Li­vet blev for svært for ’ Da­ni­el Skjern’

BT - - NYHEDER -

TRA­GE­DIE Bid­strup læg­ger ik­ke skjul på, at ven­nens død har ry­stet hen­de dybt. For som med Jakob Dal­gaards an­dre ven­ner, hav­de in­gen af dem reg­net med, at den­ne syg­doms­pe­ri­o­de skul­le bli­ve hans sid­ste.

» Al­le hans ven­ner fø­ler, at vi skul­le ha­ve gjort no­get me­re. Men hvad kun­ne vi gø­re? For han har al­tid haft pe­ri­o­der, hvor han har haft det dår­ligt, og hvor man ik­ke kun­ne snak­ke med ham. Men så har han få­et det godt igen. Det gik vi og­så og ven­te­de på den­ne gang, « for­tæl­ler hun.

Jakob Dal­gaard for­tal­te selv til BT i 2013, at hans liv langt fra hav­de væ­ret en dans på ro­ser. Smuk­ke øj­ne Da han var 10 år, blev han hy­ret til rol­len som Da­ni­el Skjern. Hans sto­re bru­ne øj­ne greb he­le Dan­mark om hjer­tet, da han bli­ver for­bi­gå­et af sin far i se­ri­en, Mads Skjern. Fa­de­ren foræ­rer dat­te­ren El­len en he­st, for­di hun er så god i sko­len, mens Da­ni­el i ste­det får en he­st foræ­ret af sin mor­mor, hvor­ef­ter den lil­le dreng sørg­mo­digt si­ger: ’ Jeg vil­le hel­le­re ha­ve haft den af far’.

Li­se Nør­gaard, der er op­havskvin­de til Ja­cob Dal­gaards hjer­te­gri­ben­de ka­rak­ter fra ’ Ma­ta­dor’ vid­ste ik­ke, at den 47- åri­ge sku­e­spil­ler var død, da BT rin­ge­de:

» Åh, det gør mig me­get ondt, at han ik­ke er her me­re. Det er er da skræk­ke­ligt. Det bur­de jo ik­ke væ­re mig der over­le­ver så man­ge af ’ Ma­ta­dors’ sku­e­spil­le­re, « si­ger 98- åri­ge Li­se Nør­gaard.

Hun hu­sker godt dren­gen med de køn­ne sørg­mo­di­ge øj­ne:

» Ja, det var jo ham, der fik he­sten. Han hav­de så­dan nog­le smuk­ke øj­ne, og jeg kan godt hu­ske jeg sad og snak­ke­de med ham ude på op­ta­gel­ser­ne. Jeg snak­ke­de al­tid med Man ved godt, at man kan fin­de ud af no­get, men man gi­der ba­re ik­ke rig­tig gø­re no­get. Det er bag­grun­den for, at jeg al­drig rig­tig har vidst, hvad det var, jeg skul­le gø­re med mit liv bør­ne­ne. Men jeg mød­te ham al­drig si­den. Han var søn af en fan­ta­stisk jour­na­list på Ek­stra Bla­det, Poul Dal­gaard, « hu­sker Nør­gaard, der si­ger at in­struk­tør Erik Bal­ling ik­ke brød sig om at ar­bej­de med bør­ne­sku­e­spil­le­re.

» Han syn­tes, at det var synd for dem, for­di det kræ­ve­de så me­get di­sci­plin og ven­te­tid. Og de skul­le sam­ti­dig pas­se de­res lek­tier. Men jeg kun­ne godt li­de sce­nen med he­sten, for­di den for­tal­te no­get om det svæ­re for­hold mel­lem far og søn, « si­ger Li­se Nør­gaard. Skif­ten­de job Der var da og­så en grund til, at Ja­cob Dal­gaard så sørg­mo­dig ud i Li­se Nør­gaards le­gen­da­ri­ske tv- se­rie, har den af­dø­de mand selv for­talt tid­li­ge­re:

» Jeg var med i Ma­ta­dor på det tids­punkt, hvor min mor og far ik­ke hav­de det sær­lig godt sam­men og var ved at flyt­te fra hin­an­den. Se­ne­re hen tog min far li­vet af sig selv. Det he­le var et ka­os, « for­tal­te Dal­gaard i 2013 til BT.

I sam­me in­ter­view for­tæl­ler han og­så, at det var hårdt for ham at mi­ste ret­nin­gen, da hans far dø­de.

» Man ved godt, at man kan fin­de

TIRS­DAG 23. FE­BRU­AR 2016 Han hav­de en rig­tig god må­de at væ­re far på over for vo­res dat­ter ud af no­get, men man gi­der ba­re ik­ke rig­tig gø­re no­get. Det er bag­grun­den for, at jeg al­drig rig­tig har vidst, hvad det var, jeg skul­le gø­re med mit liv. «

Der­for drop­pe­de han blandt an­det ud af ju­rastu­di­et, og fik al­drig ta­get sig en ud­dan­nel­se.

I ste­det hav­de han skif­ten­de job, blandt an­det som kor­degn, rus­sisk over­sæt­ter og i te­le­mar­ke­ting. Og så be­skrev han sig selv som en slags evig­heds­stu­dent, der i åre­vis bo­e­de på kol­le­gi­um. En rig­tig god far Men Jakob Dal­gaard hav­de og­så lan­ge pe­ri­o­der, hvor han hav­de det godt. I 2000 mød­te han An­ne Ma­rie Lawætz.

Par­ret fo­rel­ske­de sig og fik en dat­ter, men gik se­ne­re fra hin­an­den igen.

Iføl­ge An­ne Ma­rie Lawætz har dat­te­ren al­drig har op­le­vet sin fars syg­dom.

» Han hav­de en rig­tig god må­de at væ­re far på over for vo­res dat­ter. Hun har al­drig op­le­vet sin far syg, « for­tæl­ler An­ne Ma­rie Lawætz til BT. Hun be­skri­ver fa­de­ren til sin dat­ter som en me­get loy­al, hjælp­som og em­pa­tisk mand.

Al­li­ge­vel bar Ja­cob Dal­gaard rundt på en in­dre bit­ter­hed over sit liv.

» Man bli­ver bit­ter og harm over, at det skal væ­re nød­ven­digt, at folk be­går selv­mord. Og og­så harm over, at ens far ik­ke har søgt hjælp, hvis han har haft det dår­ligt, men i ste­det væl­ger den mest des­pe­ra­te ud­vej, « som Ja­cob Dal­gaard den­gang be­skrev det.

Hans egen kamp mod si­ne psy­ki­ske dæ­mo­ner, gjor­de det svært at væ­re Ja­cob Dal­gaard. Og til sidst blev det for svært.

Ja­cob Dal­gaard bli­ver bi­sat fra Bid­strup Kir­ke i mor­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.