Ølkæl­de­rens hem

BT - - NYHEDER -

KOLDKRIG frem til 2004, hvor de uni­for­me­re­de mænd og kvin­ders tje­ne­ste ik­ke læn­ge­re var på­kræ­vet. Fa­ren var over­stå­et, de­res kun­nen over­ta­get af tek­nik.

Selv­om det ik­ke læn­ge­re er så tystys, er det de fær­re­ste, der ved, at der ne­de i den le­gen­da­ri­ske ølkæl­der - 14 me­ter un­der jor­den - lå en af for­sva­rets luftvars­lings­cen­tra­ler, et værn mod fjendt­lig ind­træn­gen i dansk luftrum, som især var flit­tigt brugt un­der den kol­de krig. ’ Hvis der skul­le ud­bry­de krig’ Nu blin­ker de kraf­ti­ge neon­rør i lof­tet. Keld Pe­ter­sen prø­ver de for­skel­li­ge kon­tak­ter. Strøm­men der­ne­de er ik­ke, hvad den har væ­ret.

» Jeg tror, at den er der, « si­ger han med håb i stem­men.

Bor­det og ud­sty­ret står der sta­dig. In­takt. Det ene­ste, der vid­ner om, at rum­met ik­ke læn­ge­re er i brug, er den jord­s­lå­e­de lugt, som hæn­ger i væg­ge­ne og de gam­le kon­tormøb­ler.

Det sto­re, grøn­ne bord lig­ner mest af alt et kæm­pe spil Ma­ta­dor, med si­ne ind­teg­nin­ger og far­ve­de brik­ker. Men dét, der var på spil her, var langt me­re end at sik­re sig Rå­d­hus­plad­sen i Kø­ben­havn.

» Det var jo hvis der skul­le ud­bry­de krig i Dan­mark, « for­kla­rer Keld Pe­ter­sen.

» Un­der den kol­de krig hang trus­len der jo kon­stant. Der var ik­ke no­gen, der vid­ste, hvad der kun­ne ske i lø­bet af gan­ske kort tid. Så al­le, der gjorde tje­ne­ste her­ne­de, hav­de skre­vet un­der på en kon­trakt om, at hvis der ske­te det mind­ste, skul­le de mø­de her og væ­re med i spil­let. «

Der er lidt usik­ker­hed om, hvor­når og hvor­for det hem­me­li­ge rum i kæl­de­ren blev etab­le­ret. Det kan da­te­res til­ba­ge til 1930er­ne og hav­de frem til ti­den ef­ter An­den Ver­denskrig skif­ten­de funk­tio­ner. Men fra 1951 og frem hav­de det en klar funk­tion.

» Man genop­li­ve­de tan­ken om at ha­ve et flyvars­lings­sy­stem. Der hav­de tid­li­ge­re lig­get en cen­tral un­der te­le­fon­sel­ska­bet KTAS’ byg­ning i Nør­re­ga­de i Kø­ben­havn. Den blev luk­ket ned og alt flyt­tet her­ud, « for­tæl­ler Keld Pe­ter­sen, som selv gu­i­der in­ter­es­se­re­de rundt i de gam­le Carls­berg- byg­nin­ger.

Selv­om det kan væ­re svært at for­stå i dag, hvor trus­sels­bil­le­det ser helt an­der­le­des og bro­get ud, var det selv­føl­ge­lig den nye, hår­de linje mel­lem Øst og Vest, der gik ned gen­nem Eu­ro­pa, som ef­ter kri­gen kald­te på nye og me­re ef­fek­ti­ve vars­lings­sy­ste­mer.

Med USA mod vest og Sov­je­tu­ni­o­nen mod øst be­fandt Dan­mark sig i et hø­j­eks­plo­sivt mi­li­tært spæn­dings­felt. Og her ud­gjor­de vars­lings­cen­tra­len un­der Carls­berg en vig­tig brik, for det var hér, at man kun­ne fo­re­ta­ge vars­ling af fly i lav høj­de, alt­så un­der 2.000 me­ter.

» I gam­le da­ge hav­de man ik­ke ra­da­rer, der kun­ne fan­ge lav­t­fly­ven­de fly, og der­for vil­le fjen­der al­tid fly­ve så lavt, som de kun­ne, « for­kla­rer Keld Pe­ter­sen. Be­man­de­de vagt­tår­ne Helt lav­prak­tisk fo­re­gik vars­lin­gen ved, at der rundt om­kring på den del af Sjæl­land, som cen­tra­len dæk­ke­de, var pla­ce­ret 48 vagt­tår­ne, som var be­man­det med tre- fi­re mand og hav­de te­le­fon­linje di­rek­te ind til cen­tra­len un­der Carls­berg.

Her sad en så­kaldt ’ plot­ter’ klar til at ta­ge imod de ind­kom­ne da­ta fra vagt­tår­net om, hvad der ske­te i det la­ve luftrum, og kun­ne straks mar­ke­re mel­din­gen på det grøn­ne bord.

Når der sæt­tes ord på, be­gyn­der lo­gik­ken på det sto­re grøn­ne bord at fal­de på plads.

Brik­ker­ne på det grøn­ne bord for­tal­te, hvil­ken ty­pe fly der blev spot­tet ude på po­ster­ne, og hvil­ken ret­ning de fløj i.

De rø­de var fjendt­li­ge, og mar­ke­rin­gen på dem vi­ste fly­ty­pen, og

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.