Stor trus­sel el­ler løs ela­stik?

BT - - DEBAT -

Det er

DET LY­DER UMID­DEL­BART som et ul­ti­ma­tivt krav, når den ra­di­ka­le for­mand Mor­ten Øster­gaard i Po­li­ti­ken un­der­stre­ger, at ’ hvis der kom­mer en ny re­ge­ring, som vi brin­ger til mag­ten og me­get ger­ne er en del af, så skal den selv­føl­ge­lig og­så på ud­læn­din­ge­om­rå­det fø­re en an­den po­li­tik’. Ved før­ste gen­nem­læs­ning ly­der det fak­tisk, som om Øster­gaard der­med i re­a­li­te­ten si­ger, at han ik­ke vil i re­ge­ring – men helt så fi rkan­tet skal man al­drig læ­se De Ra­di­ka­le. HVER­KEN MOR­TEN ØSTER­GAARD el­ler So­fi e Car­sten Ni­el­sen er ble­vet kon­kre­te om, hvil­ke stram­nin­ger de vil ha­ve rul­let til­ba­ge. Må­ske for­di de al­le­re­de har er­kendt, at det næp­pe er re­a­li­stisk at over­ta­le – el­ler tvin­ge – So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne til at rul­le stram­nin­ger­ne til­ba­ge. Si­den Met­te Fre­de­rik­sen blev for­mand, har hun ik­ke lagt sin ful­de for­mandstyng­de bag ret man­ge po­li­ti­ske sa­ger. Mest frem­træ­den­de er dog net­op den stram­me linje i ud­læn­din­gepo­li­tik­ken. Det er over­or­dent­lig svært at fo­re­stil­le sig, at hun vil la­de sig pres­se bag­læns på net­op den dags­or­den. Der­for skal vi og­så no­te­re os, at nok slår De Ra­di­ka­le to­nen an med at ta­le om ’ ud­læn­din­gepo­li­tik’, som vi nor­malt for­bin­der med det an­tal men­ne­sker, der får ad­gang til op­hold­stil­la­del­se i Dan­mark, men når der bli­ver spurgt nær­me­re ind til det, ta­ler bå­de Øster­gaard og Car­sten Ni­el­sen om ’ in­te­gra­tion’. DET ER MÅ­SKE nok in­den for sam­me te­ma, men det er en helt an­den snak rent po­li­tisk. Øster­gaard si­ger bl. a. til Po­li­ti­ken, at det hand­ler om, hvor­vidt man vil gø­re, som S, V og DF har gjort i eft er­å­ret. ’ El­ler hand­ler det om det, som vi har lagt op til – nem­lig at fo­ku­se­re på, hvor­dan man får den hur­tigst mu­li­ge in­te­gra­tion’. HI­STO­RISK HAR DET væ­ret så­dan, at når man i Dan­mark ta­ler om ’ ud­læn­din­gepo­li­tik’, hand­ler det om an­tal. Når man ta­ler om in­te­gra­tion, hand­ler det om, hvor­dan man be­hand­ler de men­ne­sker, der al­le­re­de er her. Ud­læn­din­gepo­li­tik­ken vil S ik­ke rok­ke ved, men når det hand­ler om in­te­gra­tion, er der lidt me­re ela­stik i S- stram­he­den. HE­LE DIS­KUS­SIO­NEN ER op­stå­et på ryg­gen af spe­ku­la­tio­ner om, hvor­vidt So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne i vir­ke­lig­he-

Søs Ma­rie Serup, Gi­ver det me­ning at kræ­ve moskéen luk­ket? den ger­ne så sig selv i spid­sen for en S- min­dre­tals­re­ge­ring eft er næ­ste valg. Skul­le det væ­re til­fæl­det, vil S sta­dig skul­le ba­se­re sig på fl ere par­ti­ers op­bak­ning, for­ment­lig bå­de SF, En­heds­li­sten, Al­ter­na­ti­vet og De Ra­di­ka­le. Li­ge­som en sam­let blå blok er støt­te­par­ti­er for Lars Løk­ke Ras­mus­sens min­dre­tals V- re­ge­ring. Og præ­cis li­ge­som Løk­ke måt­te, vil Fre­de­rik­sen og­så skul­le gen­nem for­hand­lings­run­der med de øv­ri­ge par­ti­er om, hvad de for­lan­ger, for­ven­ter og hå­ber. Så uan­set om R vil i re­ge­ring el­ler ’ blot’ støt­te Met­te Fre­de­rik­sens må­ske kom­men­de S- re­ge­ring, er de­res hold­nin­ger ik­ke li­ge­gyl­di­ge.

over­ord­net­ligt svært at fo­re­stil­le sig, at hun vil la­de sig pres­se bag­læns på net­op den dags­or­den

WE­E­KEN­DENS MEL­DING FRA De Ra­di­ka­le er – hvis den læ­ses me­get bog­stav­ligt – i re­a­li­te­ten en må­de at si­ge, at R ik­ke kom­mer i re­ge­ring med S. Men så­dan skal man hel­ler ik­ke læ­se Øster­gaards mel­ding. Der er ela­stik nok til, at S og R kan fi nde hin­an­den. Li­ge­som da de un­der den for­ri­ge re­ge­ring la­ve­de, hvad S ud­lag­de som en hi­sto­risk stram­ning, mens R ud­lag­de det som en lil­le stram­ning med med­føl­gen­de lem­pel­ser. Alt er, som det ple­jer i ud­læn­din­ge­spørgs­må­let og i for­hol­det mel­lem S og R!

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.