Bowies Ber­lin

BT - - REJSER -

ga­de, som fans li­ge nu ar­bej­der på at få om­døbt til David- Bowie- Stras­se) lø­ber ga­de­num­re­ne over i Pots­da­mer Stras­se. Her cyk­le­de Bowie dag­ligt til mu­sik­s­tu­di­et på sin Ra­leig­h­cy­kel.

Stu­di­et er i dag li­ge så iko­nisk som Bowie selv. Hansa Stu­dios i Köt­he­ner Stras­se 38 gik den­gang un­der til­nav­net ’ Hansa by the Wall’. Igen­nem år­ti­er har stu­di­et dan­net ram­men om le­gen­da­ri­ske mu­sikind­spil­nin­ger, og i dag an­ses det for at væ­re et af det mest emi­nen­te ste­der at op­ta­ge mu­sik, for­di aku­stik­ken i den stor­slå­e­de Mei­ster­saal med ly­se­kro­ner og mørk træstuk em­mer af svund­ne berl­in­ske ti­der, som ræk­ker til­ba­ge til 1970er­nes Pots­da­mer Platz, hvor Den Kol­de Krig hen­lag­de den i dag tæt­pak­ke­de og mo­der­ne by­del i et tomt og nø­gent in­gen­mandsland.

I 1977 sad Bowie i Hansa Stu­dios og kig­ge­de ud af vin­du­et, hvor­fra der var ud­sigt til Øst­ber­lin på den an­den si­de af Ber­lin­mu­ren. Han mang­le­de tek­sten til en me­lo­di, og hav­de net­op bedt al­le om at gå for at få ro til at tæn­ke. Kort ef­ter så han sin pro­du­cer To­ny Vi­scon­ti med sin el­ske­rin­de ne­de på ga­den for­an den hø­je mur. Om­rin­get af sol­da­ter, der stod vagt, kys­se­de de ufortrø­de­nt, og det in­spi­re­re­de David Bowie til at skri­ve tek­sten til ’ Hero­es’, der kun to ti­mer se­ne­re blev fær­di­gind­spil­let i den unik­ke Mei­ster­saal. I dag er ’ Hero­es’ et af Bowies al­ler­stør­ste og mest kend­te hits. På in­spira­tions­tur Når David Bowie ik­ke var i stu­di­et, på bar, lyt­te­de til de­mo­er i pri­va­ten el­ler fe­ste­de, tog han of­te på in­spira­tions­tur til sit ynd­lings­mu­se­um. Brücke Mu­se­um på adres­sen Bus­sards­teig 9, der lig­ger syd­vest for det fa­mø­se Hansa Stu­dios og til­ba­ge­truk­ket fra det vel­kend­te og cen­tra­le Ber­lin.

Mu­se­et var i 1970er­ne – og er sta- dig i dag – et ud­stil­lings­sted for eks­pres­sio­ni­sti­ske kunst­ne­re. Bowie kun­ne stir­re på de ud­tryks­ful­de ma­le­ri­er i ti­me­vis. Han fo­re­trak at kom­me på mu­se­et ale­ne, men hav­de dog og­så af og til Ig­gy Pop el­ler Vi­scon­ti med.

Brücke Mu­se­um er et lil­le sted, der ude­fra mest af alt min­der om en vil­la med 1960er- ar­ki­tek­to­nisk over­mod, men net­op dis­se ram­mer gjor­de det mu­ligt for Bowie at for­svin­de ind i bil­le­der­ne, der bå­de in­spi­re­re­de ham i hans egen kunst ( som jo hang på væg­ge­ne i hans lej­lig­hed), men og­så i hans mu­sik.

Et sted, hvor Bowie hen­te­de en helt an­den slags in­spira­tion, var på re­stau­ran­ten Pa­ris Bar, som lig­ger på Kants­tras­se 152 i det mon­dæ­ne Char­lot­ten­burg. Her hu­sker for­fat­ter Rory Ma­cLe­an, at Bowie var spe­ci­elt glad for ma­den, for­di den ik­ke var tysk:

» De fle­ste ste­der i Ber­lin, som jeg be­søg­te med Bowie, er luk­ke­de nu. Et sted, der imid­ler­tid sta­dig ek­si­ste­rer er Pa­ris Bar, og der kom han me­get. Han el­ske­de ste­ak fri­tes, og dem la­ver de sta­dig frem­ra­gen­de. «

Pa­ris Bar har bi­be­holdt sin pæn­hed gen­nem al­le åre­ne, og er i dag et sted som sær­ligt ken­dis­ser be­sø­ger. Her spi­ste Bowie og Ig­gy Pop of­te, når no­get skul­le fejres, ak­kom­pag­ne­ret af pa­ri­sisk stem­ning med væg­ge dæk­ket af kunst og ko­los­sa­le, fle­rar­me­de ly­se­kro­ner hæn­gen­de fra lof­tet. Mek­ka for punkmu­sik Uden­for SO36 ly­ser skil­tet neon­blåt. Li­ge un­der det er et snæ­vert ind­gangs­par­ti, hvor­fra en lang kø of­te snor sig, uan­set om ka­len­de­ren mel­der we­e­kend el­ler hver­dag. Spil­le­ste­det og klub­ben i Ora­ni­en­stras­se 190 i by­de­len Kreuz­berg var til­ba­ge i 1970er­ne et af de ste­der, som David Bowie og Ig­gy Pop of­te fre­kven­te­re­de. Det var et mek­ka for punkmu­sik. Tra­di­tio­ner, som klub­ben sta­dig hol­der fast i den dag i dag. In­den­for er ste­det over­ra­sken­de stort, be­lys­nin­gen far­ve­rig og stem­nin­gen vild og hæm­nings­løs.

» Ste­det er en form for tidslo­m­me. En af de klub­ber, der ba­re for­sæt­ter med at væ­re po­pu­lær i by­en, « ly­der det fra Thi­lo Sch­mied, der er in­de­ha­ver af Ber­lin Mu­sic Tours og al­tid har fin­ge­ren på den berl­in­ske mu­siks­ce­nes puls:

» I 1970er­nes Ber­lin vil­le al­le væ­re kunst­ne­re el­ler mu­si­ke­re, og der­for var der ik­ke den idol­dyr­kel­se, vi ken­der i dag. Det be­tød, at Bowie kun­ne gå ube­mær­ket rundt i Ber­lin. Han kun­ne væ­re sig selv uden at bli­ve for­styr­ret el­ler gen­kendt, og SO36 blev et af de ste­der, hvor han kun­ne slå sig helt løs. Bowie op­t­rå­d­te al­drig på ste­det, selv om han var stam­gæst, og in­gen for­ven­te­de, at han gjor­de det. SO36 blev i den hen­se­en­de bil­le­det på dét, Bowie søg­te, da han kom til Ber­lin. Et sted, hvor der var plads til at lar­me på sin egen må­de. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.