Su­pe­ra­tei­sten

BT - - NAVNE -

75 ÅR I MOR­GEN På Youtu­be lig­ger et klip, hvor den bri­ti­ske evo­lu­tions­bi­o­log Ri­chard Dawkins går i clinch med en ra­ek­ke sta­er­kt tro­en­de men­ne­sker. På et tids­punkt kra­en­ger en syn­ligt nervøs mand sit hjer­te ud og spør­ger fra til­sku­er­ra­ek­ker­ne: »Hvad vil du si­ge til en kri­sten som jeg, der har fulgt Guds vej i over 50 år, og som har byg­get sit liv – ik­ke på en vrang­fo­re­stil­ling – men på Jesus Kristus som en sand klip­pe?« Dawkins’ svar er skån­sels­løst: »Jeg me­ner, at du hal­luci­ne­rer.«

Som en form for su­pe­ra­tei­st går Dawkins la­en­ge­re end stort set al­le an­dre i si­ne for­søg på at fravri­ste tro­en­de en­hver il­lu­sion om ek­si­sten­sen af en hø­je­re ska­ber­kraft.

Hvis man vil for­stå hans ar­gu­men­ter til bunds, er der in­gen vej udenom hans in­ter­na­tio­na­le be­st­sel­ler fra 2006 ’Il­lu­sio­nen om Gud’. For her for­kla­rer han – på en bag­grund af gen­forsk­ning og evo­lu­tions­la­e­re – at gud­dom­me­li­ge kra­ef­ter med na­er­mest stats­ga­ran­ti ik­ke ek­si­ste­rer, og at gud­stro er en vrang­fo­re­stil­ling. Be­ta­get af li­vets kom­plek­si­tet Den frem­tra­e­den­de for­sker, for­fat­ter, de­bat­tør og uomt­vi­ste­ligt in­tel­lek­tu­el­le bri­te blev født i 1941 i den da­va­e­ren­de bri­ti­ske ko­lo­ni Ke­nya, men flyt­te­de som ot­te­årig med si­ne fora­el­dre til Eng­land. Som barn hav­de han en kri­sten grun­dindstil­ling, men i si­ne te­e­na­ge­år blev han så be­ta­get af evo­lu­tions­te­o­ri­en og af li­vets kom­plek­si­tet, at han for­ka­ste­de en­hver tan­ke om en gud­dom­me­lig ska­ber.

I 1962 blev han ud­dan­net som zoo­log i Ox­ford og fort­sat­te i åre­ne der­ef­ter som for­sker og un­der­vi­ser med en en­kelt af­stik­ker til Ber­ke­leyu­ni­ver­si­te­tet i Ca­li­for­ni­en i slut­nin­gen af 1960er­ne. Men det var først, da han i 1976 ud­gav det po­pu­la­er­vi­den­ska­be­li­ge va­erk ’Det sel­vi­ske gen’, at nav­net Ri­chard Dawkins be­gynd­te at fa­est­ne sig i den of­fent­li­ge be­vidst­hed. I bo­gen ar­gu­men­te­rer han, no­get pro­vo­ka­to­risk, for, at men­ne­sker ik­ke er me­get an­det end en slags over­le­vel­ses­ma­ski­ner for ’sel­vi­ske’ ge­ner. Na­er­mest mi­li­tant atei­st Si­den blev han med en ra­ek­ke nye og ge­ne­relt me­get ro­ste va­er­ker om bi­o­lo­gi, ge­ner og evo­lu­tion en af de mest la­e­ste og over­sat­te vi­den­ska­be­li­ge for­fat­te­re i ver­den. Ind­sat­sen blev i 1995 be­løn­net med et us­a­ed­van­ligt pro­fes­sorat på Ox­ford i fa­get po­pu­la­er­vi­den­skab.

Men hans be­røm­mel­se er for al­vor ble­vet ce­men­te­ret i det se­ne­ste år­ti som en pro­mi­nent og – i vis­se kri­ti­ke­res øj­ne – na­er­mest mi­li­tant atei­st med sta­er­ke ta­le­ga­ver.

I fe­bru­ar i år fik Ri­chard Dawkins et min­dre hjer­te­an­fald i sit hjem i Ox­ford. Bag­ef­ter ud­send­te den of­fi­ci­el­le kir­ke i Eng­land, Church of Eng­land, en twit­ter­be­sked, hvor man skrev, at man ’be­der for pro­fes­sor Dawkins og hans fa­mi­lie’.

Det skab­te en vis de­bat i det bri­ti­ske, for en ra­ek­ke af Dawkins’ man­ge til­ha­en­ge­re op­fat­te­de det som en pro­vo­ke­ren­de spøg over for den er­kla­e­re­de atei­st og pro­fes­sio­nel­le de­bat­tør, der med ga­ran­ti ik­ke tror en bøn­ne på hja­el­pen af bøn­ner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.