IN­GEN ’ SANDO

BT - - CHAMPIONS LEAGUE - PERFEKTIONISTEN

Du er fra Ska­gen. Hvor man­ge gan­ge har du kørt med ’ San­dor­men’?

» Det er me­get få gan­ge i for­hold til, jeg er fra Ska­gen. Må­ske to el­ler tre gan­ge. Jeg har væ­ret ude i den med sko­len et par gan­ge, men el­lers er det me­get no­get, turi­ster­ne gør. Jeg har al­drig kørt med ’ San­dor­men’ i min fri­tid. « Hvad vil det si­ge at væ­re skag­bo?

» Jeg ved ik­ke, om det er no­get spe­ci­elt at væ­re skag­bo, men Ska­gen er en by, som stort set he­le Dan­mark ken­der. Om som­me­ren er det en me­get vel­be­søgt by, men om vin­te­r­en er det knap så sjovt at væ­re skag­bo. « Flyg­ter du fra Ska­gen, når det bli­ver uge 29, og al­le kø­ben­hav­ner­ne kom­mer?

» Nej, slet ik­ke. Når man selv er fra Ska­gen, er det skønt, at der kom­mer folk til by­en. Da jeg bo­e­de i by­en, el­ske­de jeg de uger, hvor der kom me­re liv. Det er me­get for­skel­ligt, hvor­dan folk har det med de pe­ri­o­der, men de fl este skag­bo­e­re ved, at det er det, by­en le­ver af. Og det er det tids­punkt af året, hvor det er al­ler­bedst at væ­re i Ska­gen. « Hvad er Aal­borg ble­vet for dig?

» Jeg er født i Ska­gen, men Aal­borg er ble­vet min an­den hjem­by. Jeg har bo­et her i seks år, så jeg be­trag­ter og­så Aal­borg som ’ hjem’. Det er den før­ste lidt stør­re by, jeg har bo­et i og en by, jeg godt kun­ne fo­re­stil­le mig at ven­de til­ba­ge til en dag. « Hvor tit er man – som 22- årig AaB­spil­ler – en tur i Jom­fru Ane Ga­de?

» Uh, det er sjæl­dent. I fe­ri­er­ne er vi de­r­in­de et par gan­ge. Men el­lers hol­der vi os fra det. Jeg er hel­ler ik­ke så stor fan af ’ Ga­den’. Så fedt er det hel­ler ik­ke de­r­in­de. Så det la­der jeg for det me­ste an­dre om. « Hvor tit skal du sta­ve dit for­navn?

» Årh, det er tit. Selv om det bur­de

Tirs­dag 16. fe­bru­ar væ­re li­ge­til, tror jeg, at jeg har få­et den mest kom­pli­ce­re­de må­de at sta­ve ’ Ni­co­laj’ på. Der er in­gen, der for­står, at det er med ’ c’ og ’ j’, så det skal jeg al­tid for­tæl­le. « Hvil­ket af di­ne eg­ne ka­rak­ter­træk ir­ri­te­rer dig mest?

» Det er, at jeg er for per­fek­tio­ni­stisk om­kring min fod­bold. Spil­ler jeg en rig­tig god kamp, men la­ver en el­ler to fejl, er det dem, jeg kom­mer til at hæn­ge mig i, i ste­det for at fo­ku­se­re på at hol­det har vun­det, og at jeg har spil­let en god kamp. Nog­le gan­ge er jeg på den må­de min egen vær­ste fj en­de ved, at jeg la­der mig ir­ri­te­re over ting, der ik­ke er nød­ven­di­ge at la­de sig ir­ri­te­re af. « Hvad er så dit bed­ste ka­rak­ter­træk?

» Ja­men, det kan væ­re det sam­me. Jeg vil he­le ti­den bli­ve bed­re og er lidt en træ­nings­narko­man. Jeg for­sø­ger al­tid at væ­re den bed­ste ud­ga­ve af mig selv. « Hvad gør dig vred?

» Jeg tror, at de men­ne­sker, der ken­der mig, vil si­ge, at der ik­ke er sær­lig me­get, der kan gø­re mig vred. Det sker sjæl­dent. Min kæ­re­ste si­ger, at hun er den ene­ste per­son i ver­den, jeg kan bli­ve vred på. Så det er vir­ke­lig sjæl­dent, der er no­get, der gør mig rig­tig vred. « Hvad gør dig glad?

» Jeg fø­ler mig som en po­si­tiv og glad per­son, så der er man­ge ting, der gør mig glad. Bå­de når det går godt på ba­nen, og når jeg har det godt med fa­mi­li­en og min kæ­re­ste. Men og­så ba­re dét at kom­me uden­for, når so­len skin­ner. Det er som re­gel den al­ler­bed­ste start på da­gen. Har du en fo­bi?

» Jeg tror ik­ke som så­dan, jeg har en fo­bi. Men kom­mer der en stor ed­der­kop, er jeg ik­ke den før­ste, der mel­der sig til at snup­pe den. Hvis jeg så så­dan en rig­tig stor og be­hå­ret fug­le­ed­der­kop, kun­ne jeg godt fi nde på at lø­be min vej. « Du er ik­ke på Fa­ce­book. Hvor­for ik­ke?

» Jeg har fak­tisk li­ge slet­tet min

Ons­dag 17. fe­bru­ar

Tors­dag 18. fe­bru­ar

TORS­DAG 25. FE­BRU­AR 2016 kon­to. Li­ge si­den jeg kom op i trup­pen, har jeg ac­cep­te­ret en mas­se ven­ne­an­mod­nin­ger, så til sidst kend­te jeg slet ik­ke no­gen af de men­ne­sker, der var på min start­si­de. Der­for blev det lidt unød­ven­digt at ha­ve den. « Det er en kendt hi­sto­rie, at du er næ­sten blind på det ene øje. Det ko­ste­de et skift e til fran­ske Nan­tes. Er det glip­pe­de skift e den vær­ste kon­se­kvens, dit øje har med­ført?

» Ja, det er det vel egent­lig. Men på den an­den si­de har det må­ske gi­vet mig no­get. Det er ik­ke sik­kert, Nan­tes hav­de væ­ret det rig­ti­ge match for mig al­li­ge­vel. Men det er ik­ke til at vi­de. Dét med øjet blev snak­ket op til no­get, som det ik­ke er. For jeg tæn­ker over­ho­ve­det ik­ke over det. Der­for var det lidt un­der­ligt, at det blev så stort et te­ma. «

» De hav­de væ­ret in­ter­es­se­re­de i lang tid, så vi føl­te, det var en ting, de bur­de vi­de. Sam­ti­dig bur­de det ik­ke be­ty­de en fl øjten­de fi s, når de hav­de fulgt mig i lang tid og set mig spil­le kam­pe. Så det he­le var lidt fj ol­let om­kring det. Øjet har jo al­tid væ­ret på sam­me må­de. « Du er kun 22, men har væ­ret sam­men med din kæ­re­ste, si­den du var 17 år. Har du al­le­re­de fun­det den pi­ge, du skal væ­re sam­men med?

» Den slags er svært at sva­re på, men det kun­ne det helt sik­kert godt ty­de på. « Man ser oft e, at fod­bold­spil­le­re slår sig tidligt til ro. Hvor­for er det så­dan med jer?

» En­ten slår de sig til ro tidligt – el­ler og­så er det lidt me­re vildt. Jeg tror, der er to for­skel­li­ge grøft er. Jeg kan godt li­de, at jeg har styr på mi­ne ting og­så uden for ba­nen. Og jeg har brug for at ha­ve en at de­le tin­ge­ne med, som al­tid er der for mig. På den må­de er jeg me­get tryg­heds­narko­man. Men jeg har fun­det en dej­lig pi­ge, som og­så er me­get som mig selv. «

Fre­dag 19. fe­bru­ar

Lør­dag 20. fe­bru­ar

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.