Frygt blo­ke­rer vo­res

Al­le drøm­mer om no­get . Suc­ces i kar­ri­e­ren. En ny kæ­re­ste. El­ler en fl ot­te­re krop. Men alt for oft e står fryg­ten i vej­en for, at drøm­me­ne kan gå i op­fyl­del­se. Så­dan kom­mer du for­bi fryg­ten

BT - - TEMA - Ma­rie Var­m­ing

Mb­twe­e­kend@ bt. dk eka­nis­men er den sam­me for stort set al­le men­ne­sker. Vi øn­sker os et el­ler an­det. Vi læg­ger en stra­te­gi for, hvor­dan vi vil nå det. Og så kom­mer for­hin­drin­ger­ne.

Al­le grun­de­ne til, at vo­res drøm­me ik­ke kan bli­ve ind­fri­et. Uan­set om det hand­ler om – pen­ge, for­plig­tel­ser, lan­de­græn­ser el­ler no­get an­det – så bun­der det oft e i det sam­me – frygt.

» Fryg­ten for for­an­dring bor i os al­le. Den po­si­ti­ve si­de af frygt er, at vi pas­ser på os selv og ik­ke ka­ster os ho­ved­kulds ud i no­get, vi ik­ke kan bun­de i, « for­kla­rer co­ach Lou­i­se Schøn­ne­mann.

Men den ne­ga­ti­ve si­de af fryg­ten er at den brem­ser os, så vi al­drig tør gå eft er drøm­men.

» Fryg­ten er en over­le­vel­ses­me­ka­nis­me, som vi skal læ­re at hånd­te­re. Fryg­ten er for­skel­lig fra men­ne­ske til men­ne­ske. For nog­le er det angst­pro­vo­ke­ren­de at fl yt­te, mens det for an­dre sker he­le ti­den, « si­ger hun, der bl. a. læ­rer si­ne kli­en­ter at se fryg­ten i øj­ne­ne og læg­ge den bag sig – for at kun­ne ska­be det liv, de drøm­mer om.

Frygt i ba­ga­gen

Hver dag ser hun men­ne­sker, der har drøm­me, som de ik­ke kan ind­fri.

» Jeg har en kli­ent, der drøm­mer om et nyt ar­bej­de. Men hun har haft stress og har der­for mi­stet selv­til­li­den. Jeg har en mand­lig kli­ent, der ger­ne vil ha­ve et nyt kær­lig­heds­liv, og som øn­sker at tur­de sto­le på kær­lig­he­den igen. Der kom­mer og­så man­ge, der ger­ne vil væ­re selv­stæn­di­ge, men som ik­ke tør. «

Man skal ik­ke ka­ste sig ud i hvad som helst. Det er sundt at stil­le kri­ti­ske spørgs­mål som: Har jeg råd? Vil det gå godt? Kan jeg ven­de til­ba­ge – til min lej­lig­hed og mit liv, hvis det går galt?

» Vi er nog­le, der får go­de ide­er hvert mi­nut, og vi skal

ik­ke hand­le på det he­le, « si­ger Lou­i­se Schøn­ne­mann.

Fryg­ten for det nye og uprø­ve­de stam­mer som re­gel fra barn­dom­men.

» Har du én gang op­le­vet, at ræk­ke hån­den op i klas­sen for at si­ge din me­nig, og al­le så gri­ne­de af dig? Så kan fryg­ten for at bli­ve lat­ter­lig­gjort, kom­me igen, når du som vok­sen f. eks. vil skri­ve et læ­ser­brev. For­ti­den in­fl ue­rer sta­dig. Der­for skal du fi nde ud af, hvad der er sket i for­ti­den, der blo­ke­rer for at du i dag kan skri­ve et læ­ser­brev med stolt­hed og uden skam, « si­ger hun.

Det kan og­så væ­re di­ne for­æl­dres am­bi­tio­ner, der brem­ser dig. Har du tid­li­ge­re væ­ret dre­vet af di­ne for­æl­dres drøm­me, kan det en­de i en livskri­se, den dag du får nye in­ter­es­ser – og det liv el­ler det job, du hav­de, ik­ke læn­ge­re gi­ver me­ning for dig.

Den ty­pe kri­ser mø­der hun oft e i sin prak­sis.

» Især når vi er i 30er­ne æn­drer vo­res vær­di­er sig. Når vi bli­ver æl­dre, kom­mer vær­di­er­ne ty­de­li­ge­re frem, man be­gyn­der at le­de eft er me­nin­gen – i sam­fun­det, i sin fa­mi­lie, men især i sit job. Jeg har li­ge haft en tøj­de­sig­ner, der hel­le­re vil­le væ­re te­ra­pe­ut. Men det var me­get græn­se­over­skri­den­de, for hen­des fa­mi­lie an­er­kend­te ik­ke den nye kar­ri­e­re, kun den gam­le. «

Bliv op­mærk­som

Kun hvis du er op­mærk­som på de tan­ker, der brem­ser dig, kan du æn­dre dem. » 95 pct. af vo­res tan­ker er ube­vid­ste. Så få dem frem i be­vidst­he­den. «

Det er ik­ke nemt at kom­me af med ne­ga­ti­ve tan­ker, men skriv dem ned og tænk over, hvor de kom­mer fra. På den må­de bli­ver du op­mærk­som på, hvad du er op­pe imod.

» Går du rundt og kal­der dig selv for dum? Så an­er­kend tan­ken, når du bli­ver op­mærk­som på den, men fi nd en bed­re tan­ke som f. eks.: ’ Jeg har alt, hvad der skal til’ el­ler ’ Jeg kan al­tid læ­re no­get’, « si­ger Lou­i­se

Schøn­ne­mann.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.