træ­nin­gen og bad til Gud, om at det skul­le ud­lø­se en kon­trakt. Og jeg fi k kon­trak­ten, der var min før­ste i ud­lan­det. Det er min stør­ste glæ­de. Num­mer to er det EM- guld, jeg i som­mer vandt med det sven­ske U21- lands­hold. « For­tæl om dit for­hold til Stå­le Sol­bak­ken, som du hav­de som træ­ner i FC Köln?

» Jeg kan li­de ham. Me­get. Han har et godt mix. Nog­le gan­ge kan han væ­re hård og skri­ge løs, og an­dre gan­ge la­ver han sjov med spil­ler­ne. Det er et per­fekt mix. Og så har han nos­ser. Han bru­ger ger­ne un­ge spil­le­re, og han brug­te mig me­get, selv om jeg ba­re var en 18- årig sven­sker fra den næst­bed­ste ræk­ke, da jeg kom til Köln. « Hvad be­ty der Zla­tan Ibra­him­ovic for dig?

» Præ­cis som Zla­tan hav­de bil­le­der på sit dren­ge­væ­rel­se af Ro­nal­do, hav­de jeg bil­le­der af Zla­tan på mit væ­rel­se. Han er mit sto­re idol, og jeg ser me­get op til ham. Han er en ut­ro­lig fod­bold­spil­ler, der har gjort me­get for vo­res land. In­gen kom­mer i nær­he­den af ham. Jeg har mødt ham nog­le gan­ge, men jeg vil ik­ke si­ge, jeg ken­der ham. « Hvad er den stør­ste for­try­del­se i dit liv?

» Den stør­ste fejl, jeg har la­vet, er, at jeg tid­li­ge­re har tænkt på kon­trakt­stør­rel­sen i ste­det for hvil­ken klub, der har pas­set mig bedst. Da jeg var i FC Köln, blev jeg ud­le­jet til St. Gal­len i Schweiz. Det gik rig­tig godt for mig dér, men uden for ba­nen var hver­ken jeg el­ler min ko­ne gla­de. Vi tri­ve­des ik­ke, men klub­ben var rig­tig fi n. Da Par­ma kom ind i bil­le­det, lod jeg mig lok­ke. Jeg tænk­te ik­ke ba­re på fod­bol­den, men lod mig for­fø­re af, at vi ik­ke tri­ve­des i Schweiz. « Hvad har for­met dig mest som men­ne­ske?

» Jeg er me­get kri­sten og be­der me­get til Gud. Og­så før og eft er kam­pe. Jeg har en stærk tro, og når tin­ge­ne ik­ke går, som jeg vil, tæn­ker jeg på Gud og be­der til ham, og så hjæl­per han mig. Det har for­met mig. « Du er 22 år og al­le­re­de gift . Hvad er det, der gør, at fod­bold­spil­le­re slår sig så tidligt til ro?

» For mig føl­tes det rig­tigt at bli­ve gift . Men som fod­bold­spil­ler er man me­get ale­ne. Det er me­get bed­re at ha­ve en ko­ne end ik­ke at ha­ve, når man bor i ud­lan­det. Vi hjæl­per hin­an­den, og jeg får og­så hjælp til alt og be­hø­ver ik­ke tæn­ke på an­det end fod­bold. « Kan man bli­ve ban­ge for sit eget ta­lent, når mu­lig­he­der­ne bli­ver ua­ne­de?

» Skal jeg væ­re helt ær­lig, var jeg vildt ban­ge, da jeg skift ede til FC Köln. Hjem­me hos min fa­mi­lie fi k jeg mad, tøj og kær­lig­hed. Alt. Men da jeg skift ede til Tys­kland, var jeg væk fra min fa­mi­lie. Jeg skul­le spil­le for 50.000 men­ne­sker i ste­det for 2.000. Det var en gi­gan­tisk for­skel. Så jeg var me­re ban­ge, end jeg el­lers har væ­ret i mit liv. Men sam­ti­dig med jeg var det, var jeg og­så me­re stolt, end jeg no­gen­sin­de hav­de væ­ret før. «

Sven­ske­ren har al­le mu­lig­he­der for at ud­vik­le sig til en af Su­per­liga­ens ab­so­lut bed­ste spil­le­re, og det vil ik­ke over­ra­ske, hvis han ta­ger skrid­tet det­te for­år. An­gri­be­ren har al­le de at­tri­but­ter, der skal til, og han er eft er­hån­den fal­det helt på plads i det kronjy­ske. I eft er­å­ret blev det til fi re scor­in­ger på bag­kant af en som­mer med en EM- tri­umf med de sven­ske U21dren­ge. Det an­tal bli­ver no­get hø­je­re, nu hvor vi går mod ly­se­re ti­der. Med et cv, der in­de­hol­der klub­ber som CSKA Moskva og AS Mo­na­co, blev Ran­ders FCs nye, afri­kan­ske an­gri­ber tid­li­ge­re på ugen præ­sen­te­ret som en ty pe, der ’ ik­ke sæd­van­lig­vis ses i Ran­ders’. Der er der­for no­get at le­ve op til for den 27- åri­ge lands­holds­spil­ler fra Ni­ger. Maa­zou ser da og­så in­ter­es­sant ud, og sam­men med Is­hak kan han dan­ne en an­grebs­duo, der bli­ver svær at hol­de i skak. Li­ge nu er alt det­te dog kun spe­ku­la­tion. Ran­ders lig­ger in­den for­års­star­ten som smørk­lat­ten i mid­ten af Su­per­liga­en, så spørgs­må­let er, om der skal kig­ges op el­ler ned. Hel­dig­vis kan kronjy­der­ne hur­tigt bli­ve klo­ge­re, for al­le­re­de i før­ste spil­ler­un­de kom­mer num­mer fi re, Søn­derjy­ske, på be­søg – og to uger se­ne­re bli­ver det om mu­ligt end­nu me­re in­ter­es­sant, når Co­lin Tod­ds mand­skab gæ­ster Brønd­by. De to kam­pe kan me­get vel gå hen at de­fi ne­re, hvil­ken ty pe for­år Ran­ders får, og især op­gø­ret på Ves­teg­nen kan gi­ve en al­de­les ty de­lig pej­ling.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.