Suc­ces kan ik­ke is­ce­ne­sæt­tes E

BT - - KENDER DU DET? -

n af mi­ne be­kend­te har li­ge luk­ket sin tred­je virk­som­hed. For ham er det umu­ligt at for­stå, at de dum­me kun­der ik­ke kun­ne se hans san­de vær­di­er. For al­le an­dre er det ri­me­lig ty­de­ligt, hvad der ske­te: Han gik så me­get op i ind­pak­nin­gen, at ind­hol­det led over­last. Og ja, den­ne hi­sto­rie er sym­bolsk for li­vet – ge­ne­relt.

Sa­gen er, at den go­de mand vil­le re­a­li­se­re si­ne drøm­me. Han har man­ge ev­ner, som umid­del­bart kun­ne kom­me an­dre til gavn. Pro­ble­met var ik­ke drøm­me­ne i sig selv, pro­ble­met var, at han vil­le ha­ve dem til at bli­ve vir­ke­lig­hed med det sam­me. Så han lod fan­ta­si­en sæt­te far­ten og for­ven­te­de suc­ces fra dag ét.

» Det ko­ster pen­ge at tje­ne pen­ge, « prok­la­me­re­de han og le­je­de et flot kon­tor på en pro­mi­nent adres­se. Sandt nok, men uan­set om vi ta­ler virk­som­he­der el­ler li­vet ge­ne­relt, skal man ik­ke in­ve­ste­re me­re, end man har råd til at mi­ste.

Men dét var et ke­de­ligt råd, men­te han. Hvis han kun skul­le in­ve­ste­re sit over­skud, vil­le der jo gå ’ hund­re­de år, før fir­ma­et vok­se­de’. I hans øj­ne hand­le­de det i ste­det om at ud­strå­le stor­hed og vi­sio­ner. Hvis ba­re folk fik øje på ham, vil­le det he­le ta­ge fart. Så i ste­det for at fo­ku­se­re på si­ne kom­pe­ten­cer, fo­ku­se­re­de han på, hvad folk vil­le ha­ve. Hvor­dan han fik dem til at kun­ne li­de ham.

Han gjor­de sig uma­ge med si­ne kampag­ner på Fa­ce­book og In­s­ta­gram og var sik­ker på, at hvis hans bil­le­der var flot­te nok, vil­le han få føl­ge­re. Hvis hans blog hand­le­de om ting, som folk syn­tes var spæn­den­de, vil­le kun­der­ne strøm­me ind. Men mens han brug­te al sin ener­gi på at gæt­te på, hvad folk ger­ne vil­le hø­re, mi­ste­de han sig selv. De småkun­der, han hav­de, blev syl­tet, for­di de var ke­de­li­ge. De pas­se­de ik­ke ind i hans drøm om frem­ti­den og gav kun små­pen­ge. Så når han af­le­ve­re­de et flot re­sul­tat, glem­te han at fejre det. Fak­tisk syn­tes han, det var pin­ligt at la­ve den slags rug­brød­s­ar­bej­de.

Han hav­de så travlt med at læg­ge pla­ner, at han fjer­ne­de sig me­re og me­re fra vir­ke­lig­he­den. Til sidst kun­ne han slet ik­ke mær­ke sig selv el­ler sin ma­ve­for­nem­mel­se. Han mi­ste­de tro­en på sig selv. Men in­ve­ste­re­de end­nu me­re i mar­keds­fø­ring og bran­ding. Nye møb­ler, bed­re ud­styr og fle­re an­sat­te skul­le få kun­der­ne til at for­stå, at han var se­ri­øs... Til sidst måt­te han dre­je nøg­len om. Pen­ge­ne var brugt. Nu står han til­ba­ge med en kæm­pe­gæld og fat­ter – for tred­je gang – ik­ke hvad der gik galt.

Han for­står ik­ke, at der ik­ke fin­des en gen­vej til suc­ces. At suc­ces ik­ke kan må­les i Au­di­er og strand­vejsvil­la­er. Suc­ces er en fø­lel­se – af til­freds­hed og stolt­hed, der de­fi­ne­res af én selv, og som op­står, mens man be­væ­ger sig fremad – mod må­let, ta­ger del i pro­ces­sen og la­der si­ne kom­pe­ten­cer vok­se i takt med, at man mø­der ud­for­drin­ger­ne. Suc­ces op­står, når man ud­strå­ler se­ri­ø­si­tet, for­di man er au­ten­tisk og har au­to­ri­tet. Men ik­ke når man har brug for at ’ sæt­te kulis­ser op’, for at folk skal kun­ne ind­se, hvem man er. Vil man ha­ve suc­ces, skal ens fo­kus ret­tes mod ud­vik­ling, ik­ke is­ce­ne­sæt­tel­se.

Hvis du kø­ber el­ler sny­der dig til an­er­ken­del­se, er du i gang med at un­der­gra­ve dig selv. Fø­ler du, det er nød­ven­digt, hen­ven­der du dig til den for­ker­te må­l­grup­pe. Stop op og fo­ku­ser på di­ne eg­ne vær­di­er – hvad du har at by­de på. Uan­set om det gæl­der selv­stæn­dig virk­som­hed, par­for­hold, dat­ing, job­søg­ning – el­ler ven­ska­ber, så hand­ler det om at om­gås men­ne­sker, som vil ha­ve net­op dét, du har at by­de på.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.