’ Uvis­he­den er

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

Det vær­ste er uvis­he­den. Jeg ren­der rundt i et vaku­um li­ge nu. Jeg aner in­gen­ting om, hvad der skal ske. Men læ­ger­ne for­moder, det er et til­bage­fald. Det er det, de ar­bej­der ud fra Da­ni­el Svensson Selv­føl­ge­lig er der da­ge, hvor jeg er helt i kulkæl­de­ren. Hvor jeg er sur, skuf­fet og sy­nes, det er helt vildt uret­fær­digt. Men min tankegang er at prø­ve at væ­re po­si­tiv og stå imod med alt, hvad jeg har Da­ni­el Svensson Jeg har få­et kæm­pe op­bak­ning, ik­ke kun fra fa­mi­lie, ven­ner og be­kend­te, men og­så fra he­le Hånd­bold­dan­mark. Det er fan­ta­stisk at mær­ke så­dan en var­me, når man er på sit la­ve­ste. Jeg vil ger­ne si­ge tak til al­le Da­ni­el Svensson jeg har gjort det før ef­ter slem­me knæska­der og en kræft­syg­dom. Det mo­ti­ve­rer mig helt vildt og er med til at hol­de mig op­pe. Skul­le det ik­ke lyk­kes, så lyk­kes det ik­ke. Men det skal i hvert fald lyk­kes mig at væ­re rask. El­ler kræft­fri er må­ske det ret­te ord. For der er man­ge ting, som føl­ger med, selv­om der ik­ke læn­ge­re er kræft­cel­ler i krop­pen. Sin­det og krop­pen er mile­vidt fra at væ­re til­ba­ge til det, man var en­gang. Sen­føl­ger­ne ( føl­ge­virk­nin­ger­ne, red.) er en helt an­den snak og er ek­stremt per­son­li­ge. «

» Når man som jeg tog 20 kg på, ta­ber hå­ret, har ek­sem over det he­le, har svær di­ar­ré og er vir­ke­lig fy­sisk ude af stand til at fun­ge­re or­dent­ligt; det er ik­ke der, man ren­der og fø­ler sig mest at­trak­tiv, og det på­vir­ker for ek­sem­pel det in­ti­me i et for­hold. En an­den ting er, at jeg hav­de ek­stremt svært ved at sove i lang tid. Der var ek­stremt man­ge tan­ker he­le ti­den, som holdt mig vå­gen. Det bli­ver på en el­ler an­den må­de al­drig helt sig selv igen. Sid­ste gang hav­de jeg og­så mi­stet fø­lel­sen i mi­ne tæ­er og fin­gre, selv da jeg var til­ba­ge på hånd­bold­ba­nen, men man ren­der jo ik­ke rundt og si­ger, man ik­ke kan mær­ke hånd­bol­den, for­di jeg ik­ke har kon­trol over mi­ne fin­ger­spid­ser. «

LØR­DAG 27. FE­BRU­AR 2016

» Al­li­ge­vel føl­te jeg, at jeg som per­son og som men­ne­ske langt hen ad vej­en næ­sten 100 pro­cent var mig selv igen. Som hånd­bold­spil­ler sy­nes jeg sta­dig, jeg mang­ler no­get. Det var først her i som­mer, at jeg føl­te, det var rig­tig godt. Det faldt sam­men med, at der var gå­et to år ef­ter min syg­dom, og der­for var jeg er­klæ­ret rask, for­di ri­si­ko­en for et til­bage­fald på det tids­punkt er un­der fi­re pro­cent. Så er det ba­re uhel­digt, at jeg fal­der ind un­der de fi­re pro­cent – el­ler at læ­ger­ne i hvert fald har mi­stan­ken. Det er ube­gri­be­ligt un­fair. He­le li­vet var egent­lig på ret­te kurs igen. Min kæ­re­ste og jeg var godt på

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.