Do­nald Trump er in­gen Re­a­gan

BT - - NYHEDER -

Da Do­nald Trump i 2015 meld­te sig på ba­nen som præ­si­dent­kan­di­dat, var der ik­ke man­ge, der tog ham al­vor­ligt. Med hans per­fi de re­to­rik og per­son­li­ge ud­fald mod si­ne mod­stan­de­re kun­ne in­gen med ba­re lidt respekt for sig selv se ham i ver­dens mest magt­ful­de stil­ling. Al­li­ge­vel sej­re­de han over­be­vi­sen­de i re­pu­bli­ka­ner­nes lejr ved su­per­tirs­da­gens valg og ser nu ud til at kun­ne en­de med at bli­ve re­pu­bli­ka­ner­nes præ­si­dent­kan­di­dat. TRUMP ER EF­TER­FØL­GEN­DE ble­vet sam­men­lig­net med eft er­krig­sti­dens sto­re præ­si­den­ter som Tru­man, Ei­sen­hower og Re­a­gan. Men der er for mig at se en me­get stor for­skel. De hav­de en so­lid bund, som Trump ik­ke er i be­sid­del­se af. På et en­kelt punkt kan man dog godt se et fæl­les­skab, for in­gen af dem hav­de pro­ble­mer med at bli­ve un­der­vur­de­ret og få po­li­ti­ske tæsk på den kor­te ba­ne, men i mod­sæt­ning til hvad man kan for­ven­te af Trump, nå­e­de Tru­man, Ei­sen­hower og Re­a­gan hi­sto­ri­ske mål. De hav­de en po­li­tisk er­fa­ring at træk­ke på, som Trump ik­ke har. MAN KAN SÅ spør­ge sig selv, hvor­for en mand, som frem­læg­ger en po­li­tik, der ik­ke har hold i vir­ke­lig­he­den, og som på in­gen tid har lagt sig ud med pa­ven, his­pa­ni­cs, sor­te og mus­li­mer, plud­se­lig er ble­vet så po­pu­lær? En mand som går eft er fj en­de­bil­le­der og la­ve­ste fæl­lesnæv­ner. TRUMPS PO­PU­LA­RI­TET UD­SPRIN­GER af be­ho­vet for en stærk mand. Den er klas­sisk og set før. Når de­mo­kra­ti­et er i kri­se, be­gyn­der bor­ger­ne at eft er­spør­ge en stærk mand. I de sid­ste syv år er skuff el­sen over Ba­ra­ck Oba­ma og hans po­li­tik vok­set ko­los­salt, og man­ge re­pu­bli­kan­ske væl­ge­re øn­sker hand­ling. De me­ner, USA har ført en for lad uden­rigs­po­li­tik og svig­tet om­rå­der, som nu nær­mest er brændt op af krig og kon­fl ikt. Ver­den er ble­vet et me­re usik­kert sted at væ­re, og der­for væl­ger de en mand, som pu­ster sig op – og det er no­get, Trump er god til. Han er fan­ta­stisk dyg­tig til at hånd­te­re me­di­er­ne, kan ta­le i one- li­ners og gi­ver svar på helt al­min­de­li­ge pres­se­ren­de dag­lig­dags spørgs­mål. Han frem­stil­ler sig selv som gen­nem­snits- ame­ri­ka­ner og ta­ler di­rek­te til folk i et sprog, hvor der ik­ke bli­ver lagt fi ngre imel­lem. Det er no­get, de an­dre re­pu­bli­kan­ske kan­di­da­ter ik­ke har kun­net ham­le op med. Po­li­tik hand­ler li­ge så me­get om un­der­hold­ning og gra­den af kendt­hed. Det har Trump le­ve­ret, pri­mært via de so­ci­a­le me­di­er. TRUMP ER I sin go­de ret til at gø­re, hvad han kan, for at vin­de, men at han er nå­et så langt, skyl­des eft er min me­ning, at den re­pu­bli­kan­ske le­del­se har svig­tet stort og ik­ke har hand­let i ti­de. De har, som så man­ge an­dre, ik­ke ta­get fæ­no­me­net Trump al­vor­ligt nok, og nu er det svært at stop­pe ham. UAN­SET HVEM DER vin­der, så øn­sker de ame­ri­kan­ske væl­ge­re sig en præ­si­dent, der kan sæt­te sig i respekt på ver­dens sce­ne og kan brin­ge USA til­ba­ge som ver­dens su­per­magt. Ame­ri­ka­ner­ne øn­sker, at de­res græn­ser op­ret­hol­des og fø­ler sig tru­et af Is­la­misk Stat, Rusland og Ki­na, som ik­ke har respekt for na­tio­na­le græn­ser. Min fa­vo­rit er Marco Ru­bio, en mo­de­rat kon­ser­va­tiv med go­de vi­sio­ner in­den­rigs­po­li­tisk og uden­rigs­po­li­tisk. Men skul­le Trump bli­ve re­pu­bli­ka­ner­nes bud på USAs næ­ste præ­si­dent, hå­ber jeg, ame­ri­ka­ner­ne er for­nuft ige nok til at sam­le sig om at væl­ge de­mo­kra­ter­nes Hil­lary Cl­in­ton. Så li­be­ral er hun trods alt ik­ke i ame­ri­kansk for­stand, og hun har dog et so­lidt bånd til vir­ke­lig­he­den.

PA­NE­LET

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.