Rø­ren­de far­vel til ’ B

BT - - NYHEDER -

BI­SÆT­TEL­SE

Men al­ler­mest be­rømt blev han for sin rol­le som ær­ke­s­kur­ken ’ Bøf­fen’, der be­tød, at Ove Ver­ner Han­sen med­vir­ke­de i de fle­ste Ol­sen Ban­den- film med sin trin­de, ko­mi­ske, næ­sten stum­fil­m­ag­ti­ge fi­gur, der al­tid kom på tværs af Egon Ol­sen og hans vel­til­ret­telag­te pla­ner. ’ Han var en liv­lig fyr’ Før bi­sæt­tel­sen an­kom det ene­ste over­le­ven­de med­lem af den le­gen­da­ri­ske film­ban­de, Mor­ten Grunwald, ali­as Ben­ny, og for­tal­te, at Ove Ver­ner Han­sen al­tid var godt sel­skab:

» Han var en liv­lig fyr. Al­tid fest­lig og dej­lig at væ­re sam­men med, og i godt hu­mør. Jeg har kun go­de min­der om ham, « sag­de han.

» Vi fil­me­de om som­me­ren, og det var al­tid en fest­lig tid. Når vi var fær­di­ge, tog Ove af sted til Nor­ge for at ind­spil­le den nor­ske ver­sion, hvor han var den ene­ste fra de dan­ske film, der med­vir­ke­de. Det så han al­tid han frem til. For han var su­per­star derop­pe, og det nød han me­get, « smi­le­de Mor­ten Grunwald, der kom kø­ren­de ale­ne for at vi­se ’ Bøf­fen’ den sid­ste ære, selv­om Grunwald ik­ke hav­de set Han­sen, si­den de ar­bej­de­de sam­men på Erik Bal­lings be­røm­te fol­ke­ko­me­di­er, der og­så gjor­de Bøf­fen til fol­ke­e­je.

» Si­den Ol­sen Ban­den har jeg fak­tisk ik­ke rig­tig set ham. Kun ved ju­bilæ­er og ved den slags lej­lig­he­der, « sag­de Mor­ten Grunwald til BT.

Ved bi­sæt­tel­sen i den smuk­ke sol­be­skin­ne­de kir­ke frem­hæ­ve­de præ­sten og­så den af­dø­de sku­e­spil­ler og ope­ra­san­gers ly­se sind og hans gav­mil­de må­de at ta­ck­le li­vet på.

» Ove hav­de et godt og ind­holds­rigt liv, det var det før­ste, hans ko­ne Bir­t­he og hans dat­ter Hel­le sag­de, da jeg tal­te med dem. Han værds­at­te et vel­dæk­ket bord, og så stort på små­lig­he­der. Han var et li­ge­fremt og kær­ligt men­ne­ske, der slog ud med ar­me­ne, og som ik­ke fortab­te sig i de­tal­jer. En sand livs­ny­der, der spred­te fest og lys og gar­ne­re­de det he­le med en sang, « sag­de St­ef­fen Ravn Jør­gen­sen.

Han for­tal­te om Han­sens kar­ri­e­re, der be­gynd­te som skibsværfts­ar­bej­der, sko­v­hug­ger, falck­red­der, sø­mand, og som lan­de­de på Den Kon­ge­li­ge Ope­ras sce­ne. Her blev Ove Ver­ner Han­sen ud­dan­net ope­ra­san­ger med rol­ler i klas­si­ske styk­ker som ’ Don Ju­an’, ’ En skær­som­mer­nats­drøm’ og hans sid­ste ope­ra på den kon­ge­li­ge sce­ne ’ Tosca’.

» Ove Ver­ner Han­sen blev bo­en­de i Hels­in­gør og le­ve­de sit liv i tro­skab mod si­ne na­bo­er, sit pu­bli­kum og si­ne næ­re, « sag­de dom­provst Ravn Jør­gen­sen og kig­ge­de over mod sku­e­spil­le­rens en­ke, Bir­t­he Ver­ner Han­sen, der sad sam­men med Han var en liv­lig fyr. Al­tid fest­lig og dej­lig at væ­re sam­men med, og i godt hu­mør dat­te­ren Hel­le og søn­nen Mi­cha­el: » I blev gift i 1960, og der var ik­ke no­get ufor­løst, da han dø­de. Oves livs­ba­ne blev smukt run­det, da han dø­de på Gentofte Sy­ge­hus i lør­dags, for han gjor­de gavn blandt si­ne næ­re, og spred­te glæ­de og livs­mod. « ’ Han var den skøn­ne­ste far’ Uden­for kir­ken i so­len kon­do­le­re­de ven­ner og be­kend­te de ef­ter­lad­te. Og dat­te­ren Hel­le hav­de over­skud til at sæt­te ord på sin fa­ders død over­for BT:

» Det var et me­get nå­digt og vær­dig for­løb, da min far dø­de. Det var en fin må­de at kom­me her­fra på. På al­le må­der, « sag­de dat­te­ren, der var den sid­ste, der for­lod kir­ke­plad­sen, da føl­get gik til gravøl.

» Hvad kan jeg til­fø­je... Han var den skøn­ne­ste far. Han var en fest. Og en sød og me­get kær­lig mand. «

Ove Ver­ner Han­sen ef­ter­la­der sig en­ken Bir­t­he Ver­ner Han­sen, dat­te­ren Hel­le, søn­nen Mi­cha­el, samt bør­ne­bør­ne­ne An­na, An­ders og Per­nil­le.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.