Jeg hol­der med Sil­ke­borg

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

HVEM HOL­DER DU med? Det spørgs­mål fi k jeg stil­let man­ge gan­ge i den­ne uge. Ik­ke mindst på ga­den i Man­che­ster tors­dag eft er­mid­dag, da de man­ge FC Midtjyl­land- sup­por­te­re be­gynd­te at ind­ta­ge Man­che­ster før Eu­ro­pa Le­ague- op­gø­ret mel­lem Man­che­ster Uni­ted og FC Midtjyl­land.

Spørgs­må­let var re­le­vant nok, for jeg har jo en lang for­tid som spil­ler for FCMs lo­ka­le ri­va­ler, Sil­ke­borg IF, og en end­nu læn­ge­re for­tid som til­hæn­ger af Man­che­ster Uni­ted. Mit svar var – med et glimt i øjet – at jeg hol­der med Sil­ke­borg. Men det var selv­føl­ge­lig det nem­me svar. Det me­re ud­dy­ben­de kom­mer her. For det før­ste er der nog­le helt kla­re spil­le­reg­ler på det­te om­rå­de. Når vi kom­men­te­rer det dan­ske lands­hold el­ler de dan­ske klubhold i Eu­ro­pa, hol­der vi som dan­ske kom­men­ta­to­rer al­tid med Dan­mark el­ler som til­fæl­det var i tors­dags med FC Midtjyl­land. I al­le an­dre til­fæl­de er vi neut­ra­le.

Det skul­le helst ik­ke gi­ve sig ud­slag i en fuld­kom­men enø­jet vur­de­ring af en kamps be­gi­ven­he­der, men vi jub­ler, når FCM sco­rer, og ærg­rer os, når Man­che­ster Uni­ted gør. Det gjor­de jeg og­så for­le­den, for jeg har al­tid væ­ret en ty­pe, der spil­ler eft er reg­ler­ne. DET SPE­CI­EL­LE VED li­ge præ­cis FC Midtjyl­lands kam­pe mod Man­che­ster Uni­ted var jo så, at der i Dan­mark for­ment­ligt er fl ere til­hæn­ge­re af Man­che­ster Uni­ted end af FCM, men det æn­drer ik­ke ved præ­mis­sen. Dan­ske kom­men­ta­to­rer hol­der og­så med FC Kø­ben­havn, når mod­stan­de­ren er FC Bar­ce­lo­na og Re­al Madrid. Så­dan er det. Vægt­nin­gen af vo­res kom­men­te­ring tors­dag var til gen­gæld an­der­le­des, end hvis FCM hav­de mødt Ra­pid Wi­en el­ler FC Kras­no­dar, og det er for­di, så man­ge dan­ske­re har et for­hold og et kend­skab til Man­che­ster Uni­ted og ger­ne vil hø­re om klub­ben. På sam­me må­de for­tæl­ler vi me­re ind­gå­en­de om mod­stan­der­nes spil­le­re, når Dan­mark mø­der Frank­rig, end når det gæl­der en kamp mod Ar­me­ni­en. NET­OP DET FOR­HOLD, at vi væg­ter vo­res kom­men­te­ring i for­hold til vo­res vi­den om, hvor man­ge til­hæn­ge­re en klub har, kan gi­ve fru­stra­tio­ner hos de se­e­re, der hol­der med nog­le af de min­dre klub­ber. For når vi kom­men­te­rer Man­che­ster Uni­ted mod West Bromwich, for­hol­der vi os me­re til sto­re Uni­ted end til lil­le West Brom. I Spa­ni­en for­hol­der vi os me­re til sto­re Re­al Madrid end til lil­le Gra­na­da. I Su­per­liga­en er det vel knap så ud­talt, men vi kom­men­te­rer nok sta­dig me­re på FCK end på Vi­borg, når de to hold mø­des. Po­in­ten er ba­re, at det ik­ke er et ud­tryk for, at vi hol­der med de sto­re hold.

Selv­føl­ge­lig har vi al­le vo­res sym­pa­ti­er, og selv­føl­ge­lig hol­der jeg med Sil­ke­borg, som jeg i øv­rigt al­drig har kom­men­te­ret. Men jeg kan jo hå­be, at det kom­mer, eft er­som det vil be­ty­de, at min klub er til­ba­ge i Su­per­liga­en, og så skal jeg væ­re i stand til at hånd­te­re det. Af sam­me år­sag har jeg ik­ke no­gen for­mel til­knyt­ning til klub­ben læn­ge­re. Jeg sid­der hver­ken i be­sty­rel­sen el­ler i no­get ud­valg og har for ny­ligt tak­ket nej til at væ­re en del af klub­bens am­bas­sa­dør- kor­ps. Jeg er ba­re ven af hu­set. Det an­det vil­le væ­re ufor­e­ne­ligt med at kom­men­te­re klub­bens og i øv­rigt og­så kon­kur­ren­ter­nes kam­pe. En kom­men­ta­tor må ik­ke ar­bej­de med dags­or­de­ner, der gør, at han/ hun vur­de­rer spil­le­re og klub­ber ud fra per­son­li­ge sym- og an­ti­pa­ti­er. ’ JA­MEN, HVAD SÅ når I sid­der i stu­di­et på 6’ eren’, er der man­ge, som spør­ger. Og ja, her er si­tu­a­tio­nen fak­tisk en an­den, end når der er ta­le om kom­men­te­ring. Her må man skel­ne, for­di vi i ’ Lør­dags­bold på 6’ eren’ for­sø­ger at ska­be en ram­me om­kring vo­res kam­pe, som min­der om den ram­me, som rig­tigt man­ge af vo­res se­e­re ser fod­bold i. En ram­me, hvor man er nog­le men­ne­sker sam­let, og hvor en stor del af den fæl­les for­nø­jel­se er den lir, det gi­ver, når folk hol­der med for­skel­li­ge hold. Der­for bli­ver jeg i stu­di­et nog­le gan­ge bedt om at for­hol­de mig til Man­che­ster Uni­ted som Man­che­ster Uni­ted- fan, ik­ke som eks­pert. Og der­for kan man op­le­ve, at jeg bli­ver dril­let af Mik­kel Bi­s­choff , der har en for­tid i Man­che­ster Ci­ty og selv­føl­ge­lig hol­der med de ly­se­blå. Det er med til at gi­ve liv i vo­res stu­die og – tror vi – med til at gi­ve liv for­an tv- ap­pa­ra­ter­ne der­hjem­me. I FOR­BIN­DEL­SE MED tors­da­gens kamp på Old Traff ord blev jeg be­brej­det min hold­ning af fl ere Uni­ted- fans, og det for­står jeg godt. For hvis man er sup­por­ter med hud, hår, hjer­te og sjæl, så vil­le man jo gan­ske en­kelt ik­ke væ­re i stand til at hol­de med et an­det hold i halvan­den ti­me, og det er så her, jeg må kom­me med en indrømmelse: Jeg er ik­ke på no­gen må­de det, man vil­le kal­de en ’ DIE HARD’- sup­por­ter af Man­che­ster Uni­ted. Hvis Uni­ted var rø­get ud for­le­den, vil­le jeg ha­ve so­vet glim­ren­de eft er kam­pen. Det vil­le ik­ke på­vir­ke mit hu­mør på no­gen må­de.

Det er der­for, jeg kan ha­ve det job, jeg har. Og der­for, at jeg sag­tens vil kun­ne glæ­de mig med det hold, som vin­der mor­gen­da­gens po­kal­fi na­le på Wem­bley.

Og­så selv om fi na­len står mel­lem Man­che­ster Uni­teds to vær­ste ri­va­ler

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.