SStSrt­ter­re­ses­ssss

BT - - TEMA -

de vil­le med, men jeg sad ale­ne til­ba­ge på kon­to­ret, « husker hun.

Tviv­len kom sni­gen­de

Sus­an­ne Heg­ner Ortvald kom i tvivl om, hvor­vidt det var hende, der var no­get galt med. Hun spurg­te en tid­li­ge­re kol­le­ga om hen­des me­ning. Kol­le­ga­en be­kræft ede Sus­an­ne Heg­ner Ortvald i, at hun ik­ke hav­de gjort no­get galt.

» Al­li­ge­vel gjorde det mig ked af det, og jeg blev usik­ker på mig selv. «

Kol­le­ga­en gik til team­le­de­ren og for­tal­te, at Sus­an­ne Heg­ner Ortvald føl­te sig uden­for og hver dag gik de­pri­me­ret hjem fra ar­bej­de. Til det sva­re­de le­de­ren, at det ik­ke var et pro­blem, hun kun­ne gø­re no­get ved.

For hver dag føl­te Sus­an­ne Heg­ner Ortvald sig me­re trist, man­ge da­ge græd hun, når hun kom hjem.

» Jeg fi k det fy­sisk dår­ligt. Fik ondt i ma­ven, hav­de kval­me og be­gynd­te af få ho­ved­pi­ne, « erin­drer hun.

Mob­nin­gen tog til

Eft er en må­ned skul­le he­le ar­bejds­plad­sen på en bu­si­ness- tur med Oslo­fær­gen. På tu­ren tog mod­nin­gen en drej­ning – til det vær­re.

» Jeg kom op i re­stau­ran­ten, men mi­ne kol­le­ga­er hav­de sat sig ved et bord, hvor der kun var plads til præ­cis syv men­ne­sker. In­gen gjorde mi­ne til at in­vi­te­re mig ind. Tvær­ti­mod vend­te de ryg­gen til og tal­te ik­ke til mig, « husker Sus­an­ne Heg­ner Ortvald.

Iste­det sat­te hun sig hos nog­le kol­le­ga­er fra salgs­af­de­lin­gen, som hun kend­te fra sit tid­li­ge­re ar­bej­de, og som hun føl­te sig tryg ved.

Dét pro­vo­ke­re­de de nye kol­le­ga­er, der sag­de, at hun ik­ke hav­de no­get at gø­re ved sæl­ger­nes bord, og at hun skul­le hu­ske på, at hun nu var en del de­res team .

End­nu et knæk

Ugen eft er blev Sus­an­ne Heg­ner Ortvalds kaldt til mø­de. Hen­des chef for­kla­re­de, at det ik­ke fun­ge­re­de med hende i tea­met. Che­fen hav­de et til­bud om et nyt job, som hun skul­le tæn­ke over. Men job­bet var en vold­som de­gra­de­ring, og Sus­an­ne Heg­ner Ortvald valg­te at kæm­pe for at be­hol­de det hun hav­de. Det svar vil­le che­fen ik­ke ac­cep­te­re, og da hun mød­te på ar­bej­de man­dag mor­gen, sad der en ny, ung fyr på hen­des plads.

» Mi­ne ting var ba­re stil­let over i et hjør­ne. Jeg ane­de ik­ke, hvad jeg skul­le gø­re. « Sus­an­ne Heg­ner Ortvalds wa­ke up call kom en dag, hun hen­te­de sin dat­ter i bør­ne­ha­ven. Dat­te­rens før­ste spørgs­mål var: ’ Har du sta­dig ondt?’ I det øje­blik gik det op for hende, at den var ’ helt gal’. Hun be­stil­te en tid hos sin læ­ge, der gav hende di­ag­no­sen de­pres­sion for­år­sa­get af psy­kisk stress og fo­re­slog hende psy­ko­log­hjælp og at sy­ge­mel­de sig fra ar­bej­det.

Selv­om sy­ge­mel­din­gen var et ne­der­lag, var den og­så en be­fri­el­se.

Sus­an­ne Heg­ner Ortvald var sy­ge­meldt i seks må­ne­der, hvor hun stort set kun lå på so­fa­en og græd. Hun glem­te aft aler, kun­ne ik­ke over­skue no­get og føl­te sig som ét stort ne­der­lag.

» Jeg græd hver dag, og hav­de hjer­te­ban­ken. Jeg hav­de ik­ke lyst til at stå ud af sen­gen, men kun­ne hel­ler ik­ke sove. Jeg blev ir­ri­te­ret på mi­ne om­gi­vel­ser, og min selv­til­lid for­svandt, « for­kla­rer hun.

Tan­ker­ne om, at det var hende, den var gal med, kør­te rundt i ho­ve­d­et.

» Det vær­ste var, at mi­ne ve­nin­der for­svandt, for­di jeg in­tet over­skud hav­de til dem. Jeg glem­te aft aler, og luk­ke­de dem ik­ke ind i mit ka­os. «

En dag rin­ge­de hen­des bror. Han hav­de et job, hvis hun send­te en jo­ban­søg­ning in­den for en ti­me. Dét var det skub, Sus­an­ne Heg­ner Ortvald skul­le ha­ve for at kom­me ud af sin de­pres­sion og til­ba­ge på ar­bejds­mar­ke­det.

Hun var glad for sit nye job og ar­bej­de­de i bro­de­rens virk­som­hed i syv år, in­den hun søg­te vi­de­re.

I dag har Sus­an­ne Heg­ner Ortvald et sundt ar­bejds­liv i en lil­le fa­mi­lie­virk­som­hed. Hen­des op­le­vel­ser har sat si­ne ar på sjæ­len. Det har ta­get hende ti år at læg­ge op­le­vel­sen bag sig – men det lyk­kes nok al­drig 100 pct.

» Nog­le gan­ge kan jeg sta­dig fryg­te, at mi­ne kol­le­ga­er ta­ler om mig, når de luk­ker dø­ren ind til et kon­tor. Dét med at sto­le på folk er ik­ke helt na­tur­ligt for mig me­re. «

We­e­kend - 02.04.2016

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.