Nu kom­mer Jan Monrads sid­ste ord

BT - - KULTUR -

BØ­GER Fre­dag d. 20 novem­ber blev den 64- åri­ge hu­mo­rist, for­fat­ter og de­bat­tør Jan Mon­rad plud­se­lig ramt af en blod­prop i lun­ger­ne, som han kort eft er dø­de af. Døds­fal­det kom som et chok for bå­de fa­mi­li­en og Monrads sto­re fanska­re. Men og­så for en ko­mi­ker fra ge­ne­ra­tio­nen eft er Mon­rad, Tho­mas Viwel, der på det tids­punkt var i den sid­ste fa­se af et fæl­les bog­pro­jekt med Mon­rad.

På man­dag ud­kom­mer så den skrift li­ge sam­ta­le­bog, som Mon­rad og Viwel hav­de ar­bej­det på i et godt styk­ke tid. I bed­ste Mon­rad- stil er tit­len på bo­gen ’ Ti stil­le! Gu vil jeg ej!’ og det er en ’ en skrift lig di­a­log og du­el’, som un­der­tit­len er, hvor de to ko­mi­ke­re ud­for­drer hin­an­den og ud­veks­ler tan­ker og idéer om alt fra det mest tos­se­de til det mest al­vor­li­ge.

» Det er en slags sam­ta­le­bog, hvor de skift es til hver at stik­ke et em­ne ud. De ser ik­ke hin­an­dens ting før det er fær­digt, og så mo­rer de sig me­get over de­res tan­ker. Jan var me­get over­ra­sket over, hvor po­e­tisk Tho­mas Viwel er, for i så­dan en skri­ve­si­tu­a­tion op­da­ger man oft e an­dre si­der end dem, man umid­del­bart ken­der hin­an­den for, « si­ger Jan Monrads eft er­lad­te hu­stru Ma­ri­an­ne Busk Mon­rad til BT. Vil­le ru­ske lidt op i folk Hun er glad for, at hen­des mands sid­ste ord kom­mer ud til pu­bli­kum :

» Jeg er sik­ker på, at Jan selv vil­le ha­ve sat me­get pris på, at den bog ud­kom. Hans ar­bej­de be­tød rig­tig me­get for ham. Det var he­le hans til­gang til det, at hans ting skul­le ud, for­di han vil­le ru­ske lidt op i folk og de­res tan­ke­ver­den. Så jeg glæ­der mig over at bo­gen kom­mer og sæt­ter stor pris på, at Tho­mas Viwel har skre­vet et me­get fi nt for­ord til bo­gen. « Vi­ser en al­vor­lig si­de Jan Mon­rad er mest kendt for sin op­træ­den med Sø­ren Ri­slund samt Øyvind Ou­gaard, Mik Scha­ck og Ole Fi­ck i ko­mi­ker­grup­pen To­tal­pe­trole­um samt duo­en ’ Mon­radRi­slund’, hvis van­vit­ti­ge og bizarre uni­vers in­de­holdt ste­der og ka­rak­te­rer som Plad­der­bal­le, Svend Del­le­pu­de, Han­se­mand Lu­ch­ter og Mo­gens med sin ka­lapøj­ser .

Mon­rad fast­holdt stæ­digt, at man kan gø­re grin med alt, men i den kom­men­de bog de­men­te­rer den af­dø­de ko­mi­ker selv sin på­stand og vi­ser en an­der­le­des al­vor­lig si­de af sig selv:

» Som hu­mo­rist og sa­ti­ri­ker har jeg haft me­re end van­ske­ligt ved at fi nde en gri­mas­se, der kan pas­se over­for den nor­ske mas­se­mor­der, hvis navn jeg næg­ter at næv­ne – ham som skød de man­ge uskyl­di­ge un­ge men­ne­sker på Utøya. Jeg ev­ner ik­ke hver­ken at sa­ti­ri­se­re over el­ler jo­ke om den­ne be­gi­ven­hed, som ale­ne fyl­der mig med sorg og et mod­by­de­ligt ube­hag, « skri­ver Mon­rad bl. a. i bo­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.