Kul­tur Jeg ta­ger 100 år me­re

BT - - KULTUR -

en del af for­kla­rin­gen er hon­ning til mor­gen­mad. Her er me­nu­en hjem­me hos ’ The As­mus­sens’ al­tid: et hård­kogt æg med rug­brød og der­ef­ter et rundstyk­ke med smør og hon­ning samt selv­føl­ge­lig en kop kaf­fe. For­søgt at la­ve skan­da­ler » Jeg tæn­ker sjæl­dent på det. Men det er godt nok utro­ligt, at der er gå­et 100 år, « si­ger Svend As­mus­sen, der var ot­te år gam­mel, da Thor­vald Stau­ning blev stats­mi­ni­ster, 24 år da Dan­mark blev be­sat af ty­sker­ne, og 47 år da Be­at­les brød igen­nem i 1963.

Svend As­mus­sen har spil­let sam­men med an­dre ja­zz- ver­dens­stjer­ner som Fats Wal­ler, Jo­sep­hine Ba­ker, Ben­ny Good­man, Toots Thie­le­mans og Duke El­ling­ton. I de swin­gen­de 30ere, de ga­le 50ere og de pilskæ­ve 60ere har Svend As­mus­sen bo­et, op­t­rå­dt el­ler ba­re ’ hængt ud’ i nog­le af ver­dens mest fa­mø­se, skan­da­lø­se og showbiz- ram­te by­er som Pa­ris, New York Ci­ty og Ber­lin. Men trods det bro­ge­de sel­skab og de fri­sten­de om­gi­vel­ser har dan­ske Svend al­drig no­gen­sin­de væ­ret ind­blan­det i én ene­ste skan­da­le.

» Ja, det er pin­ligt, « si­ger Svend, der ty­de­lig­vis hel­ler ik­ke har mi­stet sin sans for hu­mor.

» Og det er ik­ke for­di, jeg ik­ke har prø­vet. Jeg har vir­ke­lig prø­vet at la­ve skan­da­ler. Og jeg har så­gar rø­get en el­ler to ... ’ Hvad er det nu, det hed­der, ( Svend hen­ven­der sig til sin ko­ne, der sid­der ved si­den af) ... en jo­int, ja, en jo­int ... to gan­ge. Men beg­ge gan­ge end­te jeg med at ka­ste op i ste­det for. Jeg er ba­re ik­ke sær­lig god til skan­da­ler, « si­ger Svend As­mus­sen kna­størt. Én af ver­dens bed­ste Vi­o­li­nen var Svend til gen­gæld ret god på. Ja, jour­na­list, for­fat­ter og ja­zz- eks­pert Kjeld Frand­sen, der net­op har ud­gi­vet bo­gen ’ Svend As­mus­sen. 100 år for fuld mu­sik’ fast­hol­der, at As­mus­sen hø­rer til blandt ja­zz- hi­sto­ri­ens tre bed­ste vi­o­li­ni­ster ... no­gen­sin­de.

Og i en al­der af 100 år har Svend As­mus­sen en­de­lig lært at mod­ta­ge en kom­pli­ment. Og han si­ger så­le­des med fuldt fortjent selvsik­ker­hed:

» Ja, når jeg hø­rer de an­dre nav­ne på li­sten ( bl. a. fran­ske Stéphane Grap­pel­li og ame­ri­kan­ske Stuff Smith, red.), så tæn­ker jeg, at jeg nok var lidt bed­re. Hvis jeg vil­le ha­ve spil­let som dem, så hav­de jeg jo ba­re gjort dét. «

Men selv­om vi­o­li­nen er lagt på hyl­den, så be­skræf­ti­ger As­mus­sen sig sta­dig med ja­zz.

» Jeg tæn­ker på mu­sik he­le ti­den. Og­så når jeg sover. Og midt i en sam­ta­le om no­get helt an­det kan jeg gri­be mig selv i at sid­de og tæn­ke på mu­sik, « si­ger As­mus­sen, der og­så stil­le in­drøm­mer, at han vir­ke­lig sav­ner at op­træ­de med vi­o­li­nen. Ny­der ko­nens dig­te Men sam­men med El­len har den dan­ske ver­dens­stjer­ne, trods li­vemu­sik­kens fra­vær, lært at sæt­te pris på hver ene­ste dag og hvert ene­ste mi­nut.

Og selv­om ti­den på al­ver­dens sto­re sce­ner må­ske er for­bi, så le­ver mu­sik­ken og kun­sten vi­de­re i det lyk­ke­li­ge æg­te­pars liv.

Så­le­des har Svend As­mus­sen net­op ud­sendt 1985- li­ve­al­bum­met ’ Em­bra­ceab­le’ fra en lil­le­bit­te klub i Pa­ris- en op­ta­gel­se, som so­li­sten selv kal­der ’ no­get af det bed­ste, jeg no­gen­sin­de har la­vet’. Han har ar­ran­ge­ret styk­ket ’ Ham­bo om Bak­fo­ton’ for or­ke­stret Tron­heim So­li­ster­ne. Og El­len Bi­ck As­mus­sen har ud­gi­vet bo­gen ’ In­spira­tion/ Expira­tion’ ( på for­la­get Mel­lem­gaard).

Her hyl­der hun bl. a li­vet og kær­lig­he­den til æg­te­man­den i dig­te. Og selv­om nog­le af dig­te­ne godt kan bli­ve lidt fræk­ke, så fø­ler Svend al­drig, at de kom­mer for tæt på.

» El­len læ­ser dem højt for mig, når de er fær­di­ge. Og så hjæl­per jeg hen­de nog­le gan­ge med den dan­ske over­sæt­tel­se. Jeg sy­nes, at de er fan­ta­sti­ske, « si­ger Svend As­mus­sen. Og El­len til­fø­jer: » Hvad kan jeg si­ge ... Svend er en se­xet mand. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.