Dét, der ik­ke må si­ges

In­tens roman om et mor- bar­n­for­hold, der bri­ster, og om kvin­ders ik­ke selv­føl­ge­li­ge mo­der­na­tur

BT - - BOG- FIX - Me­re­te Re­in­holdt

Mkul­tur@ berlingske. dk oder­ska­bet er ik­ke al­tid et stort og smukt ind­bo i en kvin­des uni­vers. Det kan fyl­de for me­get og for lidt. Væ­re for om­fangs­rigt til at gi­ve plads til an­det i til­væ­rel­sen og for småt til at hu­se al­le de ta­len­ter og tan­ker, der føl­ger med at bli­ve mor .

Mo­der­ska­bet i Ma­ja Lucas’ kor­te, in­ten­se og in­si­ste­ren­de roman ’ Mor’ er af den slags, der er stort nok uden at fyl­de for me­get, men som ik­ke er fyldt op, og som ik­ke når at bli­ve fyldt op, in­den det fan­ges af hver­da­gens hvirv­len­de vin­de . Ho­ved­per­so­nen er en helt al­min­de­lig kvin­de, der har født sit øn­ske­barn og her­eft er – for­gæ­ves – for­sø­ger at fi nde ud af at væ­re mor.

Det er ik­ke fød­sels­de­pres­sio­nen, der tryk­ker, men det dag­li­ge an­svar, den tve­æg­ge­de fø­lel­se af af­magt og al­magt, for­bud­te fø­lel­ser af kedsom­hed, vre­de og fy­sisk for­fald. Hun bå­de fry­des over og fra­stø­des af bar­net, og jo læn­ge­re tid hun går med de for­bud­te fø­lel­ser, des me­re grå­d­la­bil, en­som og des­pe­rat bli­ver hun. I sid­ste en­de får det kon­se­kven­ser for bå­de hen­des for­hold til bar­net og til bar­nets far.

Føds­len går fi nt, men kvin­den mi­ster me­get blod og må på ope­ra­tions­bor­det . Læ­gen for­kla­rer, at hun vil­le ha­ve væ­ret død, hvis hun ik­ke hav­de født på ho­spi­ta­let. Man for­står, at hun på en el­ler an­den vis al­le­re­de er stig­ma­ti­se­ret, om end det vær­ste end­nu er i ven­te.

Par­ret gli­der lang­somt, men sik­kert fra hin­an­den, uden at der kan sæt­tes en brysk fi nger på hver­ken ham el­ler hen­de, ud­over at de glem­mer at ta­le sam­men, glem­mer hin­an­den og hin­an­dens be­hov i for­hold til den lil­le dat­ter. Afb rudt nat­te­søvn og der­af in­va­li­de­ren­de træt­hed samt usik­ker­hed i for­hold til for­æl­drerol­lens græn­ser er fak­to­rer.

Men det hand­ler og­så om dét, som Lucas kal­der ’ al­min­de­lig­he­dens voldsom­hed’. Kvin­den skam­mer sig over ik­ke at væ­re i stand til at få dag­lig­da­gen med det lil­le barn til at fun­ge­re. Kun­ne hun bru­ge sin tid, som hun helst øn­ske­de, vil­le der højst væ­re tid til et par ti­mer med dat­te­ren. At få et barn er det mest vold­som­me, der er sket i hen­des liv. På godt, jo­vist, men så san­de­lig og­så på ondt.

Med sin helt enk­le og ren­se­de pen be­skri­ver Lucas de ( for­bud­te) fø­lel­ser, som mo­der­ne kvin­der i stør­re el­ler min­dre grad kan bli­ve over­man­det af eft er at ha­ve få­et barn . De fl este kan med en god po­r­tion råstyr­ke og mid­ler­ti­dig til­si­de­sæt­tel­se af eg­ne be­hov be­kæm­pe dem, men i ’ Mor’ fø­res fru­stra­tio­nen ud i yder­ste kon­se­kvens, mo­der­ska­bets ind­hold ro­der rundt på bun­den, og det sto­re, smuk­ke mon­strum en­der med at vip­pe hen­de og hen­des ver­den om­kuld.

Det er stilsik­kert og kon­tant be­skre­vet, men i al sin usmyk­ke­de li­ge­frem­hed og­så dystert, tungt, og det gør ondt at læ­se. Når ta­bu­er bry­des og det forl­or­ne sprin­ger ud af ska­be­ne. ’ Mor’ er et po­e­tisk ind­pak­ket ta­bu­brud. Ti­tel: Mor. For­fat­ter: Ma­ja Lucas. Si­der: 144. Pris: 229 kr. For­lag: C& K For­lag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.