ET ULTIMATUM TIL KAFFEN
De Konservative skal til kaff e hos Esben Lunde Larsen, eft er at K har stillet regeringen et ultimatum. Hvorfor? Den konservative formand Søren Pape Poulsen forlanger, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen giver en garanti for politiske indrømmelser til De Konservative i forbindelse med den kommende naturpakke. Det vides ikke, om tidsfristen opgøres som bankdage, eller om nedtællingen allerede er i gang. Men et ultimatum er det! Det er dog svært for ministeren at garantere, at han kan indfri kravet. Han kan kun love at prøve, for det afh ænger også af LA og DF. Derfor har ministeren foreløbig inviteret K til kaff e. Men V- regeringen er nødt til at arbejde for Ks ønsker. Det samme gælder ikke Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Var det klogt af K? Det havde været mest ordentligt først at stille sit ultimatum internt i blå blok, før det blev kommunikeret i off entligheden. Men det er klogt af K at vise vælgerne, at partiets ageren op til regeringskrisen faktisk handlede om indhold. Og Pape lærte af regeringskrisen, at det kan betale sig at stå fast overfor Løkke og Vregeringen.
Der går dog en snert Mrs. Hyacinth i den, for med Papes ord kommer hans ultimatum fordi: » Vi vil ikke trækkes rundt i manegen i en proces, hvor det tager lang tid, og så ender det med, at folk bare kigger på os og siger: ’ I sagde, det her handlede om vandmiljøet, men I gør ikke en dyt’. Derfor sætter vi en deadline « . Han kunne med fordel have valgt en tungere begrundelse for sin ageren end ovenstående, ’ hvad ville naboerne ikke sige’- argument.
Kan blå blok holde til at give K en indrømmelse?
De kan ikke holde til andet. Det vil være klogest bare at få pakken hurtigt på plads for at vise, at krisen er ovre, og samarbejdet fungerer. Hvis der igen går studiekreds i den, så bider billedet af en samspilsramt blå blok sig for alvor fast. Og hvordan skal man kunne have tillid til, at blå blok kan lede landet i en krisetid, hvis de ikke kan blive enige om en mindre, faglig sag? Hvad er omkostningen ved det? Nogle overkommelige politiske indrømmelser og en stor mundfuld fæltsmagende stolthed. De øvrige blå partier havde hellere set, at der gik noget tid, før en naturpakke landede med nogle – men ikke alle – indrømmelser til De Konservative. Så kunne de undgå at give De Konservative idéer om, hvad partiet ellers kan få igennem via off entligt pres, ministerstorme eller et ultimatum. De har simpelthen ikke lyst til at belønne en adfærd, som de ikke ønsker. Det er basal børneopdragelseslogik. Men de er nødt til sluge den. For alternativet er værre. Hvorfor kommer K- kravet nu? De Konservative benytter en gammel DF- strategi om at være i medierne, mens alle ’ de store’ holder fri. Dengang DF var et mindre parti, var de verdensmestre i at få banket debatter op midt i ferier og i forbindelse med fridage. Derudover kunne man altid fi nde dem med små bitte annoncer, der hvor øjne søger hen – som f. eks. lige ved siden af side 9 pigen i Ekstrabladet. De små annoncer har vi endnu ikke set fra K, men det er næppe tilfældigt, at de vælger at sende formanden ud på denne sag på et tidspunkt, hvor de fl este andre holder helt fri.
Det er også en modig timing, for lige efter terrorangreb plejer dagsordenen at være indstillet på værdig e f t e r t ænksomhed. Mange politikere har fået ørerne i maskinen, hvis de har ment det forkerte eller ment noget for tidligt efter en tragedie. Men De Konservative slipper af sted med timingen, fordi nyheden simpelthen er interessant nok til at blande sig i et ellers følelsesladet fl ow af nyheder. Den er interessant nok, fordi den potentielt sender regeringen ud i ny krise eller nye interne opgør. Det kommer dog næppe til at ske i denne omgang. Hvorfor? Sådan lidt skarpt trukket op: Regeringen har bevist, at den hellere vil leve end dø. Nu har den både lagt en selvskabt regeringskrise bag sig, indgået svære aft aler om kontanthjælpsloft og om fl ygtninge med kommunerne samt landet den første trepartsaft ale. I det perspektiv er en sejr til De Konservative ikke noget at hidse sig op over.
Politisk kommentator
De har simpelthen ikke lyst til at belønne en adfærd, som de ikke ønsker