Ildsjæ­len der brænd­te fi ngre­ne

BT - - NAVNE -

MEN­NE­SKES­MUG­LER

» Jeg er me­get vred, for­di det ene­ste, vi gjor­de, var det an­stæn­di­ge, « ud­tal­te en ra­sen­de Zor­nig An­der­sen eft er dom­men.

År­sa­gen til den kri­mi­nel­le ger­ning skal vi fi nde til­ba­ge i be­gyn­del­sen af sep­tem­ber, hvor Eu­ro­pa var ramt af en hi­sto­risk fol­ke­van­dring. Hund­redt­u­sind­vis af fl ygt­nin­ge og mi­gran­ter van­dre­de gen­nem Eu­ro­pa, og me­di­er på tværs af Eu­ro­pa kun­ne be­ret­te om ka­o­ti­ske sce­ner og ulyk­ke­li­ge skæb­ner.

Og­så ved den dansk- ty­ske græn­se, hvor tu­sind­vis af mi­gran­ter des­pe­rat kæm­pe­de mod po­li­ti­et for und­gå at bli­ve re­gi­stre­ret for i ste­det at kun­ne fort­sæt­te rej­sen til Sve­ri­ge.

Ildsjæ­len Lis­beth Zor­nig An­der­sen var selv første­hånds­vid­ne. Hun har be­skre­vet, hvor­dan hun op­le­ve­de børn bli­ve gids­ler i fl ygt­nin­ge­fa­mi­li­ers kamp for at und­gå at bli­ve ta­get med af po­li­ti­et i Pad­borg.

» Jeg bad po­li­ti­et om at ven­te med magt­an­ven­del­ser­ne, indtil der kom no­get hu­ma­ni­tær bi­stand til bør­ne­ne, som var vid­ner til det he­le. Det valg­te de ik­ke at gø­re, « har Lis­beth Zor­nig An­der­sen bl. a. skre­vet i en kom­men­tar om si­ne op­le­vel­ser i Pad­borg i Al­tin­get 17. sep­tem­ber Fem der gjor­de ind­tryk Især fem un­ge dren­ge i Pad­borg gjor­de ind­tryk. Fi­re fra Af­g­ha­ni­stan og én fra So­ma­lia.

» Da de skul­le ta­ges ind i bus­sen, gjor­de fl ere af dem mod­stand. Men me­get lidt, og de op­gav hur­tigt. De var ban­ge. Vir­ke­lig ban­ge. Da den sid­ste af dem blev ført hen til bus­dø­ren med en po­li­ti­be­tjent un­der hver arm, brød han sam­men i gråd. Det gjor­de jeg og­så, « be­ret­te­de Lis­beth Zor­nig An­der­sen.

Det blev ik­ke de fem børn, som Zor­nig An­der­sen smug­le­de til Sve­ri­ge, men det var ty­de­ligt, at hun kun­ne ik­ke ba­re sid­de på si­ne hæn­der. Lis­beth Zor­nig An­der­sen end­te med at gi­ve en sy­risk bør­ne­fa­mi­lie et lift til Sve­ri­ge. En fa­mi­lie hun den dag i dag sta­dig hol­der no­gen kon­takt med.

Børn er om nog­le ble­vet Lis­beth Zor­nig An­der­sens skæb­ne. Hun har væ­ret en mar­kant for­mand for Bør­ne­rå­det, og hun har selv få­et fem. Det­te selv om hun har ud­talt, at det ik­ke var nemt for hen­de at fi nde ind i mo­der­rol­len, da hun som 20- årig før­ste gang blev gravid.

» Jeg var ban­ge for, at jeg ik­ke kun­ne el­ske mit barn. Det, der vir­ke­lig be­kym­re­de mig, var, om jeg kun­ne knyt­te mig til mi­ne børn. For det kun­ne min mor ik­ke, « har Lis­beth Zor­nig An­der­sen tid­li­ge­re ud­talt over­for BT.

Be­kym­rin­ger­ne hang sam­men med hen­des per­son­li­ge tra­ge­die, som hun og­så åbent har skre­vet og for­talt om. Bl. a. i do­ku­men­ta­ren ’ Min barn­dom i hel­ve­de’, hvor hun kon­fron­te­re­de sin sted­far og sin mor med en barn­dom med svigt og seksu­el­le over­greb.

En barn­dom hvor tor­tu­ren drev bro­de­ren René til selv­mord, mens brød­re­ne Mi­cha­el og To­nys liv end­te i narko, al­ko­hol og svigt. Selv blev Lis­beth Zor­nig An­der­sen en møn­ster­bry­der. En ildsjæl, der i høj grad har vi­et sit liv til at kæm­pe for an­dre børn.

Det ko­ste­de hen­de en dom og en bø­de fre­dag i ret­ten. Men ildsjæ­lens gejst er ik­ke me­re sluk­ket, end hun eft er doms­af­si­gel­sen ud­tal­te, at hun ik­ke hav­de fortr­udt det, hun hav­de gjort.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.