Den tab­te for­bin­del­se

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

CA­RO­LI­NE WOZ­NI­A­CKI HAR al­drig ba­re væ­ret ten­nis­spil­ler. El­ler det er i hvert fald så læn­ge si­den, at hun kun var dét, at det fø­les bå­de helt løs­re­vet og helt li­ge­gyl­digt for bil­le­det af hen­de i dag.

I dag er Ca­ro­li­ne Woz­ni­a­cki en ken­dis, et va­re­mær­ke. Hun er og­så ten­nis­spil­ler, ja. Men hun er sø­re­me og­så et kom­merci­elt pro­jekt, som det i sin tid blev hen­des da­væ­ren­de agent, ame­ri­kan­ske Jo­hn To­bi­as’ op­ga­ve at gø­re til en stor va­re.

Det gjor­de han dyg­tigt. Og det gjor­de Ca­ro­li­ne Woz­ni­a­cki dyg­tigt. Den dan­ske ten­nis­spil­ler ma­nøv­re­re­de sta­digt me­re stilsik­kert i sta­digt hø­je­re hæ­le rundt i gal­la- kjo­ler på rø­de lø­be­re i ar­bej­det med kar­ri­e­rens an­det ben – alt det, der fo­re­går uden for ten­nis­ba­nen. SOM ET HÅND­GRI­BE­LIGT be­vis på stra­te­gi­ens suc­ces blev hun af det ame­ri­kan­ske ma­ga­sin For­bes ran­ge­ret som num­mer to over ver­dens bedst tje­nen­de kvin­de­li­ge sport­s­folk til­ba­ge i 2011 – på et tids­punkt, da hun og­så lå num­mer et på ver­dens­rang­li­sten.

Det he­le hang sam­men den­gang. Woz­ni­a­cki var en suc­ces over det he­le.

Hun er sta­dig stor på For­bes’ pen­ge­li­ste, helt præ­cist num­mer tre i 2015 – kun over­gå­et af ten­niskol­le­ga­er­ne Se­re­na Wil­li­ams og Maria Sha­ra­pova. Det er på ver­des­rang­li­sten, i ud­må­lin­gen af den sport­s­li­ge ka­pi­tal, at hun kæm­per med at hol­de vær­di.

Og hun kæm­per uden at lyk­kes. Ca­ro­li­ne Woz­ni­a­cki lig­ger num­mer 22 i ver­den, og 2016 har mar­ke­ret et re­gu­lært sport­s­ligt lav­punkt. JEG HØR­TE HEN­DE i et in­ter­view med DRs Pe­ter Møl­ler i for­bin­del­se med hen­des præ­sen­ta­tion som dansk OL- fa­ne­bæ­rer, hvor hun ik­ke an­er­ken­der, at hun har tabt ni­veau. ’ Jeg ken­der mit værd,’ sag­de hun, og det ’ værd’ er, at hun er top- 10- spil­ler i ver­den, lod hun for­stå.

Hun sag­de det med en vis over­be­vis­ning i stem­men, og man må selv­føl­ge­lig ha­ve respekt for, at hun selvsagt har en stærk for­nem­mel­se af det­te styr­ke­for­hold mel­lem spil­ler­ne.

Og med det sagt kun­ne vi kø­re re­sten af den­ne tekst i ga­ra­gen og bli­ve eni­ge om, at ver­dens­rang­li­sten ly­ver, og at Ca­ro­li­ne Woz­ni­a­cki slet ik­ke er en un­der top20- spil­ler, men at hun ba­re er en lidt for­m­ud­for­dret top- 10- spil­ler.

Jeg hå­ber me­get, at det er så­dan, det er, men kan al­li­ge­vel ik­ke slip­pe, at jeg ik­ke de­ler Woz­ni­a­ck­is vær­di­sæt­ning af sig selv. JEG BLI­VER MIN­DRE og min­dre over­be­vist om, at det går over li­ge om lidt. Jeg bli­ver min­dre og min­dre over­be­vist om, at vi ik­ke ser på en ten­dens.

Og det skri­ver jeg nu, for­di Woz­nai­cki la­ver tæt på for­fær­de­li­ge re­sul­ta­ter og sam­ti­dig præ­sen­te­rer mig og al­le an­dre for alt an­det end sit ar­bej­de med at ret­te op på ten­niskar­ri­e­ren. Hun præ­sen­te­rer mig for an­tyd­nin­gen af en tabt for­bin­del­se til det, som det he­le hand­ler om.

Hun spil­ler kla­ver og syn­ger Lukas Gra­ham på In­s­ta­gram, hun bli­ver bo­dy­pain­tet til Sports Il­lu­stra­teds swimsu­it- ud­ga­ve og smi­der et hav af bil­le­der af sin ma­le­de krop og sig selv til gal­la­fe­sten for ma­ga­si­net ud på de so­ci­a­le me­di­er.

Og man­dag kom så et bil­le­de, hvor hun bæ­rer rundt på en hvid ti­ger, som fi k dy­re­ak­ti­vi­ster til at bry­de ud i har­me mod Woz­ni­a­cki over den ond­skab, hun ud­sat­te det lil­le dyr for.

De skal selv­føl­ge­lig slap­pe af. Der er ik­ke me­get i det bil­le­de, der vi­ser en dy­re­mis­hand­ler i ak­tion. Der er ik­ke me­get i bil­le­det, der ty­der på, at Woz­ni­a­cki selv har fun­det på, at hun skul­le stå med den.

Hun er for­ment­lig ba­re – igen - ble­vet fan­get i ar­bej­det med sit kom­merci­el­le jeg. WOZ­NI­A­CKI KAN SELV­FØL­GE­LIG for­val­te bå­de den ene og an­den kar­ri­e­re, som hun vil, men det un­drer mig, hvis der ik­ke er no­gen i hol­det om­kring hen­de, som for­sø­ger at ju­ste­re ba­re en smu­le ind. Ger­ne nu.

Jeg har egent­lig al­tid op­le­vet, at Woz­ni­a­cki har navi­ge­ret med en char­me­ren­de let­hed i rol­len som ken­dis, og at hun dej­ligt ube­kym­ret har mødt den off ent­lig­hed, som har in­ter­es­se­ret sig for hen­de.

Det gør hun for så vidt sta­dig.

Men hvis ik­ke hun snart får ten­nis­spil­le­ren til at fyl­de no­get me­re, ri­si­ke­rer hun at gå ind i en frem­tid, hvor for­tæl­lin­gen om hen­de i hø­je­re grad bli­ver, at hun er dyg­ti­ge­re på en rød lø­ber end på en ten­nis­ba­ne.

Og som jeg hør­te hen­de i det in­ter­view med Pe­ter Møl­ler, øn­sker hun ik­ke, at vi skal væ­re der al­le­re­de nu.

BTS SPORT­S­CHEF

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.