Den sto­re kamp om sand­he­den

Pres­sen og de so­ci­a­le me­di­er er gå­et amok i for­sø­get på at ta­ge pa­tent på sand­he­den

BT - - DEBATT -

Den nu­væ­ren­de sag om mil­jøog fø­de­va­re­mi­ni­ster Eva Kjer Han­sen dre­jer sig ik­ke kun om mil­jø­et, fø­de­va­rer, land­brug el­ler ar­bejds­plad­ser. Selv­om ue­nig­he­der­ne ta­ger ud­gangs­punkt i en kri­tik af den fø­de­va­re- og lands­brugs­pak­ke, der blev præ­sen­te­ret i de­cem­ber, har sa­gen ud­vik­let sig til at hand­le om respekt for fol­ke­sty­ret og off ent­lig­he­den. Det hand­ler om mi­ni­ste­rens pligt til at sik­re, at der ik­ke bli­ver ma­ni­p­u­le­ret med det grund­lag, som po­li­ti­ker­nes for­hand­lings­part­ne­re skal ta­ge ud­gangs­punkt i, når en sag dis­ku­te­res. Det hand­ler kort og godt om or­dent­lig­hed.

Det­te er på in­gen må­de en ind­vik­let sag. Man skal kun­ne ha­ve til­lid til, at en mi­ni­ster gi­ver de ret­te op­lys­nin­ger

DET­TE ER PÅ in­gen må­de en ind­vik­let sag. Man skal kun­ne ha­ve til­lid til, at en mi­ni­ster gi­ver de ret­te op­lys­nin­ger i Fol­ke­tin­get. Kan man ik­ke det, må mi­ni­ste­ren gå af. Det er me­get al­vor­ligt, og det un­drer mig, at jeg har mødt folk, som på den ene si­de si­ger, at de er træt­te af det po­li­ti­ske spil og fi fl eri­et – og sam­ti­dig kal­der det over­kill og ba­ga­tel­li­se­rer, når der op­står en si­tu­a­tion som den­ne. Her er en mi­ni­ster, som har skabt mas­siv mi­stil­lid og kri­tik, men næg­ter at gå af, hvil­ket er ble­vet en di­rek­te kob­ling til re­ge­rin­gens over­le­vel­se. De kom­men­de da­ge vil vi­se, hvad ud­fal­det bli­ver. DESVÆR­RE MÅ JEG kon­sta­te­re, at me­di­er­ne er gå­et amok og har mi­stet fo­kus. He­le kom­men­ta­tor­par­ken er på dup­per­ne og prø­ver at få den­ne sag til at hand­le om spin, fnid­der, og hvem der blin­ker først. Der bli­ver fo­ku­se­ret alt for me­get på form, mo­tiv­for­tolk­ning og ka­stet om sig med kli­che­er. Man bru­ger ud­tryk som ’ magt­kamp’, og det vir­ker som om, kom­men­ta­to­rer­ne ken­der ens pla­ner og tan­ker – og kø­rer på mo­ti­ver og vær­di­er, som blot er no­get, de gis­ner om. IN­GEN kom­men­ta­tor hav­de for­ud­set ud­vik­lin­gen. Nu klo­ger de sig på, hvor­dan det vil ud­vik­le sig. De sid­der på si­de­linj­en og gør sig nær­mest klo­ge­re end os an­dre, som er midt i det. Men de ene­ste, der re­elt ved, hvad der fo­re­går ved de mø­der, som stats­mi­ni­ste­ren hol­der i øje­blik­ket, er de per­so­ner, som del­ta­ger i dem. FOR KOM­MEN­TA­TO­RER­NE ER det vig­tig­ste den go­de hi­sto­rie, og de glem­mer at kig­ge på, hvad det egent­lig er, po­li­ti­ker­ne me­ner. De sid­der på pin­de og spør­ger sig selv, hvad det næ­ste træk mon bli­ver, blot for at få til­freds­stil­let et uudtøm­me­ligt be­hov

Na­ser Kha­der, Fol­ke­tings­med­lem for De Kon­ser­va­ti­ve

for sen­sa­tion. Re­to­rik­ken min­der om en bok­se­kamp, hvor der bli­ver pift et og buhet, hver gang no­gen ud­ta­ler sig. PÅ DE SO­CI­A­LE me­di­er ser det end­nu vær­re ud. Her er der be­gyndt en in­tens kamp om sand­he­den, hvor man for­sø­ger at lat­ter­lig­gø­re si­ne mod­stan­de­re. Man­ge rå­ber op om, at po­li­ti­ker­ne kun gør det for at få op­mærk­som­hed. Må­ske man skul­le spør­ge sig selv: ’ Hvad nu hvis det ik­ke for­hol­der sig så­dan?’. Hvad nu hvis po­li­ti­ker­ne fak­tisk ik­ke har bag­ved­lig­gen­de mo­ti­ver, men gan­ske en­kelt me­ner det, de si­ger? At de fak­tisk står på mål for de­res hold­nin­ger, og det ik­ke ba­re er no­get, de le­ger? Hvad nu hvis det he­le ba­re hand­ler om, at man ger­ne vil kun­ne ha­ve til­lid til, at en mi­ni­ster ta­ler sandt i Fol­ke­tin­get? JEG TÆN­KER, AT al­le vil­le få gavn af, at man be­gyn­der at lyt­te til po­li­ti­ker­ne og ven­ter og ser, hvad der sker.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.