Al­le dan­ske bi­er har få­et et dansk navn

BT - - NYHEDER -

KÆMPEPROJEKT Fler­far­vet bladskæ­rer­bi kan pra­le af, at den er ble­vet med­lem af en eks­klu­siv klub af dan­ske in­sek­ter, der og­så tæl­ler ar­ter som ahor­n­kru­se sy­ge­gal­myg­gen, forg­lem­mi­gejlang­horns­møl­let og kæm­pe­flu­en Ha­rald. Den lidt me­re end en cen­ti­me­ter lan­ge fler­far­vet bladskæ­rer­bi og en lang ræk­ke an­dre dan­ske bi­er er nem­lig de se­ne­ste af de op mod 20.000 in­sek­ter her­hjem­me, der har få­et et dansk navn, så­le­des at de frem­over ik­ke ale­ne vil væ­re at ken­de ved de­res vi­den­ska­be­li­ge art­s­navn.

Ar­bej­det med at navn­gi­ve de 286 dan­ske bi­er har ta­get eksperterne bag om­kring et halvt år, og de er net­op ble­vet of­fent­lig­gjort. Et ar­bej­de, der til ti­der har væ­ret ’ ret svært’, som forsk­nings­tek­ni­ker Hen­ning Bang Mad­sen fra Bi­o­lo­gisk In­sti­tut på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet ud­tryk­ker det.

For­må­let med at navn­gi­ve bi­er og an­dre in­sek­ter på dansk hand­ler først og frem­mest om at for­mid­le dem for an­dre end eks­per­ter og for­ske­re og der­med bi­dra­ge til, at dan­sker­ne får et for­hold til dem.

Iføl­ge Hen­ning Bang Mad­sen hav­de en ræk­ke af bi­er­ne al­le­re­de et dansk navn, da ar­bej­det gik i gang. Blandt an­dre al­min­de­lig hon­ning­bi og al­le hum­le­bi­er­ne, som han navn­gav i 2010. Men fle­re end 200 af bi­er­ne var navn­lø­se på dansk.

Han for­kla­rer, at de nye nav­ne er in­spi­re­ret af, hvad ar­ter­ne hed­der i de an­dre nor­di­ske lan­de, de­res le­ve­ste­der, fø­de­valg, og hvad de­res lat­in­ske art­s­navn er. En til ti­der kom­pli­ce­ret op­ga­ve. Så­le­des gav det ik­ke rig­tigt me­ning at navn­gi­ve fler­far­vet bladskæ­rer­bi som i Sve­ri­ge og Nor­ge, hvor den hed­der eng­bladskæ­rer­bi, da den i Dan­mark ik­ke le­ver i en­ge. På tysk hed­der den no­get i ret­ning af far­ve­rig bladskæ­rer­bi, hvil­ket dens fremto­ning ik­ke helt be­ret­ti­ger til. Tun­ge­gym­na­stik » Vi end­te med det her navn, for­di det læg­ger sig op ad det lat­in­ske, « ly­der det fra Hen­ning Bang Mad­sen.

Men det kan kræ­ve sin ord­s­med at navn­gi­ve de små dyr såvel me­nings­fuldt som mun­dret. Tag ba­re ege­bladskærm­plan­te­blad­lus el­ler hav­tor­n­pil­eurtblad­lus. De gi­ver nok me­ning, men kræ­ver tun­ge­gym­na­stik. El­ler hvad med bøl­lens nøj­som­me møl el­ler frøn­net land­mand? Hvor­for hed­der de to ar­ter af som­mer­ful­ge li­ge præ­cis det? Pro­jekt Al­lear­ter Ar­bej­det med navn­gi­ve ik­ke ba­re in­sek­ter, men dyr og plan­ter på dansk har stå­et på i åre­vis. Man­ge plan­ter og svam­pe har go­de dan­ske nav­ne; det sam­me har for ek­sem­pel som­mer­fug­le, li­ge­som pat­te­dyr, fisk og fug­le for længst er ble­vet navn­gi­vet på dansk.

I Pro­jekt Al­lear­ter for­sø­ger blandt an­dre tæ­ge­eks­pert Lars Skip­per at ska­be et sam­let over­blik over an­tal­let af dyr med dan­ske nav­ne. Ty­pisk bli­ver ar­ter navn­gi­vet af eks­pert­grup­per, el­ler der op­står enig­hed om nye nav­ne i et forum som hjem­mesi­den fug­leog­na­tur. dk

» Der er et kæm­pe rod med nav­ne­ne. Nog­le ar­ter har fle­re nav­ne og op­træ­der på fle­re for­skel­li­ge li­ster. For­må­let med pro­jek­tet er blandt an­det at sam­le og re­gi­stre­re nye nav­ne og der­med ska­be en li­ste med et sæt af brug­ba­re nav­ne for de en­kel­te ar­ter, et vi­den­skabligt navn og et på dansk, « si­ger han.

I dag har næ­sten hvert fjer­de af de næ­sten 19.000 in­sek­ter re­gi­stre­ret af Pro­jekt Al­le ar­ter et dansk navn. Når det gæl­der al­le ar­ter – alt­så og­så plan­ter og svam­pe – er 34 pro­cent af de små 35.000 døbt på dansk.

Lars Skip­per ar­bej­der i øje­blik­ket med blom­ster­tæ­ger, og han har på for­hånd be­slut­tet sig for ik­ke at navn­gi­ve dem på dansk. Dels for­di de for­ment­lig al­drig vil bli­ve in­ter­es­san­te for an­dre end fag­folk, der er vant til at bru­ge tæ­ger­nes vi­den­ska­be­li­ge nav­ne. Dels for­di de vil­le ri­si­ke­re at få en­dog me­get lan­ge dan­ske nav­ne, da de nød­ven­dig­vis skal slut­te med or­det blom­ster­tæ­ge.

» Det kan en­de med at bli­ve nog­le helt hor­ri­belt lan­ge nav­ne, « si­ger han. Iføl­ge Lars Skip­per be­tin­ger Dansk Sprog­nævn sig, at dan­ske art­s­nav­ne ik­ke må sta­ves med stort – om­end bo­ta­ni­ke­re er svært gla­de for sto­re be­gyn­del­ses­bog­sta­ver – li­ge­som de hel­ler ik­ke må in­de­hol­de bin­de­stre­ger.

KÆM­PE­FLU­EN HA­RALD 5 nye bi­nav­ne: Punk­te­ret småjord­bi Vik­kejord­bi Gal­te­tand­væg­bi Smal filt­bi Fa­bri­ci­us’ hvep­se­bi

Kæm­pe­flu­en Ha­rald. Ja, så­dan hed­der den alt­så på dansk, den op til et par cen­ti­me­ter sto­re snyl­te­flue, der godt kan lig­ne en hum­le­bi. Sit dan­ske navn har den an­gi­ve­ligt ef­ter den før­ste di­rek­tør for Na­tur­hi­sto­risk Mu­se­um i År­hus, Ha­rald Tham­d­rup. En mand, der som flu­en, var stor og ik­ke til at kom­me udenom. Nav­net fik den af en me­d­ar­bej­der på mu­se­et, der så en vis lig­hed mel­lem den og sin chef. Kæm­pe­flu­en Ha­rald er på vin­ger­ne i juli- au­gust.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.