Jeg er im­pulsiv – han vil ik­ke prø­ve no­get nyt

BT - - SØNDAG - Bt. dk/ brev­kas­ser

Hej An­net­te! Jeg el­sker din brev­kas­se og di­ne go­de råd og hå­ber, du kan hjæl­pe mig med et pro­blem, som nog­le må­ske vil kal­de et luksuspro­blem, men som fyl­der en del i mig og mit fi re- år lan­ge for­hold. Min kæ­re­ste spi­ser ik­ke ost, og det har al­tid ir­ri­te­ret mig lidt. Ik­ke kun for­di jeg selv el­sker ost, men for­di jeg i vo­res dis­kus­sio­ner har få­et øj­ne­ne op for, hvor for­skel­li­ge vi er på to punk­ter: 1. Jeg er op­dra­get til at prø­ve nye ting og ik­ke at væ­re så for­sig­tig med al­ting. En op­dra­gel­se, som jeg tror har be­ty­det, at jeg ge­ne­relt er me­re po­si­tiv over­for ver­den og op­ti­mi­stisk, end han er. Mens jeg er langt me­re im­pulsiv, skal han helst kun­ne se he­le sam­men­hæn­gen el­ler he­le løs­nin­gen for­an sig. El­lers ka­ster han sig ik­ke ud i no­get nyt. 2. Jeg er op­dra­get til, at man skal sma­ge på den mad, der bli­ver ser­ve­ret, uan­set om man er i by­en el­ler hjem­me hos sig selv. Det be­ty- der rig­tig me­get for mig, at man bå­de sæt­ter pris på, at man le­ver i et land, hvor mad på bor­det er en selv­føl­ge, og at man an­er­ken­der ’ kok­kens’ ind­sats. Min kæ­re­ste har al­drig selv la­vet mad ( ud­over rug­brød, frysepi­zza og an­dre fær­di­g­ret­ter). Han in­ter­es­se­rer sig ik­ke for det og ha­der ind­køb, og det har jeg eft er­hån­den aff un­det mig med, for­di han kla­rer an­dre af hu­sets op­ga­ver, kom­mer se­ne­re hjem fra ar­bej­de, og for­di jeg al­li­ge­vel fo­re­træk­ker min egen mad frem­for fær­di­g­ret­ter. Jeg la­ver ik­ke læn­ge­re fæl­les mad, hvori ost ind­går, for­di jeg ik­ke or­ker dis­kus­sio­nen og des­u­den hyl­der det prin­cip, at når man spi­ser sam­men, så spi­ser man og­så det sam­me. I en travl hver­dag har prak­ti­ske år­sa­ger som ik­ke at vil­le stå med en rest, som kun den ene kan spi­se, og dob­belt­op­vask og­så haft en be­tyd­ning for mit valg. Men jeg kan mær­ke, at mit eget valg er be­gyndt at ir­ri­te­re mig, for­di det i mi­ne øj­ne hæn­ger sam- men med det før­ste punkt, hvor vi er ue­ni­ge, nem­lig at han ik­ke ka­ster sig ud i nye ting. I be­gyn­del­sen spurg­te jeg, hvor­for han ik­ke spi­ser ost, hvor­til han sva­re­de, at han ik­ke brød sig om hver­ken smag el­ler kon­si­stens. Men li­ge­som med kaff e skal man som­me ti­der sma­ge tin­ge­ne fl ere gan­ge, før­end de sma­ger godt, og jeg tænk­te, at det med at ac­cep­te­re ost i ma­den nok vil­le kom­me. Ac­cep­ten er ik­ke kom­met - tværtimod. Læs he­le bre­vet og Annettes svar på bt. dk/ brev­kas­ser

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.