Har væ­ret en rod, der blev smidt ud af sko­len, har sun­get til dron­ning In­grids be­gra­vel­se, har ban­ket Ri­han­na af før­ste­plad­sen på den ame­ri­kan­ske iTu­nes li­ste. Kom med på en tur i Lukas For­chham- mers fod­spor

Han er vok­set op i ver­dens stør­ste kol­lek­tiv,

BT - - SØNDAG -

PO­RTRÆT

ODet er ual­min­de­lig læn­ge si­den, at fl ap­per­ne på den dan­ske klap­hat har lydt så takt­fast og mas­sivt som net­op nu, hvor dan­ske Lukas Gra­ham går sin sej­rs­gang i he­le ver­den med monster­hit­tet ’ 7 Years’.

’ Vi har li­ge væ­ret 14 da­ge på Hawaii. Vi hør­te jer nok 10 gan­ge i ra­dio­en. Cool at væ­re dan­sker på Hawaii. Alo­ha.’ ly­der en en­kelt af man­ge me­ga be­gej­stre­de kom­men­ta­rer på ban­dets Fa­ce­book- si­de. Eft er en tid i skam­me­kro­gen har Lukas Gra­ham gi­vet os grund til at væ­re stol­te over, hvor vi kom­mer fra.

Men hvor kom­mer han fra, ban­dets ka­ris­ma­ti­ske for­san­ger Lukas For­chham­mer, som he­le ver­dens ram­pe­lys har stil­let skar­pt på? Hvem er den dreng, som i en al­der af 27 år har ero­bret ver­den. Dren­gen, der som to- årig blev land­skendt som Krum­mes lil­le­bror ’ Grunk’? Dren­gen, der som 11- årig sang ved dron­ning In­grids be­gra­vel­se? Dren­gen, der som te­e­na­ger blev an­holdt af po­li­ti­et på Chri­sti­a­nia?

Og hvem hav­de egent­lig tro­et, at den dreng en dag skul­le stå ba­det i det glo­ba­le ram­pe­lys?

» Jeg er i hvert fald ik­ke over­ra­sket, « si­ger sku­e­spil­ler Di­ck Kay­sø.

Vi har gå­et en tur i Lukas For­chham­mers fod­spor.

På Chri­sti­a­nia - det 34 hektar sto­re ned­lag­te mi­li­tæran­læg midt i ho­ved­sta­den, som i 1971 blev slum­stormet af hip­pi­er­ne og om­dan­net til en fristad - er der tra­di­tio­nen tro et myl­der af cyk­ler og hunde, af pus­he­re og skæ­ve ek­si­sten­ser, som le­ver i de­res far­ve­ri­ge og al­ter­na­ti­ve pa­ral­lel- sam­fund.

Langt de fl este af dem hil­ser på Kir­sten. Et vink, et hej, et kram. Hun har bo­et her si­den

«

O1980, ken­der gud- og- hver­mand - og­så Lukas For­chham­mer - og er en af Chri­sti­a­ni­as fa­ste rund­vi­se­re.

Og­så hun mær­ker, at ’ Sta­den’ har få­et sin før­ste rig­ti­ge stjer­ne.

» Sær­ligt te­e­na­gepi­ger­ne er helt vil­de. Tit har jeg rund­vis­nin­ger for sko­le­klas­ser, og pi­ger­ne skal al­tid li­ge spør­ge, om jeg ken­der ham. Og når jeg si­ger ’ ork ja’, skal de li­ge hen og at rø­re ved mig. Og så hvi­ner de: ’ Årh, jeg har rørt ved én, der ken­der Lukas’. «

Hun gri­ner og ryster stolt på ho­ve­d­et over ham, hun kær­ligt ba­re kal­der ’ den lil­le rod’, som ik­ke ba­re dan­ske sko­lepi­ger, men he­le ver­den er kom­met på for­navn med.

Tæt på Pus­her Stre­et

» Se, det her er ’ Mæl­kebøt­ten’, « si­ger hun og pe­ger over mod den sto­re sam­ling af bo­li­ger, som en ejen­doms­mæg­ler nok vil­le kal­de ’ rustik idyl’ i en salgs­an­non­ce, et kvar­ter som står i skæ­ren­de kon­trast til Chri­sti­a­ni­as ’ Pus­her Stre­et’, som vi li­ge har pas­se­ret med blik­ket stift ret­tet mod bro­ste­ne­ne. Her her­sker has­hhand­ler­ne, og sto­re skil­te ad­va­rer om, at al fo­to­gra­fe­ring og løb er for­budt. Luft en er - selv her midt på for­mid­da­gen - tyk af den ka­rak­te­ri­sti­ske duft af hash.

Det er få hund­re­de me­ter der­fra, at Chri­sti­a­ni­as mest eft er­trag­te­de kvar­ter lig­ger. Her kvi­drer mus­vit­ter­ne i luft en over det fi ne, lil­le, grøn­ne og or­an­ge hus på ’ Mæl­kebøt­ten’, hvor Lukas For­chham­mer blev født på so­fa­en un­der pri­mi­ti­ve, men kær­li­ge for­hold til­ba­ge i 1988 som det mel­lem­ste af tre børn.

I dis­se au­to­no­me om­gi­vel­ser - langt væk fra det dan­ske bu­reau­kra­ti og au­to­ri­te­ter - bol­tre­de han sig som ’ et vildt barn’. Det er i hvert fald dét, hans mor Eva For­chham­mer har kaldt ham. Hun hav­de til ti­der svært ved at sty­re ham, har hun for­talt, og over­lod oft e tøj­ler­ne til Lukas’ irsk- fød­te far Eu­ge­ne Gra­ham, som bed­re kun­ne ta­ck­le søn­nens vild­skab. Og må­ske er det net­op dér, man skal fi nde ki­men til det helt ene­stå­en­de og stær­ke bånd mel­lem far og søn, som vi ven­der til­ba­ge til se­ne­re.

Fa­mi­li­en ka­rak­te­ri­se­res som ik­ke ale­ne en mu­si­kalsk fa­mi­lie, men og­så en af de ’ go­de, stær­ke og sta­bi­le’ i den men­ne­ske­li­ge smel­te­di­gel, som Chri­sti­a­nia er.

Fri­hed un­der an­svar

Her lær­te han i ung al­der fri­hed un­der an­svar.

» Vi hav­de så me­get fri­hed, at vi fi k en helt an­den be­vidst­hed, « sag­de Lukas For­chham­mer for ny­lig til en­gel­ske The Ti­mes og for­tal­te om, hvor­dan un­ger­ne fe­ste­de uden de voks­ne, og selv sør­ge­de for, at de helt små blev put­tet i seng.

» Du læ­rer an­svar­lig­hed i en me­get ung al­der, « for­tal­te han vi­de­re om hver­da­gen i dét, nog­le yn­der at kal­de ’ ver­dens stør­ste kol­lek­tiv’ .

én ver­den kun­ne næ­sten ik­ke lig­ge læn­ge­re væk fra den, som Lukas blev en del af som to- årig, hvor man­den bag nog­le af de stør­ste kas­sesuc­ce­ser i bi­o­gra­fer­ne, Reg­ner Gra­sten, var på ud­kig eft er sku­e­spil­le­re til den po­pu­læ­re hi­sto­rie om fa­mi­li­en Krum­borg. Han skul­le bru­ge en far og en mor og så selv­føl­ge­lig de tre børn: Den op­rør­ske te­e­na­ge­dat­ter, den ulyk­ke­ligt fo­rel­ske­de Mads - og­så kal­det Krum­me - og ba­by­en Grunk.

Filmca­ster Jet­te Ter­mann hu­sker, at der blev in­dryk­ket en annonce i avi­ser­ne. Børn sø­ges til nye fi lm, har der sik­kert stå­et. Og så blev der in­vi­te­ret til åbent hus, hvor hå­be­ful­de for­æl­dre kun­ne kom­me for­bi med de­res me­re el­ler min­dre ta­lent­ful­de børn. Lukas var ét af dem.

» Der kom en bun­ke Grunk’er der­ud. Og så var det, at Lukas duk­ke­de op. Han hav­de ba­re dét dér over sig, en fed ud­strå­ling og ski­de­go­de øj­ne, « si­ger Jet­te Ter­mann.

’ Grunk- hel­ve­det’

» For hver 100 børn er der må­ske to, der har den ud­strå­ling, der ik­ke ba­re lig­ner pæ­ne små dren­ge. Den hav­de Lukas al­le­re­de, da han var en lil­le lort. Han var enormt ka­ris­ma­tisk. Jeg si­ger ik­ke, at han al­tid var jor­dens nem­me­ste, men han har al­drig væ­ret et af de der cur­ling­børn, har al­drig væ­ret så­dan én, der stod og hy­le­de he­le ti­den og vil­le ha­ve sin far og sin mor. «

Hun hu­sker og­så, at det kræ­ve­de sær­li­ge tri­ck at få lil­le Lukas til at kig­ge i den rig­ti­ge ret­ning, når først ka­me­ra­et skul­le rul­le. Et af tri­ck­e­ne var en ra­dio. Hvis de bild­te Lukas ind, at det var den, som kon­gen og dron­nin­gen og prin­ses­ser­ne tal­te fra, fi k de dét, de vil­le, et fo­ku­se­ret blik i den rig­ti­ge ret­ning.

’’

Selv har Lukas For­chham­mer kaldt pe­ri­o­den for ’ Grunk- hel­ve­det’. Dels hu­sker han kun brud­styk­ker, dels har han fortrængt ti­den, for­di det i Chri­sti­a­nia- mil­jø­et ik­ke li­ge­frem blev op­fat­tet som sær­lig cool at ha­ve væ­ret med i så fol­ke­lig en fi lm.

» Jeg blev dril­let lidt og må­ske og­så mob­bet til ti­der, men jeg er al­drig knæk­ket på det. Mod­gang gør mig stærk, og hvis ik­ke jeg hav­de mødt de her børn, var jeg al­drig ble­vet den kær­li­ge og rum­me­li­ge son of a bitch, som jeg er i dag, « har han sagt til Berlingske om ti­den.

Det var Di­ck Kay­sø, som spil­le­de hans far i Krum­me- fi lme­ne. Han hu­sker den lil­le Lukas som væ­ren­de » li­ge så char­me­ren­de fræk, som han er i dag « , og som en dreng, der hav­de si­ne eg­ne me­nin­ger om det me­ste og ud­vi­ste en selv­stæn­dig­hed, som på in­gen må­de har­mone­re­de med hans un­ge al­der.

» Lukas var ba­re Lukas. Fuld­stæn­dig ær­lig med al­ting. Man fi k al­tid råt for usø­det fra ham. Nor­malt har jeg det så­dan, at børn og le­ven­de dyr på fi lm­set­tet er et hel­ve­de, for du ved al­drig, hvad de gør. Men Lukas kun­ne du ba­re reg­ne med. Han var for­ry­gen­de. Det er ik­ke no­get un­der, at han er ble­vet dét, som han er.

Li­ge så stort et ta­lent Lukas For­chham­mer var som bar­ne­stjer­ne, li­ge­så stor en rod blev han, da de små, tyk­ke og run­de bar­nekin­der var ble­vet afl øst af den spi­ren­de te­e­na­gers rast­lø­se ener­gi.

I hit­tet ’ 7 Years’ be­skri­ver han selv, hvor­dan han i en al­der af 11 år røg hash og drak stærk sp­rut. Hvor­dan han og ven­ner­ne kon­stant skul­le ud at prø­ve græn­ser af.

Psy­ko­pa­ter og kri­mi­nel­le

» Vi var så­dan lidt on and off - kri­mi­nel­le som børn. Jeg har væ­ret en rod og ge­bær­det mig i et mil­jø, som ik­ke var sær­lig cool. Jeg har hængt ud med psy­ko­pa­ter og kri­mi­nel­le ude fra by­en, som ik­ke be­hand­le­de folk sær­lig pænt, « for­tal­te han i Berlingske.

Sam­men­stød med po­li­ti­et var en næ­sten in­te­gre­ret del af hver­da­gen for de un­ge fan­de­ni­vold­ske chri­sti­a­nit­ter, der så lovens lan­ge arm

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.