’ Jeg kom, jeg så, jeg gjor­de’

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - TIL LÅNS

» Nyd det, så læn­ge det va­rer. « Vi ken­der al­le sam­men sæt­nin­gen. Og en del af os forag­ter den sik­kert og­så. Hvor­for? For­di den er en in­di­ka­tion på, at go­de ting ik­ke al­tid va­rer ved. Hvad en­ten det gæl­der godt vejr, la­ve ben­zin­pri­ser el­ler ung­dom­mens en­de­lø­se mu­lig­he­der.

Fra­sen kan kli­stres på man­ge ting. Og­så på en superliga- spil­lers til­ste­de­væ­rel­se. For så­dan er vir­ke­lig­he­den og fø­de­kæ­den desvær­re. De bed­ste af dem vi­ser sig kortva­rigt frem på de dan­ske sta­dio­ner, in­den am­bi­tio­ner, op­le­vel­ser og øko­no­mi dri­ver dem til stør­re og bed­re liga­er.

Nyd det, så læn­ge det va­rer, si­ger man. Og det gør vi så. En af dem, vi skal hu­ske at ny­de, er Lukas Spal­vis, der i dag spil­ler topkamp med AaB i Par­ken mod FC Kø­ben­havn. Til som­mer er an­gri­be­ren for­tid på dansk jord, når han skift er AaB ud med den po­rtu­gi­si­ske stor­klub, Spor­ting Lis­sa­bon. Vi skal ny­de de mål, han sco­rer i et an­tal, som in­gen an­dre gør ham eft er. Men vi skal og­så ny­de til­ste­de­væ­rel­sen af en skæv, mun­ter og ær­lig per­son i en fod­bold­ver­den, der strøm­li­nes me­re og me­re for hver dag, der går. Om un­der tre må­ne­der er han væk.

Med sig ta­ger han ik­ke ba­re må­le­ne, smi­le­ne og ju­bels­ce­ner­ne. Man­den, de kal­der ’ Zwei­mal’, på grund af ev­nen til at sco­re to gan­ge i sam­me kamp, med­brin­ger og­så den sjæld­ne hi­sto­rie om en li­tau­isk op­vækst i Tys­kland med en hånd­bold­spil­len­de mor, der var stjer­ne­spil­ler i Bun­des­liga­en.

Har vi nå­et at læ­re den rig­ti­ge Lukas Spal­vis at ken­de?

» Jeg er fra et sted, hvor al­le er bin­de­ga­le. Jeg blev født gal – og dør gal, « sva­rer den su­veræ­ne superliga- top­sco­rer med et stort smil, da BT mø- Er du, el­ler bli­ver du den bed­ste spil­ler no­gen­sin­de i li­tau­isk fod­bold? » Kan jeg sva­re må­ske? Nej, jeg si­ger ja. Jeg bli­ver det en dag. Uden am­bi­tio­ner kan jeg ik­ke nå no­get, og jeg har am­bi­tio­ner. Så jeg går ben­hårdt eft er det. Li­ge nu er den bed­ste no­gen­sin­de nok vo­res land­stræ­ner, Ed­ga­ras Jank­au­skas. Han spil­le­de for Ben­fi ca, FC Por­to og Re­al So­cie­dad. Nu skal jeg til Portu­gal, hvor han har væ­ret. Så jeg prø­ver at over­ha­le ham. « Din mor spil­le­de hånd­bold i den ty ske bun­des­liga. Har du selv spil­let hånd­bold? » I dag ser jeg det kun på tv, og jeg har væ­ret ude at se Aal­borg Hånd­bold spil­le et par gan­ge. Men jeg er vok­set der ham i Aal­borg.

» Jeg prø­ver at smi­le og ha­ve det sjovt hver dag. Og jeg er den før­ste, der ta­ler sort hver mor­gen. Smi­ler du, spil­ler du og­så bed­re. Går du på ba­nen med et smil og uden pres, går alt bed­re. Det er ba­re en fod­bold­kamp. Det er ik­ke krig. Smil og håb på det bed­ste. For selv­føl­ge­lig kan du ik­ke sco­re i al­le kam­pe og vin­de al­le kam­pe. Så ha’ det sjovt, « fort­sæt­ter Spal­vis, in­den han ven­der sig mod den spil­ler, vi i lø­bet af de se­ne­ste to år har set ud­vik­le sig til en an­gri­ber i ab­so­lut topklas­se.

» Jeg kan én ting på ba­nen. Det er at sco­re mål. Jeg vil ik­ke be­skri­ve mig som en god tak­ti­ker el­ler tek­ni­ker. Jeg kan sco­re. Giv mig bol­den – så sco­rer jeg. Og for at væ­re ær­lig, skal jeg ik­ke bru­ge man­ge chan­cer til at gø­re det, « un­der­stre­ger han.

Og det har han ret i. Si­den han i for­ri­ge sæ­son bom­bar­de­re­de sig ind i superliga- be­vidst­he­den med ot­te for­års­mål, har han i alt net­tet 23 gan­ge i ba­re 33 kam­pe fra start og 42 kam­pe i alt. En sta­ti­stik, der – uden sam­men­lig­ning – gør den ba­re 21- åri­ge li­tau­er til hi­sto­ri­ens far­lig­ste superliga- spil­ler, når mål hol­des op imod an­tal spil­le­de mi­nut­ter.

Dét fak­tum har imid­ler­tid få­et lov at le­ve et for­holds­vist stil­le liv her­hjem­me. Må­ske for­di Spal­vis ik­ke er dan­sker – må­ske for­di han ik­ke spil­ler i hver­ken Brønd­by el­ler FC Kø­ben­havn. Stjer­ne i hjem­lan­det An­der­le­des for­hol­der det sig på den an­den si­de af Øster­sø­en i hjem­lan­det Li­tau­en. Her er Spal­vis med ét ble­vet lan­dets stør­ste fod­bold­stjer­ne – mands­op­dæk­ket af bå­de sports- og uge­bladspres­se.

» De sid­ste syv- ot­te må­ne­der har der væ­ret over­ra­sken­de me­get me­di­e­be­vå­gen­hed. Avi­ser­ne er ful­de eft er hver kamp. Hvem spil­le­de jeg mod, hvor me­get spil­le­de jeg, og hvor­dan spil­le­de jeg? Det er det sport­s­li­ge. Men er jeg hjem­me i Li­tau­en og går ud for ek­sem­pel­vis at se en ba­sket­bal­lkamp, skri­ver de om det. Om at jeg er på før­ste ræk­ke osv. Det er sjæl­dent, su­per­ligaan­gri­be­re slår til i ud­lan­det. Det gæl­der og­så for top­sco­rer­ne. Hvor­for bli­ver det an­der­le­des for dig? Jeg kan vir­ke­lig mær­ke, hvor­dan op­mærk­som­he­den bli­ver stør­re og stør­re he­le ti­den. Især eft er mit skift e til Spor­ting. Det blev dæk­ket helt tæt og kaldt ’ kæm­pe­stort’ og ’ utro­ligt’, « for­tæl­ler AaB- an­gri­be­ren, der i Li­tau­en og­så ser sit pri­vat­liv i spal­ter­ne.

» Når jeg er hjem­me, skal jeg – jeg vil ik­ke si­ge pas­se på – men ik­ke gø­re alt for dum­me ting. For de lig­ger på lur he­le ti­den, når jeg går ud og vil vi­de, hvad det er for en pi­ge, jeg er sam­men med. Det er be­gyndt, og det bli­ver sik­kert ba­re vil­de­re, « er­ken­der lands­holds­spil­le­ren, der for ny­lig kun­ne se sin kæ­re­ste po­rtræt­te­ret i de li­tau­i­ske me­di­er. Pen­ge er ba­re tal Og op­mærk­som­he­den er utvivl­s­omt først li­ge kom­met i gang om­kring an­gri­be­ren. Når først Lis­sa­bon kal­der til som­mer, in­ten­si­ve­res den yder­li­ge­re.

Her får Spal­vis mu­lig­hed for at spil­le Cham­pions Le­ague, og det var net­op den­ne tur­ne­ring, der i vin­te­r­ens trans­fer­vin­due trak ham til den po­rtu­gi­si­ske ho­ved­stad i ste­det for til Ki­na, hvor en tre- årig kon­trakt til et van­vit­tigt mil­li­onbe­løb el­lers lå og ven­te­de. AaB hav­de tak­ket ja, men i sid­ste en­de gav an­gri­be­ren det mod­sat­te svar.

» He­le ja­nu­ar var en van­ske­lig må­ned med me­get lidt søvn og 25 agen­ter, der rin­ge­de til mig hver dag. Til sidst be­slut­te­de jeg mig mod pen­ge­ne og for min kar­ri­e­re. Pen­ge er ba­re et tal, og tal slut­ter al­drig. Er må­let at bli­ve rig, bli­ver du al­drig rig nok til at bli­ve til­freds, « si­ger Spal­vis, der dog hel­ler ik­ke går sul­ten i seng med sin nye kon­trakt i lom­men. Må­let er nå­et In­den den træ­der i kraft , skal Spal­vis dog igen­nem et for­år, hvor bå­de top­sco­rer­ti­tel, mester­skab og po­kal­ti­tel er i spil.

Alt dét ven­ter i lø­bet af et kom­pri­me­ret for­år, in­den an­gri­be­ren by­der Dan­mark og ik­ke mindst li­vet i bol­sje­stri­bet far­vel. Spal­vis vil der­for få for­å­ret til at tæl­le, som det hed­der Hvor er du på en li­ste over de bed­ste spil­le­re i Su­per­liga­en? Slår du Eb­be Sands må­l­re­kord i Su­per­liga­en på 28 sæ­son­mål? på ang­li­fi ce­ret dansk. Og hvor­for vil han så det? Det vil han, så han kan blad­re vi­de­re til næ­ste ka­pi­tel på den må­de, han har fo­re­stil­let sig.

» Når jeg sid­der i Aal­borg Luft - havn og ven­ter på SAS- fl yet til Kø­ben­havn og vi­de­re til Vil­ni­us, kom­mer jeg til at sid­de med et stort smil. Fra før­ste dag har jeg følt mig hjem­me blandt al­le i klub­ben. Mi­ne hold­kam­me­ra­ter, træ­ner­ne og al­le om­kring hol­det er fan­ta­sti­ske fy­re, « si­ger Spal­vis.

» Jeg hav­de må­ske ik­ke for­ven­tet, det vil­le gå så godt her i AaB, men det var mit mål at kom­me her­til og sco­re man­ge mål for der­eft er at rej­se vi­de­re til et hø­je­re ni­veau. Og så­dan gik det. Jeg kom, jeg så, jeg gjor­de, « slut­ter han med en let om­skriv­ning af Juli­us Cæs­ars be­røm­te ord.

En­der det oven i kø­bet med an­gri­be­rens an­det mester­skab på ba­re tre sæ­so­ner, kan han godt drop­pe om­skriv­nin­gen. I så fald ’ sej­re­de’ den kom­men­de Superliga- top­sco­rer og­så. He­le ja­nu­ar var en van­ske­lig må­ned med me­get lidt søvn og 25 agen­ter, der rin­ge­de til mig hver dag. Til sidst be­slut­te­de jeg mig mod pen­ge­ne og for min kar­ri­e­re. Pen­ge er ba­re et tal, og tal slut­ter al­drig. Er må­let at bli­ve rig, bli­ver du al­drig rig nok til at bli­ve til­freds

op med hånd­bold, og jeg sy­nes, det er spæn­den­de. Jeg spil­le­de selv i to år, og jeg var ret god som play­ma­ker. « » Jeg er ik­ke dansk. Med al respekt, får dan­ske­re hjemve, når de rej­ser ud i den sto­re, vil­de ver­den. De fi nder ik­ke sig selv der­u­de. Se ba­re på Ni­ck­las He­le­ni­us, An­dreas Cor­ne­li­us el­ler for den sags skyld Kas­per Kusk. Jeg har den for­del, at jeg har bo­et i fl ere lan­de og ken­der en del fod­bold­men­ta­li­te­ter. Jeg ken­der bå­de den li­tau­i­ske, den ty ske, den rus­si­ske og den dan­ske. Så selv om jeg kun er 21, har jeg ret me­get er­fa­ring, og det vil hjæl­pe mig. Jeg rej­ser jo ik­ke ud. Jeg rej­ser ba­re vi­de­re. « » Det er svært at si­ge. Jeg sy­nes, jeg er den bed­ste, ha ha. Nej, jeg er i hvert fald i top 10. Nej, top fem. Jeg er i top fem. Det si­ger vi. « » Nej, det tror jeg ik­ke. In­den sæ­so­nen hav­de jeg et mål om at sco­re 20 mål. Og jeg er godt på vej. Der er fem til­ba­ge. Sco­rer jeg me­re end 20, bli­ver jeg glad. Men må­let er 20, og det skal jeg nok nå. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.