ER­TER

BT - - SUNDHED -

bli­ver ned­brudt. Der­ved bli­ver det svæ­re­re at be­væ­ge led­dene, der bli­ver sti­ve og gør ondt. Ty­pisk op­står syg­dom­men ved sli­ta­ge, eft er­hån­den som man bli­ver æl­dre, el­ler eft er en idræts­ska­de. For nog­le kan det i sid­ste en­de bli­ve nød­ven­digt med ope­ra­tion. Op­fat­tel­sen af smer­te Over­læ­ge ved Dansk Smer­te­forsk­nings­cen­ter ved Aar­hus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal Lo­ne Ni­ko­la­j­sen, bak­ker op om vig­tig­he­den af, at be­hand­le­re ta­ger ka­ta­stro­fe­tan­ker al­vor­ligt:

» Det kræ­ver i vir­ke­lig­he­den ik­ke de sto­re psy­ko­lo­gi­ske til­tag at hjæl­pe pa­tien­ter­ne. Vi op­le­ver, at det be­ty­der enormt me­get at la­ve en plan, de selv har ind­fl ydel­se på, og at kom­me med så me­get in­for­ma­tion som mu­ligt, uan­set hvil­ken ty­pe pa­tien­ter der er ta­le om. Vi ved f. eks., at no­get af det vær­ste for folk er at ven­te på svar fra en prø­ve, der skal for­tæl­le, om de har kræft el­ler ej. Der op­le­ver man­ge at få ondt, for­di de er så nervø­se for, hvad der er i vej­en, « si­ger hun.

Det er for­bin­del­sen mel­lem hjer­nens fron­tal­lap­per og hjer­nens ker­ne, den så­kald­te ac­cum­bens, der af­gør, hvor­dan vi op­fat­ter smer­ter. Fron­tal­lap­per­ne sty­rer bl. a. vo­res fø­lel­ser, mens ac­cum­bens sty­rer for­vent­nin­gen om det, der vil kom­me. Jo bed­re for­bin­del­se der er mel­lem de to cen­tre, des stør­re er ri­si­ko­en

H VAD ER SMER­TER? Når man stik­ker sig på en nål, slår sig over fi ngre­ne med en ham­mer el­ler f. eks. bræn­der fi ngre­ne på en varm ko­ge­pla­de, op­står aku­t­te smer­ter. Aku­t­te smer­ter har til for­mål at ad­va­re hjer­nen om fa­re, mens kro­ni­ske smer­ter kort­slut­ter he­le cen­tral­ner­ve­sy­ste­met og spon­tant kan sen­de im­pul­ser ud uden grund. for at ud­vik­le kro­ni­ske smer­ter.

Med den­ne forsk­ning in men­te gi­ver det der­for god me­ning at læ­re gigt­pa­tien­ter og an­dre kro­ni­ske smer­te­pa­tien­ter, at de selv kan gø­re me­get for at æn­dre hjer­nens in­ter­ne kom­mu­ni­ka­tion, så smer­ter­ne ik­ke kom­mer til at sty­re de­res liv – uan­set om de skal gen­nem­gå en ope­ra­tion el­ler ej.

Det fak­tum har Ko­mi­te­en for Sund­heds­op­lys­ning ud­nyt­tet med kur­set ’ Lær at ta­ck­le kro­ni­ske smer­ter’, der bli­ver til­budt i 45 kom­mu­ner

Lea He­gaard, chefk on­su­lent i Ko­mi­te­en for Sund­heds­op­lys­ning:

» Kur­ser­ne er med til at mind­ske æng­stel­sen, for­di man får en er­fa­ring med, at man selv kan gø­re no­get for at få kon­trol over smer­ter­ne. Sam­ti­dig bli­ver man en del af et fæl­les­skab, hvor det er nor­malt at ha­ve ondt. Det gi­ver en ro og en tryg­hed at vi­de, at man er ik­ke er ale­ne om det , « si­ger hun.

» Jeg har jo væ­ret me­get ban­ge de gan­ge, jeg er ble­vet ope­re­ret. Jeg var be­kym­ret for at en­de i en kø­re­stol el­ler at bli­ve lam. Sam­ti­dig er det let at ha­ve ne­ga­ti­ve tan­ker, når man ik­ke har kræft er til an­det end at lig­ge i sen­gen. Men jeg har få­et nog­le red­ska­ber, så smer­ter­ne ik­ke sty­rer min hver­dag i sam­me grad som tid­li­ge­re, « si­ger han. Vej­en op af det sor­te hul De kon­kre­te værk­tø­jer be­står f. eks. i tan­ke­afl ed­ning, af­spæn­dings­tek­nik­ker, me­re ak­ti­vi­tet, at slap­pe af, når det er nød­ven­digt med me­re.

» Vej­en op fra det sor­te hul har væ­ret lang. Men jeg er nok ble­vet bed­re til og me­re be­vidst om, at det kan hjæl­pe at tæn­ke på an­dre ting end smer­te, så jeg ik­ke går og er ban­ge og ked af det, « si­ger han. Få in­spira­tion til et sun­de­re liv med gu­i­der på BT PLUS

BT PLUS

På fin­der du en lang ræk­ke gu­i­der om sund­hed, syg­dom, kost og mo­tion. Læs me­re på bt. dk/ plus

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.