Imam- ud­dan­nel­se er in­gen løs­ning

BT - - DEBAT -

Hver gang der er pro­ble­mer med en moské el­ler imam i Dan­mark, er der straks no­gen, som ta­ger em­net imam- ud­dan­nel­se op. Desvær­re spør­ger in­gen jour­na­li­ster om, hvad det er, man for­står ved en så­dan ud­dan­nel­se.

PA­NE­LET Det er vig­tigt,

LI­GE­SOM IN­DEN FOR kri­sten­dom­men fi ndes der nem­lig for­skel­li­ge te­o­lo­gi­ske ret­nin­ger og rets­sko­ler in­den for is­lam. Man kun­ne for ek­sem­pel spør­ge: Skal det væ­re en imam­ud­dan­nel­se, der ta­ger ud­gangs­punkt i sha­fi el­ler ma­laki? El­ler skul­le det hel­le­re væ­re den shi­i­ti­ske ja­fa­ri el­ler må­ske alavi? Der er op mod 70 te­o­lo­gi­ske rets­sko­ler i is­lam. At ta­le om en imam- ud­dan­nel­se på et ge­ne­relt plan sva­rer til at ta­le om en præ­steud­dan­nel­se uden at ta­ge hen­syn til, om det er den ka­tol­ske, are­men­ske, græs­kor­to­dok­se el­ler pro­te­stan­ti­ske ret­ning, der bli­ver un­der­vist i. OG HER ER det næ­ste, man kun­ne spør­ge om: Har vi i Dan­mark ka­pa­ci­tet til at løft e en så­dan ud­dan­nel­se? Hvem skal un­der­vi­se, væ­re sen­so­rer el­ler fast­sæt­te pensum? Skal det væ­re en aka­de­misk ud­dan­nel­se? Hvis ja, så er det og­så nød­ven­digt med kil­de­kri­tik, dis­kus­sio­ner og for­tolk­ning, men in­den for is­la­misk te­o­lo­gi kan det­te slet ik­ke la­de sig gø­re, for her fi ndes kil­de­kri­tik ik­ke. En imam- ud­dan­nel­se vil med an­dre ord ik­ke kun­ne bli­ve aka­de­misk, med­min­dre man re­vo­lu­tio­ne­rer is­lam. Jeg ved godt, at man i den is­la­mi­ske ver­den un­der­vi­ser i te­o­lo­gi i for­skel­li­ge is­la­mi­ske cen­tre, men det fo­re­går uden den aka­de­mi­ske kri­tik. SKUL­LE MAN OP­RET­TE en eu­ro­pæ­isk imam- ud­dan­nel­se, vil­le det væ­re nød­ven­digt at ska­be et is­la­misk cen­ter for at ta­ge hen­syn til de man­ge for­skel­li­ge te­o­lo­gi­ske ret­nin­ger, og det er Dan­mark gan­ske en­kelt for lil­le til. Må­ske vil­le det væ­re mu­ligt at ska­be en eu­ro­pæ­isk imam­ud­dan­nel­se, men så skul­le det ske i EU- re­gi. Sprog­ligt vil­le der ik­ke væ­re no­gen bar­ri­e­re, for is­lams te­o­lo­gi­ske re­li­gi­øse sprog er ara­bi­sk. MEN HÅN­DEN PÅ hjer­tet, så vil­le en imam- ud­dan­nel­se ik­ke lø­se pro­ble­met med for ek­sem­pel Grim­høj- moskéen, for når det kom­mer til styk­ket, kan man ik­ke tvin­ge re­li­gi­øse for­kyn­de­re til at ta­ge en ud­dan­nel­se. I is­lam skal der kun en lil­le grup­pe til at ud­pe­ge en imam – uan­set ud­dan­nel­se.

Na­ser Kha­der, HVAD DER SKAL til, er me­re åben­hed. Vi må i Dan­mark sik­re os, at ima­mer­ne for­kyn­der i over­ens­stem­mel­se med de dan­ske fri­heds­vær­di­er. Det kan vi blandt an­det gø­re ved at skær­pe reg­ler­ne over for de tros­sam­fund, der bli­ver god­kendt, og kræ­ve gen­nem­sig­tig­hed i for­hold til bå­de regn­ska­ber og præ­di­ke­ner. Det skal kun­ne få kon­se­kven­ser i form af fra­ta­gel­se af god­ken­del­se, hvis der bli­ver præ­di­ket i mod­strid med vo­res de­mo­kra­ti­ske prin­cip­per. Vi skal kun­ne for­lan­ge, at for­kyn­del­se og rå­d­giv­ning skal fo­re­gå på dansk – der­for kan der jo sta­dig læ­ses op fra Kor­a­nen på ara­bi­sk. Det gør man for ek­sem­pel i Østrig. I Hol­land skal al­le ima­mer igen­nem et kur­sus i sam­funds­for­hold og de­mo­kra­ti, før de kan få lov til at for­kyn­de.

at de mus­lim­ske me­nig­he­der ta­ger et op­gør med de re­ak­tio­næ­re ima­mer

SIDST, MEN IK­KE mindst, er det vig­tigt, at de mus­lim­ske me­nig­he­der ta­ger et op­gør med de re­ak­tio­næ­re ima­mer. DEN SE­NE­STE TIDS de­bat om moskéer­ne har væ­ret god og vig­tig, og man­ge mus­li­mer har del­ta­get ak­tivt, men jeg hå­ber, at pro­ble­mer­ne ud­for­dres med kon­kre­te ini­ti­a­ti­ver, og ik­ke blot bli­ver glemt om en må­ned, når nyheds­in­ter­es­sen har lagt sig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.