Tre klem­mer til Mi­che­lin- man­den

BT - - NYHEDER -

Nu skal du hø­re, jeg har så­dan glæ­det mig til, at du skul­le kom­me og spi­se hos mig, « si­ger Ida David­sen og om­fav­ner Ras­mus Ko­fo­ed.

» Skål! « ly­der det fra bor­de­ne rundt om, hvor snaps fra Aal­borg fl yder, og øl fra Carls­berg klin­ger.

Froko­sten be­gyn­der stil­le, men lang­somt fyl­des kæl­der­lo­ka­let med lat­ter og snak, og der bre­der sig hur­tigt en run­gen­de, sel­ska­be­lig stem­ning i lo­ka­let.

» Så. Nu skal du sim­pelt­hen ha­ve David­sen- smør­re­brød, og David­sens har al­le da­ge væ­ret an­der­le­des end an­dre styk­ker smør­re­brød, « for­kla­rer Ida David­sen, mens der bli­ver delt højt­belag­te mad­der ud.

Der er en ( et styk­ke med rå laks rul­let med wa­sa­bi cre­me, lak­se cavi- art og kreb­s­e­ha­le), en ( et styk­ke med ski­ver af hvid­vin­skog­te kar­to­fl er, dres­sing med kavi­ar og rød­løg, rø­get laks og grøn­land­ske re­jer) og en

( et styk­ke med rødspæt­te­fi let, re­mou­la­de, as­p­ar­ges, rø­get laks og kryd­der­sild). Ida David­sens smør­re­brød en­der nem­lig oft e med at ta­ge navn eft er re­stau­ran­tens kend­te gæ­ster og de­res fa­vo­rit­ter.

Iføl­ge Ida David­sen er smør­re­brø­d­et nem­lig dansk, så det bra­ger. Kø­ben­hav­ne­re og turi­ster gen­nem et år­hund­re­de har fyldt de­res ma­ver med den dan­ske frokost­na­tio­nal­ret. Fra fa­mi­li­e­re­stau­ran­ten i Sto­re Kon­gens­ga­de har Ida David­sen for­val­tet et styk­ke dansk kul­tu­rarv i 40 år. I dag be­sty­res re­stau­ran­ten af Ida David­sens søn Oscar David­sen, som er fem­te ge­ne­ra­tion af slæg­ten.

» Det er fan­de­me godt, det her. Man bli­ver vir­ke­lig bom­bet af de kraft ige sma­ge, « si­ger en gum­len­de Ras­mus Ko­fo­ed, da han tyg­ger sig gen­nem sit ynd­lings­smør­re­brød – et styk­ke med steg­te sild. Det er bedst, når de græ­der Man skul­le tro, at det var for al­min­de­ligt til en dansk su­per­kok. For når Ras­mus Ko­fo­ed sam­men­sæt­ter sin me­nu, er po­r­tio­ner­ne små og fo­kus på de­talj­en stor. Der­for bru­ger de en pin­cet til at an­ret­te med. Hos Ida David­sen står den på en helt an­den ty­pe ga­stro­no­mi. Men der er al­li­ge­vel lig­he­der. Beg­ge ste­der hand­ler det nem­lig om

» Den stør­ste kom­pli­ment, jeg har op­le­vet som kok, er når mi­ne gæ­ster be­gyn­der at græ­de. Og det er ik­ke for­di, de li­ge har få­et reg­nin­gen, « for­tæl­ler Ras­mus Ko­fo­ed og fort­sæt­ter:

» Det er nok sket fem gan­ge, men jeg tror, at man med ma­den og ople­vel­sen kan væk­ke nog­le barn­doms­min­der. Det er hi­sto­ri­er­ne, som er vig­ti­ge, de gør ma­den til me­get me­re end no­get, man ba­re prop­per i mun­den, for­di man er sul­ten – det gør det til en san­se­op­le­vel­se. « Man må ik­ke glem­me hyg­gen I mod­sæt­ning til en frokost på Ge­ra­ni­um kan man spi­se smør­re­brød me­re im­pulsivt, vur­de­rer Ras­mus Ko­fo­ed. Ba­re man er sul­ten og kom­mer for­bi et sted, der ser­ve­rer smør­re­brød – så be­hø­ver man ik­ke at plan­læg­ge yder­li­ge­re.

» Der er en helt sær­lig stem­ning om­kring smør­re­brød. Det er sik­kert for­di, man får en snaps el­ler to, du ved, man blus­ser op og får rø­de kin­der, og man bli­ver op­stemt og glad, « gri­ner Ras­mus Ko­fo­ed.

På Ida David­sens re­stau­rant er po­r­tio­ner­ne sto­re, og man skal ik­ke reg­ne med at kun­ne kla­re me­re end et par styk­ker. Men så kan man og­så nå at sma­ge det og at drik­ke sin øl, vur­de­rer Ko­fo­ed: » For mig er det vig­tigt, at væl­ge det jeg mest har lyst til og det, der er godt med fyld på. Så gud ske tak og lov og for, at der er én som Ida David­sen, der for­tæl­ler os, at vi skal spi­se no­get smør­re­brød. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.