Ag­gers ly­ster

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

HVOR VAR DA­NI­EL Ag­ger? Jeg er ik­ke den ene­ste, der har stil­let dét spørgs­mål i kølvan­det på det ka­os, der ram­te Brønd­by for eft er­hån­den 13 da­ge si­den. Jan Bech An­der­sen af­slø­re­de sig selv som ivrig forum- bru­ger og kri­ti­ker af Tho­mas Frank og sat­te der­med ild til den klub, han ejer. Frank sag­de op, alt imens Bech An­der­sen for­mu­le­re­de al­le de ud­ga­ver af or­det ’ und­skyld’, der fi ndes i det dan­ske sprog.

Mens det stod på, ud­tal­te fortum­le­de og ryste­de Brønd­by­spil­le­re sig om det gal­mands­værk, der fo­re­gik i de­res klub. Men det var ik­ke Da­ni­el Ag­ger, der stod for­an mi­kro­fo­nen. Det var i ste­det spil­le­re som Martin Al­bre­cht­sen og Riza Dur­mi­si, der med blitzlys i øj­ne­ne skul­le sæt­te ord på si­tu­a­tio­nen.

Ag­ger gem­te sig og holdt sin mund. Det me­ner jeg ær­lig talt var for­kert. An­fø­re­ren på det dan­ske lands­hold og vi­ce­an­fø­re­ren i Brønd­by skul­le na­tur­lig­vis stil­le sig frem i for­re­ste ræk­ke og age­re lyn­le­der for de un­ge spil­le­re, der ser op til ham. Han har an­cien­ni­te­ten til det, han har ru­ti­nen til det, og han har po­si­tio­nen til det. Men han gjor­de det ik­ke. Først i går aft es kom de før­ste ord fra for­svars­stjer­nens mund.

Jeg skal ik­ke bil­de no­gen ind, at jeg ved, hvil­ke tan­ker, der fl yver rundt i Da­ni­el Ag­gers ho­ved, når det gæl­der til­væ­rel­sen i Brønd­by og det fak­tum, at hans kon­trakt ud­lø­ber til som­mer. Men det kan væ­re en del af for­kla­rin­gen på, hvor­for han ik­ke stil­le­de sig frem i for­bin­del­se med Jan Bech An­der­sens fa­dæ­se og Tho­mas Franks af­gang. MIT BUD ER, at Da­ni­el Ag­ger ik­ke sy­nes, til­væ­rel­sen i Brønd­by er fan­ta­stisk. Mit bud er, at han er slemt skuff et over, hvad det var han kom hjem til, da han for godt halvan­den år si­den drop­pe­de li­vet på før­ste klas­se i eu­ro­pæ­isk fod­bold og re­tur­ne­re­de til klub­ben, hvor han for godt ti år si­den fi k sit gen­nem­brud.

Ag­ger står li­ge nu i en si­tu­a­tion, hvor han skal be­slut­te, hvor­vidt han vil fort­sæt­te i Brønd­by, stop­pe kar­ri­e­ren – el­ler over­ra­ske med et co­me­ba­ck til li­vet som ud­land­spro­fes­sio­nel. Det gør han i en tid, hvor den sid­ste tids ka­os står frisk i erin­drin­gen, og frem­ti­den er præ­get af usik­ker­hed. Sam­ti­dig er re­sul­ta­ter­ne li­ge så svin­gen­de, som de al­tid har væ­ret, mens spil­let un­der Auri Sk­ar­ba­li­us er or­ke­stre­ret med hjælp fra de før­ste og mest simp­le si­der i tak­tik­bo­gen.

Jeg ser ik­ke Auri Sk­ar­ba­li­us og Da­ni­el Ag­ger fi nde det sto­re fæl­les fod­slag. Der­til har Ag­ger sim­pelt­hen prø­vet for me­get og spil­let for me­get god fod­bold.

For Da­ni­el Ag­ger hand­ler det om lyst. Han har lyst til at spil­le god fod­bold, og han har lyst til at gø­re det i en klub, hvor tin­ge­ne er i or­den og pe­ger i den rig­ti­ge ret­ning. Li­ge nu er det alt, hvad Brønd­by ik­ke er. Ag­ger stil­le­de ik­ke op, da det he­le ram­le­de i for­ri­ge uge, for­di han ik­ke hav­de lyst til at gø­re det. Men spørgs­må­let er, om ik­ke det fak­tum kan ta­ges for en lil­le in­di­ka­tion af, at for­svars­spil­le­rens lyst til at fort­sæt­te i Brønd­by ik­ke nød­ven­dig­vis er over­væl­den­de?

Er det til­fæl­det, kan jeg egent­lig godt for­stå ham.

SØ­REN HANG­HØJ KRI­STEN­SEN, BTs FODBOLDKOMMENTATOR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.