Od det go­de

BT - - KULTUR -

san­te ka­rak­ter at for­tæl­le hi­sto­ri­er om. I vo­re da­ge vil­le de fl este nok in­stink­tivt sva­re Batman, da Su­per­man jo i re­a­li­te­ten er usår­lig, hvor­for de ud­for­drin­ger, han måt­te stå over for på Jor­den, egent­lig bur­de væ­re ba­ga­tel­ler.

I 1970er­nes fi lm og teg­ne­se­ri­er blev Su­per­mans ud­for­drin­ger hyp­pigt gjort stør­re ved, at hans mod­stan­de­re li­ge­som ham selv stam­me­de fra pla­ne­ten Kryp­ton og der­for hav­de de sam­me kræft er som ham. El­ler og­så be­nyt­te­de Su­per­mans mod­stan­de­re sig af kryp­to­nit, som re­du­ce­re­de su­per­man­dens kræft er på for­skel­lig vis. Selv Batman måt­te ty til kryp­to­nit, når han skul­le i kamp mod Su­per­man.

Men trods al­le krums­prin­ge­ne for at til­de­le Su­per­man nog­le pro­ble­mer, som han ik­ke kun­ne lø­se med et su­per- fi nger­k­nips, kan det van­ske­ligt skju­les, at den usår­li­ge helt er født med et ke­de­lig pro­blem.

Han er for per­fekt til den­ne ver­den, og bli­ver der­til hyp­pigt sam­men­lig­net med en ’ spej­der­dreng’. Han er i man­ges øj­ne en slags ana­kro­nis­me i en mo­der­ne ky­nisk tidsal­der. Pas­ser per­fekt ind Af sam­me grund er Batman til gen­gæld en helt, der pas­ser per­fekt ind i tidsal­de­ren. Han er re­sul­ta­tet af et barn­dom­strau­me, idet hans for­æl­dre blev skudt af en for­bry­der, og selv om hans per­son­li­ge ’ hel­te- ko­de’ for­by­der ham at slå ihjel, er han ik­ke præ­get af rund­kreds­pæ­da­go­gik­ken, når det hand­ler om at be­kæm­pe for­bry­de­re.

En af hans fo­re­truk­ne me­to­der, når han skal ha­ve ban­dit­ter­ne i ta­le, er at hæn­ge dem med ho­ve­d­et nedad fra skybs­kra­ber­nes øver­ste eta­ger. Man kan ik­ke ude­luk­ke, at Batman vil­le bru­ge wa­ter­bo­ar­ding og an­dre me­to­der fra gråzo­nen for at nå sit mål ...

For­skel­len på de to fi gu­rer er og­så ty­de­lig i de fi lm, der i ny­e­re tid er la­vet om de to kap­pe­bæ­re­re. Su­per­man var den før­ste, der fi k en ’ blo­ck­bu­ster’be­hand­ling, det var i ’ Su­per­man’ fra 1978, der blev lan­ce­ret med dis­se for­tryl­len­de ord:

» You’ll be­lie­ve, that man can fl y! ( Du vil tro på, at men­ne­sket kan fl yve!). « Gu­de­sta­tus Li­ge­som de op­rin­de­li­ge teg­ne­se­ri­er fra 1940er­ne fo­ku­se­re­de fi lmen på Su­per­mans kræft er som et fæ­no­men, man pro­blem­løst kun­ne be­un­dre, og hans pri­mæ­re pro­blem var at skju­le sin hem­me­li­ge iden­ti­tet fra sin kvin­de­li­ge be­un­drer Lois La­ne.

Den før­ste Batman- blo­ck­bu­ster blev in­stru­e­ret af Tim Bur­ton, og hav­de pre­mi­e­re i 1989. Den var et klart mør­ke­re bud på en su­per­helt, der og­så var ud­sty­ret med en be­ty­de­ligt me­re dæ­mo­nisk for­bry­der i form af Jo­ke­ren, spil­let af Ja­ck Ni­chol­son.

Si­den har Batman med for­skel­li­ge stjer­ner in­de i drag­ten to­talt do­mi­ne­ret bi­o­gra­fer­ne i for­hold til Su­per­man, og da He­ath Led­ger trak i Jo­ke­rens dragt i ’ The Dark Knight’, blev der end­da hvi­sket om Oscar- pri­ser.

Men må­ske er ti­den in­de til at re­vi­de­re ens po­si­tion i spørgs­må­let Batman- Su­per­man- hvem- er- bedst? I de se­ne­re år er for­fat­ter­ne hos DC Co­mi­cs be­gyndt at eks­pe­ri­men­te­re se­ri­øst med Su­per­mans hi­sto­rie, så han i nog­le ver­sio­ner går til psy­ki­a­ter el­ler er na­zist ( i en kon­tra­fak­tisk ud­ga­ve vel at mær­ke) el­ler så­gar ik­ke har nog­le su­per­kræft er. I den ud­vik­ling vil det væ­re op­lagt at un­der­sø­ge Su­per­mans gu­de­sta­tus nø­je­re. For hvad vil det egent­lig si­ge at væ­re Gud?

I en an­den af DC Co­mi­cs’ mest el­ske­de se­ri­er, ’ Wat­ch­men’, be­gyn­der den nær­mest al­mæg­ti­ge su­per­helt Dr. Man­hat­tan, der bå­de kan rej­se i ti­den og de­le sig i fl ere per­so­ner, at mi­ste in­teres­sen for men­ne­ske­he­dens ve og vel, idet han er­ken­der, at Jor­den er en ren ba­ga­tel i uni­ver­sets for­tæl­ling.

Så hvis Su­per­man på den­ne må­de blev ud­for­dret in­de­fra, vil­le han uden tvivl bli­ve den mest in­ter­es­san­te fi gur. Batman er for tid og evig­hed fan­get i sit barn­dom­strau­me.

Su­per­mans psy­ki­ske rej­se kan me­get vel tæn­kes at væ­re i sin vor­den.

FLA­GER­MUS­MAN­DEN MOD OVERMENNESKET Batman

Bru­ce

For­bes

Su­per­man

Su­per­man Su­per­man er fi lma­ti­se­ret bå­de som spil­le­fi lm, tv- se­rie og ani­ma­tions­fi lm si­den 1941. Den me­ste kend­te Su­per­man er nok Chi­stop­her Re­e­ve, der nå­e­de at med­vir­ke i fi re Su­per­man- fi lm.

Fi­gu­ren blev skabt af Joe Shu­ster og Jer­ry Sie­gel for for­la­get Na­tio­nal Co­mi­cs ( det nu­væ­ren­de DC Co­mi­cs) og har eft er­føl­gen­de op­t­rå­dt i di­ver­se ra­dio­føl­je­to­ner, tv- se­ri­er, fi lm og vi­deo­spil.

( først kendt som The Bat- Man, di­rek­te over­sat til Fla­ger­mus­man­den) er en ame­ri­kansk teg­ne­se­rie- fi gur skabt af teg­ne­ren Bob Ka­ne og for­fat­te­ren Bill Fin­ger. Batman blev set af ver­den for før­ste gang i teg­ne­se­ri­en ’ De­tecti­ve Co­mi­cs 27’ fra maj 1939.

Way­ne er su­per­hel­ten Bat­mans hem­me­li­ge iden­ti­tet, en mil­li­ar­dær, fa­bri­kant, play­boy og fi lan­trop. Som barn var han vid­ne til mor­det på si­ne eg­ne for­æl­dre, og det var det­te som fi k Bru­ce til at træ­ne sig selv til fy­sisk og in­tel­lek­tu­el per­fek­tion.

Ma­ga­zi­ne skøn­ner at Bru­ce Way­ne er den 8. ri­ge­ste fi kti­ve fi gur. Syv mil­li­ar­der dol­lar er han god for. Batman er fi lma­ti­se­ret bå­de som spil­le­fi lm, tv- se­rie og ani­ma­tions­fi lm si­den 1943. Den me­ste kend­te er nok Chri­sti­an Ba­le i de tre fi lm ’ Batman Be­gins’, ’ The Dark Knight’ og ’ The Dark Knight Ri­ses’.

( en­gelsk for over­men­ne­ske) er en ame­ri­kansk teg­ne­se­ri­e­fi gur fra det ame­ri­kan­ske for­lag DC Co­mi­cs. Han op­t­rå­d­te før­ste gang i bla­det Action Co­mi­cs nr. 1 i 1938 og be­trag­tes ge­ne­relt som den før­ste fi gur med de egen­ska­ber, der ken­de­teg­ner den mo­der­ne su­per­helt.

blev født som Kal- El på pla­ne­ten Kryp­ton. Som spæd blev han af sin far Jor- El sendt til Jor­den i en ra­ket få øje­blik­ke før Kryp­ton eks­plo­de­re­de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.