’MAN KAN JO IK­KE GØ­RE AN­DET END AT MØ­DE OP’

BT - - NYHEDER -

ta­enk­te, at jeg selv vil­le la­ve én. Jeg sat­te det op i il­lu­stra­tor med en god skrift­ty­pe, og i na­er­he­den er der et fir­ma, der la­ver tryk. Klaus der­ne­de kun­ne godt tryk­ke det for mig, og han na­eg­te­de at ta­ge imod pen­ge for det. ’Du kan al­tid gi­ve en øl til by­fe­sten,’ sag­de han. Nu har jeg den i fle­re far­ver. Man­ge har spurgt, om de kan få én. Jeg kan se, at folk li­ge ser en ek­stra gang, når jeg har den på.«

Mi­ka­el ved ik­ke, hvor­for det li­ge er ham, der skal lig­ge her. Hvor­for han er det til­fa­el­di­ge num­mer i sta­ti­stik­ken, der får et kor­te­re liv. Nog­le da­ge ram­mer fø­lel­sen hårdt i ma­ven og ta­ger pu­sten fra ham. Det-er-sgu-uret­fa­er­digt-fø­lel­sen. En vel­tra­e­net viking In­den tu­moren var han 32 år gam­mel. Han bo­e­de i en lej­lig­hed på Ama­ger, var ble­vet gift med sin ung­dom­ska­e­re­ste Do­ret­he, og de var fora­el­dre til Val­de­mar på halvan­det år. Det var en god tid, hvor det var hans krop og hans sind. De ven­te­de barn num­mer to og stod på kan­ten til det voks­ne liv. Han la­ve­de en mas­se styr­ke­tra­e­ning, røg al­drig og spi­ste sundt for at hol­de sin hø­je krop i god form. Bil­le­der­ne fra den­gang vi­ser en vel­tra­e­net fyr. En rød­hå­ret viking af sta­tur, hvis ene­ste la­ster var rødt kød og vingum­mi­er.

»Nog­le gan­ge har jeg øn­sket, at jeg kun­ne be­brej­de mig selv. At der var et el­ler an­det i min livs­stil, jeg kun­ne pe­ge an­kla­gen­de til­ba­ge på. Hvis jeg nu kun­ne be­brej­de mig

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.