Husk at ny­de det, så læn­ge det va­rer

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

VI SKAL IK­KE kig­ge på ta­bel­len. Vi skal ba­re ta­ge en kamp af gan­gen. Vi skal ny­de det. Så­le­des har man­tra­et lydt fra Lei­ce­ster- ma­na­ger Clau­dio Ra­ni­e­ri i snart man­ge må­ne­der. Den el­ske­li­ge ita­li­en­ske bedste­far- skik­kel­se op­for­drer igen og igen si­ne spil­le­re til at ny­de den sen­sa­tio­nel­le kends­ger­ning, at Lei­ce­ster fø­rer Pre­mi­er Le­ague og sand­syn­lig­vis og­så vin­der den.

Han gør det ik­ke, Ra­ni­e­ri, men han kun­ne li­ge så godt la­ve den djæ­vel­ske til­fø­jel­se: SÅ LÆN­GE DET VA­RER.

Der er nem­lig in­gen som helst grund til at tro, at suc­ce­sen kan va­re ved. At Lei­ce­ster kan bli­ve en fast be­stand­del af top­pen af en­gelsk fod­bold. At al­ting klik­ker i en en­kelt sæ­son er én ting, men på læn­ge­re sigt vil Lei­ce­ster næp­pe væ­re i stand til at trod­se vir­ke­lig­he­den. LAD OS IND­LED­NINGS­VIS ka­ste et blik til­ba­ge i hi­sto­ri­en for at se, hvor­dan det er gå­et de hold, der he­le ti­den bli­ver he­vet frem for at fi nde en for­tæl­ling, der min­der om Lei­cesters. Not­ting­ham Fo­rest og Bla­ck­burn i Eng­land, Kai­ser­slau­tern i Tys­kland, Hel­las Vero­na i Ita­li­en og Her­føl­ge fra vo­res egen liga. Fæl­les for de nævn­te hold er, at in­gen af dem har væ­ret i stand til at sæt­te no­get va­rigt præg på fod­bol­den i de­res respek­ti­ve lan­de. Ja, fak­tisk er det af de fem nævn­te klub­ber kun Pre­ben Elkjærs Vero­na, der over­ho­ve­det spil­ler i den bed­ste ræk­ke! Og de lig­ger sidst i Se­rie A.

Hvor­for er det så gå­et så­dan? Det er det, for­di der sim­pelt­hen ik­ke er grund­lag for et top­hold i de respek­ti­ve by­er. Der fi ndes en ræk­ke fak­to­rer, som i det lan­ge løb af­gør, om en fod­bold­klub kan hol­de sig på top­pen, og her sco­rer Lei­ce­ster lavt på al­le pa­ra­me­tre. Lad os kig­ge på dem: BE­LIG­GEN­HED. Lei­ce­ster lig­ger ude på lan­det. Det kan der jo si­ges me­get godt om, men i fod­bold­sam­men­hæng er det in­gen for­del. Det er i de sto­re by­er, at pen­ge­ne er, og det er i øv­rigt og­så der, de sto­re fod­bold­stjer­ner og de­res ko­ner/ kæ­re­ster helst vil bo. Kun­ne man fo­re­stil­le sig, at pro­jekt Pa­ris St. Ger­main kun­ne væ­re sket i Lil­le el­ler Lens? Nej, vel. FANBASE. Lei­ce­ster er en by med cir­ka 300.000 ind­byg­ge­re. En min­dre provins­by eft er en­gelsk må­le­stok. Lei­ce­ster Ci­tys til­hæn­ger­ska­re er i alt væ­sent­ligt lo­kal og langt, langt min­dre end de sto­re klub­bers. For ek­sem­pel har Li­ver­pool og Chel­sea me­re end 10 gan­ge så man­ge føl­ge­re på Twit­ter som Lei­ce­ster. Der er hel­ler ik­ke no­get vi­de­re in­ter­na­tio­nalt po­ten­ti­a­le i bran­det Lei­ce­ster Ci­ty. STA­DION. King Po­wer Sta­di­um er fyldt til al­le kam­pe, når Lei­ce­ster er i Pre­mi­er Le­ague. Men 32.000 til­sku­e­re er ik­ke man­ge, når man kon­kur­re­rer med klub­ber, der luk­ker langt fl ere ind. Man­che­ster Uni­ted og Ar­se­nal har en dob­belt så stor til­sku­er­ka­pa­ci­tet, og Tot­ten­ham og Li­ver­pool er i fuld gang med at ud­byg­ge de­res sta­dio­ner. ØKO­NO­MI. Selv om Lei­cesters thailand­ske ejer er rig, kan det ak­tu­el­le fø­rer­hold ik­ke kon­kur­re­re med de sto­re en­gel­ske klub­ber om de al­ler­bed­ste spil­le­re. Lei­ce­ster har end­nu al­drig be­talt me­re end 100 mio. kr. for en spil­ler, og det er små­pen­ge for de stør­ste klub­ber. Til­sva­ren­de er løn­ni­veau­et mar­kant la­ve­re i Lei­ce­ster end i de ab­so­lut­te top­klub­ber. EN­DE­LIG ER DER spil­ler­trup­pen, der til al­les over­ra­skel­se ( og­så Lei­cesters, skal vi li­ge hu­ske!) har vist sig at væ­re den stær­ke­ste i Pre­mi­er Le­ague. Og­så det stri­der mod al lo­gik, for der er stort set he­le vej­en igen­nem ta­le om spil­le­re, der er ble­vet for­ka­stet i an­dre klub­ber el­ler som al­drig for al­vor har væ­ret in­ter­es­san­te for de sto­re Pre­mi­er Le­ague klub­ber. Fle­re af dem har væ­ret for­bi de sto­re klub­ber uden at kun­ne kom­me på første­hol­det, og fl ere af dem har til­bragt det me­ste af de­res kar­ri­e­re i klub­ber i den næst­bed­ste ræk­ke. Ja, en mand som Marc Al­brigh­ton kun­ne ik­ke en­gang bru­ges i Aston Vil­la. Til­med har Lei­ce­ster væ­ret forskå­net for al­vor­li­ge ska­der og har så­le­des kun­net stil­le med det sam­me mand­skab i kamp eft er kamp. OG HVOR­FOR SKUL­LE det så ik­ke kun­ne bli­ve ved? For­di det er så sjæl­dent, at man op­le­ver, at al­le spil­le­re i en trup er på top­pen af de­res kar­ri­e­re sam­ti­digt. Det er det, der er sket i Lei­ce­ster, hvor el­lers upå­ag­te­de spil­le­re som Dan­ny Simp­son, Wes Mor­gan og Dan­ny Drinkwa­ter spil­ler på et hidtil uset ni­veau. Der vil og­så ske det, at de bed­ste spil­le­re vil bli­ve lok­ket væk fra Lei­ce­ster af de stør­re klub­ber. Li­ge nu ser det ud til, at den al­gir­ske tryl­le­kunst­ner Riy­ad Ma­hrez er på vej vi­de­re, og det kan sag­tens væ­re, at spil­le­re som Kas­per Schmeichel, N’Go­lo Kanté og Ja­mie Var­dy vil få til­bud, de får svært ved at si­ge nej til.

Der skal ik­ke ta­ges no­get som helst fra Lei­cesters even­tyr­li­ge sæ­son, men det er li­ge net­op det, det er: Et even­tyr. El­ler som eng­læn­der­ne kal­der det:

I de kom­men­de år vil Lei­ce­ster bli­ve ind­hen­tet af de giv­ne for­ud­sæt­nin­ger og de bar­ske re­a­li­te­ter og ven­de til­ba­ge til det, man kun­ne kal­de klub­bens na­tur­li­ge ni­veau. Sam­men med West Bromwich, Sto­ke, Sout­hamp­ton og Norwich. El­ler Crystal Pa­la­ce, som er da­gens mod­stan­der på vej­en mod Pre­mi­er Le­ague- tit­len.

Det er og­så der­for, Clau­dio Ra­ni­e­ri ban­ker ind i ho­ve­d­et på si­ne spil­le­re, at de skal ny­de det. Mens de kan.

MOR­TEN BRUUN, skri­ver hver uge i BT

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.