Han hol­der gal­den fl yden­de

BT - - NAVNE -

90 ÅR I MOR­GEN Så sent som i novem­ber sid­ste år be­søg­te dra­ma­ti­ke­ren, sku­e­spil­le­ren og for­fat­te­ren Da­rio Fo Dan­mark. An­led­nin­gen var hans nye bog ’ Der er en skør kon­ge i Dan­mark’ om kong Chri­sti­an VII. Og selv om han nu fyl­der 90 år, var det en mand med et fast greb i pu­bli­kum, der stod på Bet­ty Nan­sen Te­a­trets sce­ne. Dan­mark og Da­rio Fo har al­tid haft et godt øje til hin­an­den. I det po­li­ti­ske te­a­ters stor­heds­tid i 1960er­ne og 1970er­ne var Fo en af de mest po­pu­læ­re dra­ma­ti­ke­re for især de man­ge grup­pe­te­a­tre.

Po­li­tisk er han en op­rø­rer. Hans ko­me­di­er er bå­ret af ba­stan­te po­li­ti­ske bud­ska­ber, han har i åre­vis væ­ret en af de mest ihær­di­ge, når det kom til at ud­stil­le den tid­li­ge­re re­ge­rings­chef Sil­vio Ber­lusco­ni, og for ti år si­den stil­le­de Fo end­da op som borg­me­ster i Mila­no for det genop­stå­e­de kom­mu­ni­st­par­ti.

Hans te­a­ter­form er bå­ret af tra­di­tion. Som barn su­ge­de han til sig, når gl­a­s­puster­ne i barn­doms­by­en i Lom­bar­di­et for­tal­te, og han fort­sat­te en gen­nem år­hund­re­der ned- ar­vet for­tæl­let­tradtion præ­get af im­pro­vi­sa­tion og en tæt kon­takt med pu­bli­kum. Fik No­bel­pri­sen i lit­te­ra­tur Net­op for­di Da­rio Fo i så høj grad er den mundt­li­ge og fy­si­ske for­tæl­lings mand - blandt an­det en gud­benå­det mi­mi­ker - hvis kunst le­ver stær­ke­st på sce­nen, var han en aty­pisk mod­ta­ger af No­bel­pri­sen i lit­te­ra­tur i 1997.

Selv en af hans mest be­røm­te mo­no­lo­ger ’ Hi­sto­ri­en om ti­ge­ren’ er se­ne­re nedskre­vet ud fra en af Fos eg­ne op­fø­rel­ser. Ik­ke om­vendt. Val­get vak­te en vis de­bat i den lit­teræ­re eli­te, mens te­a­ter­folk og pu­bli­kum jub­le­de.

Det er dog ik­ke ale­ne den klas­si­ske for­tæl­letra­di­tion, man for­bin­der Da­rio Fo med.

Han har om no­gen bragt den be­røm­te ita­li­en­ske ma­ske­ko­me­die, com­me­dia dell’ar­te, ind i det mo­der­ne te­a­ter.

At com­me­dia dell’ar­te- tra­di­tio­nen kom til at be­ty­de så me­get, til­skri­ves især hu­stru­en Fran­ca Ra­me, som han blev gift med i 1954.

Iføl­ge Fos dan­ske over­sæt­ter lek­tor Bent Holm hed­der det sig, at Ra­mes ’ med­gift ’ var he­le hen­des om­rej­sen­de te­a­ter­fa­mi­lies op­teg- nel­ser af far­cer og ko­me­di­er. Som ik­ke kun­ne få en bed­re arv­ta­ger end Da­rio Fo.

Fran­ca Ra­me dø­de i 2013, og med hen­de mi­ste­de Da­rio Fo bå­de sin livs­ledsa­ger og tæt­te­ste sam­ar­bejds­part­ner igen­nem al­le åre­ne.

Men på trods af det, af ned­sat syn og en al­der, hvor de fl este ta­ger den med ro, kom­mer pen­sion ik­ke på ta­le. Fød­sels­da­gen fejres med ar­bej­de, en be­ar­bej­del­se af Plautus’ ’ Me­na­e­ch­mi’, og hans hus er be­fol­ket med as­si­sten­ter, der hjæl­per te­a­te­ri­ko­net i det dag­li­ge ar­bej­de.

For som han selv har på­pe­get: Sto­re te­a­ter­folk dør på sce­nen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.