AN­NET­TE HEI­CK Hvad skul­le det væ­re?

BT - - SØNDAG - Bt. dk/ brev­kas­ser

Jeg har en ve­nin­de, hvis mor godt kan li­de at shop­pe i de dy­re for­ret­nin­ger. Det er der ik­ke no­get odi­øst i, for hun har så­mænd råd til det. Hun er en fl ot da­me. Så­dan rig­tig læk­ker, som man godt selv kun­ne tæn­ke sig at bli­ve en­gang. Og hun har god smag. Jeg vil kal­de det diskret ele­gan­ce. Og må­ske er det den­ne diskre­tion, der gør hende eks­klu­siv. Og vel­lidt. I hvert fald har jeg al­drig hørt om an­dre, der fi k blom­ster til­sendt fra for­ret­nin­gen som så­dan en ’ god på­ske’- hil­sen. JEG SELV ER enormt dår­lig til at ose, for­di jeg sy­nes, jeg skyl­der eks­pe­di­en­ten at væ­re op­rig­tigt in­ter­es­se­ret i no­get. Og hvis jeg en­de­lig når så langt som ind i prø­ve­rum­met med no­get, så sy­nes jeg, det er fl ovt, hvis jeg in­gen­ting kø­ber. Jeg har væ­ret i Guc­ci en gang, for­di jeg vil­le kø­be et par støv­ler, som jeg læn­ge hav­de drømt om. Jeg har væ­ret i Lou­is Vu­it­ton en ene­ste gang, hvor jeg skynd­te mig ud, da en eks­pe­di­ent sag­de, jeg ik­ke måt­te rø­re ved tin­ge­ne. Cha­nel har jeg al­drig be­søgt. Det er fak­tisk lidt ir­ri­te­ren­de, for jeg er jo og­så nys­ger­rig. I FOR­SØ­GET PÅ at kom­me mit eget hand­le­møn­ster til livs, har jeg la­vet min egen lil­le re­search i et par af de sto­re mo­de­hu­se samt mø­bel­for­ret­nin­ger i Kø­ben­havn, og det har væ­ret lidt af en øjenåb­ner. Jeg in­drøm­mer ger­ne: Jeg har al­drig kon­tan­ter på mig, men i den slags for­ret­nin­ger er jeg åben­bart hel­ler ik­ke ty­pen på kon­tant be­ta­ling. NÆH, DER ER tre ty­per, der be­ta­ler kon­tant: Turi­sten, som er nem at få øje på, og som slås med en stor teg­ne­bog med pas og alt mu­ligt an­det lir i. Og så er der jy­den, som bedst kan li­de det på den må­de. Og så er der ham, de øjen­syn­ligt al­le sam­men ken­der til: Den lys­sky ty­pe. HAN LØ­BER GER­NE rundt med enor­me sum­mer bund­tet sam­men i for­lom­men på je­ans­ne. I sid­ste uge hed han mulig­vis Mi­cha­el, da han hand­le­de. I den­ne uge kal­der han sig Kim. Hvis bu­tik­ken ger­ne vil rin­ge kun­den op, når va­ren er klar, så er sva­ret ba­re: ’ Jeg kig­ger selv for­bi en af da­ge­ne’. Han op­gi­ver al­drig eft er­navn, adres­se el­ler te­le­fon­num­mer. Han går hel­ler ik­ke me­get op i, hvad han kø­ber. Det skal ba­re væ­re dyrt. ’ Fi­re stk. Ar­ne Ja­cob­sen Æg­get, tak’. Og når han så op­da­ger, at han får ra­bat, så be­der han om fem og ke­rer sig ik­ke me­get om far­ven.

’’

MEN IFØL­GE DE bu­tiks­an­sat­te er det ik­ke ham, der er det stør­ste sam­ta­le­em­ne. Jo alt­så, man er nok klar over i Kø­ben­havn, når der er fo­re­gå­et en stør­re narko­han­del, men ham ( el­ler hende), de al­le ken­der som en rød klud, er til­buds- Kaj. Det er fair nok, at man går eft er en god pris, men til­buds- Kaj er al­tid den før­ste på plet­ten, når de gu­le skil­te kom­mer i vin­du­et. Og han fø­ler sig som bu­tik­kens stør­ste og bed­ste kun­de og vil ger­ne behandles der­eft er. Det ud­mønt­er sig i, at han højlydt kom­man­de­rer el­ler joker med per­so­na­let. Det skal kun­ne hø­res i bu­tik­ken, at han er der. Og ses. Han har klædt sig dyrt på til lej­lig­he­den. Han kan godt en­de med at bru­ge man­ge pen­ge, men man kan og­så væ­re sik­ker på, at po­ser­ne med det fi ne logo vil bli­ve vist frem al­le ste­der. OG HVAD SÅ med dem, der vit­ter­lig har pen­ge­ne og er go­de, fa­ste kun­der, som ik­ke be­ta­ler kon­tant? De fi ndes vel og­så? Ja, det gør de. De sy­ner ik­ke af ret me­get. De er ba­re diskre­te og ven­li­ge. Jeg tror ik­ke, der fi ndes ret man­ge af dem. Må­ske er det der­for, min ve­nin­des mor får blom­ster. for­di jeg ser ham som et fi nt men­ne­ske, der be­va­rer kon­tak­ten med si­ne fø­lel­ser. Jeg tror, han har haft ( og sta­dig har) det svært med ad­skil­lel­sen. Jeg tror, han fø­ler et enormt an­svar, og jeg tror og­så, han sta­dig el­sker mo­de­ren til bør­ne­ne. At han el­sker hende, be­hø­ver ik­ke be­ty­de, at han sta­dig fø­ler lyst til hende. men blot, at han el­sker det, de har skabt sam­men og den hi­sto­rie, de har sam­men.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.