Bliv klo­ge­re af d

Al­le op­le­ver kon­flik­ter, men nog­le ta­ck­ler dem bed­re end an­dre. Vi kan læ­re me­get om os selv, hver gang en kri­se op­står. Hvis vi tør...

BT - - TEMA - Ma­rie Var­m­ing

We­e­kend - 19.03.2016

Db­twe­e­kend@ bt. dk et be­gyn­der i sand­kas­sen. Al­le har prø­vet at ka­ste de­res kær­lig­hed på li­ge præ­cis dén sko­vl, en an­den gra­ver med. Plud­se­lig bli­ver ’ må jeg få’ ble­vet til ’ gi’ mig’ og sko­v­len et vå­ben, man kan slå hin­an­den i ho­ve­d­et med.

Se­ne­re i li­vet er det sam­me møn­ster, der gen­ta­ger sig, når kæ­re­ster, æg­te­fæl­ler, kol­le­ger, na­bo­er el­ler he­le na­tio­ner bli­ver uven­ner.

Fi­re ud af ti æg­te­ska­ber en­der i skils­mis­se – of­te ef­ter en læn­ge­re­va­ren­de kon­flikt mel­lem de to par­ter. 20.000 år­li­ge sa­ger i Stats­for­valt­nin­gen afslører, at næ­sten halv­de­len af de skil­te par op­le­ver kon­flik­ter ef­ter brud­det. Uden­for ma­trik­len fort­sæt­ter stri­dig­he­der­ne. Bo­li­us har vur­de­ret, at om­kring hver fem­te dan­sker op­le­ver at væ­re uven­ner med sin na­bo. Na­bo­stri­dig­he­der er me­get van­ske­li­ge, for­di de ud­spil­ler sig mel­lem men­ne­sker, der ik­ke har an­den re­la­tion, end at de bor sam­me sted. Det sam­me gør sig gæl­den­de i f. eks. Is­ra­el- Palæsti­na kon­flik­ten, der ko­ster men­ne­ske­liv på ot­ten­de år­ti.

For­an­dring og kon­flikt

En af dem, som ved alt om, hvor­for vi ry­ger ud i kon­flik­ter, er Jes­per Bast­holm Munk, der er mæg­ler i Cen­ter for Kon­flikt­løs­ning i Kø­ben­havn.

» For­an­drin­ger og kon­flik­ter hæn­ger nø­je sam­men, for når der kom­mer for­an­drin­ger, op­står der kon­flik­ter, og når der er kon­flikt, føl­ger for­an­dring, « for­kla­rer han.

En kon­flikt de­fi­ne­res som en uove­r­ens­stem­mel­se, der ud­lø­ser spæn­din­ger imel­lem men­ne­sker.

Men først og frem­mest er det vig­tigt at kun­ne skel­ne mel­lem en kon­flikt og en ue­nig­hed.

» Ue­nig­he­der er, når me­nin­ger bry­des, det kan væ­re fint nok. Men kon­flik­ten be­gyn­der, hvor der kom­mer spæn­din­ger. Dem skal man væ­re op­mærk­som på, « si­ger Jes­per Bast­holm Munk.

Of­te op­står kon­flik­ten læn­ge før, vi selv er op­mærk­som­me på den. Fejl­ag­tigt tror vi, at det først er, når vi ik­ke kan hol­de hin­an­den ud me­re, at der er kon­flikt.

» Men den be­gyn­der fak­tisk der, hvor man tæn­ker: ’ Øv, hvor­for gjor­de hun det’, « si­ger Jes­per Bast­holm Munk.

Det af­gø­ren­de i en kon­flikt er – populært sagt – at kun­ne ken­de for­skel på man­den og bol­den.

» Det er vig­tigt at skel­ne mel­lem sa­gen og re­la­tio­nen, « for­kla­rer Jes­per Bast­holm Munk

Sam­me ska­be­lon

Al­le kon­flik­ter har grundsub­stans i en sag, man er ue­ni­ge om. Men jo me­re kon­flik­ten får lov at eska­le­re, de­sto min­dre hand­ler det om sa­gen, og de­sto me­re hand­ler det om re­la­tio­nen mel­lem de ue­ni­ge par­ter.

» De fle­ste kon­flik­ter eska­le­rer af en pri­mær grund: Folk har en ten­dens til at for­tæl­le an­dre om de­res kon­flik­ter i ste­det for at ta­le med hin­an­den, « si­ger Jes­per Bast­holm Munk.

Stod det til ham, brød man med ta­bu­et om­kring kon­flik­ter.

» Kon­flik­ter er et grund­vil­kår i li­vet fra start til slut, og det er ty­pisk så­dan, at man er nødt til at gå ind i kon­flik­ter­ne for at kom­me ud af dem igen. Det kan godt væ­re, det kom­mer til at be­ty­de rå­ben og gråd, men det er nød­ven­digt for at kom­me ud på den an­den si­de. «

Kon­flik­ter er med til at for­me os som men­ne­sker, og der­for sy­nes Jes­per Bast­holm Munk, at man skal bli­ve end­nu bed­re til at nær­læ­se si­ne eg­ne kon­flik­ter. Det kan man bli­ve klo­ge­re af.

» Prøv at skri­ve din egen kon­flikt­bi­o­gra­fi og se, hvor­dan du hi­sto­risk har hånd­te­ret for­skel­li­ge kon­flik­ter, « si­ger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.