Ja, re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter har alt for frit spil Nej, fl ek­sib­le ge­by­rer er bedst for kun­der­ne

BT - - DEBAT -

PELLE DRAG­STED

den vre­de, der har væ­ret blandt de man­ge kun­der hos Nykredit og To­tal­kre­dit. Der er brug for en stør­re re­gu­le­ring af re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne. Det kan ik­ke væ­re me­nin­gen, at man ind­går en lå­ne­aft ale, og så op­le­ver man de føl­gen­de år en stig­ning på 100 pro­cent el­ler me­re i bi­drags­sat­sen. Hvis der sker en stig­ning i ge­by­ret, så skal det væ­re let­te­re for kun­der­ne at skift e re­al­kre­di­tin­sti­tut. Man skal ik­ke bå­de kun­ne hæ­ve ge­by­rer­ne og kræ­ve pen­ge, hvis kun­den så vil skift e på grund af den ek­stra ud­gift .

JEG FOR­STÅR UD­MÆR­KET

sø­ge om at hæ­ve bi­drags­sat­sen, men så skal der frem­læg­ges do­ku­men­ta­tion for, at det ale­ne hand­ler om at le­ve op til de stil­le­de krav. Net­op nu fi ndes der kun en ’ gum­mi­pa­ra­graf’, hvori der står no­get med, at ge­by­rer­ne kun må hæ­ves, hvis det sker ud fra ’ ri­me­li­ge be­tragt­nin­ger’. Men der er in­tet re­elt til­syn med in­sti­tut­ter­ne, og det er det, vi åb­ner op for.

IN­STI­TUT­TER­NE SKAL KUN­NE

set væ­ret kun­de­e­jet, og Nykredit er sta­dig for­melt set en kun­de­e­jet virk­som­hed. For­di det var kun­der­ne, der eje­de in­sti­tut­ter­ne, var der in­gen in­ter­es­se i at hæ­ve om­kost­nin­ger­ne for kun­der­ne me­re en højst nød­ven­digt. I dag bli­ver fl ere og fl ere af sel­ska­ber­ne børsno­te­ret, og der er der­for kom­met ak­tio­næ­rer ind, som ik­ke er kun­der. Der­for er der brug for me­re re­gu­le­ring.

RE­AL­KRE­DIT­BRAN­CHEN HAR HI­STO­RISK

KAR­STEN BELTOFT

ik­ke så­dan, at re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne ba­re går ud og hæ­ver bi­drags­sat­sen uden grund. Det er rig­tigt, at sat­ser­ne si­den 2009 er ble­vet hæ­vet over fl ere om­gan­ge, men det kom­mer eft er en pe­ri­o­de fra mid­ten af 90’ er­ne og frem, hvor sat­ser­ne hav­de væ­ret uæn­dre­de og fak­tisk var svagt fal­den­de i pe­ri­o­der. Bi­drags­sat­ser er no­get, der sti­ger lidt og fal­der lidt, men

som oft est er stort set uæn­dre­de.

DET ER JO

Det kan ik­ke væ­re me­nin­gen, at man ind­går en lå­ne­aft ale, og så op­le­ver man en stig­ning på 100 pro­cent

re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne et lån, som de er bun­det af i 30 år, og hvis det skal op­ret­hol­des. så er det nød­ven­digt, at pri­ser­ne er fl ek­sib­le. Kun­der­ne lå­ner jo selv pen­ge­ne vel vi­den­de, hvad vil­kå­re­ne er. Hvis det bli­ver svæ­re­re at hæ­ve ge­by­rer­ne, så ri­si­ke­rer vi, at det bli­ver mu­ligt for re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne at op­si­ge lå­net med tre el­ler seks må­ne­ders var­sel. Det er jeg ik­ke sik­ker på, jeg sy­nes er et godt byt­te for kun­der­ne. Der er en ba­lan­ce i tin­ge­ne, og hvis vi ryk­ker på den, vil det ha­ve kon­se­kven­ser.

HVIS VI GÅR

I DAG GI­VER

til­ba­ge til 2006, så var der in­gen, som kun­ne ha­ve for­ud­sagt, at re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne vil­le væ­re un­der­lagt de reg­ler, de er i dag. Hver gang re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne gi­ver et lån, så skal der sæt­tes pen­ge til si­de som buff er, hvis nu lå­net ik­ke bli­ver be­talt. Eft er fi nanskri­sen skal vi sæt­te be­ty­de­ligt me­re til si­de, når vi gi­ver lån, og der­for bli­ver vi sim­pelt­hen nødt til at hæ­ve bi­drags­sat­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.