ET UL­TI­MA­TUM TIL KAF­FEN

BT - - DEBAT - Di­rek­tør i kom­mu­ni­ka­tions­bu­reau­et BY SERUP

De Kon­ser­va­ti­ve skal til kaff e hos Es­ben Lun­de Larsen, eft er at K har stil­let re­ge­rin­gen et ul­ti­ma­tum. Hvor­for? Den kon­ser­va­ti­ve for­mand Sø­ren Pa­pe Poul­sen for­lan­ger, at mil­jø- og fø­de­va­re­mi­ni­ster Es­ben Lun­de Larsen gi­ver en ga­ran­ti for po­li­ti­ske in­drøm­mel­ser til De Kon­ser­va­ti­ve i for­bin­del­se med den kom­men­de na­tur­pak­ke. Det vi­des ik­ke, om tids­fri­sten op­gø­res som bank­da­ge, el­ler om nedtæl­lin­gen al­le­re­de er i gang. Men et ul­ti­ma­tum er det! Det er dog svært for mi­ni­ste­ren at ga­ran­te­re, at han kan ind­fri kra­vet. Han kan kun love at prø­ve, for det afh æn­ger og­så af LA og DF. Der­for har mi­ni­ste­ren fo­re­lø­big in­vi­te­ret K til kaff e. Men V- re­ge­rin­gen er nødt til at ar­bej­de for Ks øn­sker. Det sam­me gæl­der ik­ke Li­be­ral Al­li­an­ce og Dansk Fol­ke­par­ti. Var det klogt af K? Det hav­de væ­ret mest or­dent­ligt først at stil­le sit ul­ti­ma­tum in­ter­nt i blå blok, før det blev kom­mu­ni­ke­ret i off ent­lig­he­den. Men det er klogt af K at vi­se væl­ger­ne, at par­tiets age­ren op til re­ge­rings­kri­sen fak­tisk hand­le­de om ind­hold. Og Pa­pe lær­te af re­ge­rings­kri­sen, at det kan be­ta­le sig at stå fast over­for Løk­ke og Vre­ge­rin­gen.

Der går dog en snert Mrs. Hy­a­cinth i den, for med Papes ord kom­mer hans ul­ti­ma­tum for­di: » Vi vil ik­ke træk­kes rundt i ma­ne­gen i en pro­ces, hvor det ta­ger lang tid, og så en­der det med, at folk ba­re kig­ger på os og si­ger: ’ I sag­de, det her hand­le­de om vand­mil­jø­et, men I gør ik­ke en dyt’. Der­for sæt­ter vi en de­ad­li­ne « . Han kun­ne med for­del ha­ve valgt en tun­ge­re be­grun­del­se for sin age­ren end oven­stå­en­de, ’ hvad vil­le na­bo­er­ne ik­ke si­ge’- ar­gu­ment.

Kan blå blok hol­de til at gi­ve K en in­drøm­mel­se?

De kan ik­ke hol­de til an­det. Det vil væ­re klo­gest ba­re at få pak­ken hur­tigt på plads for at vi­se, at kri­sen er ov­re, og sam­ar­bej­det fun­ge­rer. Hvis der igen går stu­di­e­kreds i den, så bi­der bil­le­det af en sam­spils­ramt blå blok sig for al­vor fast. Og hvor­dan skal man kun­ne ha­ve tillid til, at blå blok kan le­de lan­det i en kri­se­tid, hvis de ik­ke kan bli­ve eni­ge om en min­dre, fag­lig sag? Hvad er om­kost­nin­gen ved det? Nog­le over­kom­me­li­ge po­li­ti­ske in­drøm­mel­ser og en stor mundfuld fælts­ma­gen­de stolt­hed. De øv­ri­ge blå par­ti­er hav­de hel­le­re set, at der gik no­get tid, før en na­tur­pak­ke lan­de­de med nog­le – men ik­ke al­le – in­drøm­mel­ser til De Kon­ser­va­ti­ve. Så kun­ne de und­gå at gi­ve De Kon­ser­va­ti­ve idéer om, hvad par­ti­et el­lers kan få igen­nem via off ent­ligt pres, mi­ni­ster­storme el­ler et ul­ti­ma­tum. De har sim­pelt­hen ik­ke lyst til at be­løn­ne en ad­færd, som de ik­ke øn­sker. Det er ba­sal bør­ne­op­dra­gel­ses­lo­gik. Men de er nødt til slu­ge den. For al­ter­na­ti­vet er vær­re. Hvor­for kom­mer K- kra­vet nu? De Kon­ser­va­ti­ve be­nyt­ter en gam­mel DF- stra­te­gi om at væ­re i me­di­er­ne, mens al­le ’ de sto­re’ hol­der fri. Den­gang DF var et min­dre par­ti, var de ver­dens­me­stre i at få ban­ket de­bat­ter op midt i fe­ri­er og i for­bin­del­se med fri­da­ge. Der­u­d­over kun­ne man al­tid fi nde dem med små bit­te an­non­cer, der hvor øj­ne sø­ger hen – som f. eks. li­ge ved si­den af si­de 9 pi­gen i Ek­strabla­det. De små an­non­cer har vi end­nu ik­ke set fra K, men det er næp­pe til­fæl­digt, at de væl­ger at sen­de for­man­den ud på den­ne sag på et tids­punkt, hvor de fl este an­dre hol­der helt fri.

Det er og­så en mo­dig ti­m­ing, for li­ge ef­ter ter­r­or­an­greb ple­jer dags­or­de­nen at væ­re indstil­let på vær­dig e f t e r t ænksom­hed. Man­ge politikere har få­et ører­ne i ma­ski­nen, hvis de har ment det for­ker­te el­ler ment no­get for tid­ligt ef­ter en tra­ge­die. Men De Kon­ser­va­ti­ve slip­per af sted med ti­m­in­gen, for­di nyhe­den sim­pelt­hen er in­ter­es­sant nok til at blan­de sig i et el­lers fø­lel­ses­la­det fl ow af nyheder. Den er in­ter­es­sant nok, for­di den po­ten­ti­elt sen­der re­ge­rin­gen ud i ny kri­se el­ler nye in­ter­ne op­gør. Det kom­mer dog næp­pe til at ske i den­ne om­gang. Hvor­for? Så­dan lidt skar­pt truk­ket op: Re­ge­rin­gen har be­vist, at den hel­le­re vil le­ve end dø. Nu har den bå­de lagt en selv­skabt re­ge­rings­kri­se bag sig, ind­gå­et svæ­re aft aler om kon­tant­hjælpsloft og om fl ygt­nin­ge med kom­mu­ner­ne samt lan­det den før­ste tre­part­s­aft ale. I det per­spek­tiv er en sejr til De Kon­ser­va­ti­ve ik­ke no­get at hid­se sig op over.

Po­li­tisk kom­men­ta­tor

De har sim­pelt­hen ik­ke lyst til at be­løn­ne en ad­færd, som de ik­ke øn­sker

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.