Psy­ko­pa­ter

BT - - NYHEDER -

Klaus Riskær Pedersen som du er nødt til at af­dæk­ke. Jeg lyt­ter og­så me­get ef­ter gram­ma­tisk tid. Hvis du spør­ger om no­get i da­tid, skal den, du spør­ger, og­så ger­ne sva­re i da­tid. El­ler det kan væ­re » over­be­vi­sen­de ud­sagn « . Det er ud­sagn, som er me­get kom­fortab­le at si­ge, og vi kan ik­ke af­vi­se dem. « hun har la­vet si­ne lek­tier. Svar: » Vi hav­de vi­kar. Det var helt fint « . Den si­desprings­mistænk­te sven­ske kong Gustaf og do­ping­syn­de­ren Lan­ce Arm­strong var, hver på sin må­de, med Mikkel Se­ve­rins ord re­ne tag selv- bor­de af løg­nin­di­ka­to­rer. Uni­ver­sel­le an­sigts­ud­tryk Løg­ne­re. Psy­ko­pa­ter. Politikere. Sinds­sy­ge. Ra­ske. Vi er al­le i sam­me båd. Det er uni­ver­sel­le ting, der sker, når vi om­gås lem­fæl­digt med sand­he­den, me­ner Mikkel Se­ve­rin. Uan­set om det er hjem­me i pri­va­ten, som po­li­ti­ker for­an et ka­me­ra el­ler til et for­æl­dre­mø­de.

» Det sker al­le ste­der, at folk læk­ker in­for­ma­tio­ner uden at vi­de det. Det er de sam­me over 50 mus­k­ler, der be­væ­ger sig i an­sig­tet, li­ge me­get hvor du er. Så hvis du ved, hvil­ke uni­ver­sel­le an­sigts­ud­tryk der er, og hvil­ke mus­k­ler, der er på­li­de­li­ge, så er det det sam­me, du skal se ef­ter i al­le si­tu­a­tio­ner. «

Grun­den til, at mind con­trol­le­ren og psy­ki­a­te­ren tur­ne­rer med et dob­belt­fored­rag om psy­ko­pa­ter og løg­ne net­op nu, er ik­ke kun for at kom­me ud­van­din­gen af et be­la­stet be­greb til livs. Der er no­get i tidsån­den, der iføl­ge Hen­rik Day ma­ner til op­mærk­som­hed på em­net. For ek­sem­pel vo­res fo­kus på at væ­re på og per­for­me ek­sem­pli­fi­ce­ret ved de man­ge re­a­li­ty- show i tv og unge og de­res for­æl­dre, der er over­dre­vent nervø­se for, at ju­ni­or ik­ke skal få de

Ste­in Bag­ger bed­ste ka­rak­te­rer. Og vo­res hang til at kla­ge.

» Nog­le psy­ko­pa­ter el­sker at kla­ge. Jeg tror, Dan­mark er et af de lan­de, hvor du kan kla­ge mest over mest og har flest an­ke­mu­lig­he­der. Det læg­ger en ba­ne for, at der er me­get kværu­le­ren fra folk, der vil i fo­kus. «

De sid­ste 10- 15 år er der sket en ame­ri­ka­ni­se­ring her­hjem­me, me­ner Hen­rik Day. I al­le hjør­ner af sam­fun­det bru­ger man for­mu­er på juri­ster og an­dre, der skal sik­re, at alt er 110 pct. kor­rekt, for­di man er ban­ge for, at no­gen skal på­pe­ge fejl og mang­ler.

» Det kan vi blandt an­det se i læ­ge­ver­de­nen. Jeg og mi­ne kol­le­ger skri­ver jour­na­ler på en helt an­den må­de end tid­li­ge­re, for­di vi er så ban­ge for, at no­gen skal sæt­te en fin­ger på et el­ler an­det. Sker det al­li­ge­vel, vil den na­tur­li­ge per­for­mer ha­ve let­te­re ved at over­be­vi­se så­dan en som dig, tv­se­e­re el­ler politiet om, at alt er helt ef­ter bo­gen. « Sand­he­den er for dra­ma­tisk Iføl­ge Hen­rik Day er det ik­ke mindst i hver­da­gen, at vi kan læ­re no­get af an­dres kro­p­s­sprog og småp­sy­ko­pa­ti­ske træk:

» I vo­res fored­rag vil vi ger­ne gi­ve folk nog­le in­put til, hvor­dan de kan spot­te men­ne­sker – job­sø­ge­re, che­fer, kol­le­ger – der er ved at over­per­for­me og sæl­ge sig selv som en pak­ke, der ik­ke hol­der. Og så gør vi op­mærk­som på, at al­le de in­tro- ver­te og nør­der­ne og dem, der ik­ke er go­de til at » op­træ­de « , har nog­le kom­pe­ten­cer, som du kan ri­si­ke­re at over­se. «

» Det hand­ler ik­ke kun om at spot­te, « sup­ple­rer Mikkel Se­ve­rin:

» Ud­for­drin­gen er og­så, at hvis du ser en, der er ked af det, så er du og­så for­plig­tet til at re­a­ge­re. Du kan hjæl­pe bå­de dig selv og an­dre i dag­lig­da­gen, når du for­står kro­p­s­spro­get og me­ka­nis­mer­ne. «

Mikkel Se­ve­rin for­står ud­mær­ket, at vi nog­le gan­ge, om ik­ke di­rek­te ly­ver, så i hvert fald om­gås sand­he­den lem­fæl­digt. Sand­he­den er nem­lig, bog­sta­ve­ligt talt, il­de hørt

» Den fejl, jeg of­te ser, er, at der bli­ver knyt­tet me­get sto­re kon­se­kven­ser til det at for­tæl­le sand­he­den. I ste­det bur­de che­fen, el­ler hvem det nu er, mini­me­re kon­se­kven­ser­ne ved at si­ge: Lad det lig­ge. Vi har al­le trå­dt i spi­na­ten. Stør­re er det hel­ler ik­ke. Vi skal ba­re ha­ve det ud af ver­den. Men det man of­te hø­rer, er: Det her er ka­ta­stro­falt. Det skal vi fin­de en løs­ning på, og det bli­ver ik­ke rart. Og ved­kom­men­de sid­der og tæn­ker, at han el­ler hun må sæl­ge sit hus. Bli­ve skilt. Ver­den ram­ler. Plud­se­lig øges ind­sat­sen helt vildt for den, der skal sid­de og for­tæl­le. Det er en rig­tig dår­lig ind­gangs­vin­kel. I ste­det for at få den åb­ne og ær­li­ge di­a­log. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.