Kul­tur Sand­he­den blæst

BT - - KULTUR -

MUSIKLEGENDE be­skæf­ti­ger sig med. Og det var og­så tak­ket væ­re Mik­kel­borg, at en an­den stor dansk mu­sik- per­son­lig­hed, percus­sio­ni­sten, kom­po­ni­sten og ar­ran­gø­ren Ma­rilyn Ma­zur fik sit pro­fes­sio­nel­le liv æn­dret for al­tid.

Un­der op­ta­gel­ser­ne af Pal­le Mik­kel­borgs ’ Au­ra’ blev Mi­les Da­vis nem­lig så be­gej­stret for Ma­rilyn Ma­zurs tek­nik og ev­ner, at han hy­re­de hende som en fast del af sit tur­né­band.

Det re­sul­te­re­de i to ver­dens­tur­néer på ét år hver. Og li­ge­som for Pal­le Mik­kel­borg er mø­det og sam­ar­bej­det med Mi­les Da­vis en op­le­vel­se, Ma­zur al­drig vil glem­me.

» Mi­les Da­vis hav­de et me­get stærkt ud­tryk som mu­si­ker. Og som men­ne­ske hav­de han en ut­ro­lig stærk per­son­lig­hed. Man kun­ne si­ge sin me­ning. Men man sag­de ik­ke hvad som helst. Jeg snak­ke­de egent­lig ik­ke så van­vit­tig me­get med ham pri­vat. Men på sce­nen kom­mu­ni­ke­re­de han ef­fek­tivt med øj­ne­ne. Og som mu­si­ker vid­ste man præ­cist, hvad han men­te, « for­tæl­ler Ma­zur, der sta­dig hø­rer Mi­les Da­vis’ ind­fly­del­se overalt.

» Det var jo ik­ke kun ja­zz, han spil­le­de. Han ud­vi­ske­de og­så græn­sen mel­lem ja­zz og ro­ck. Og i dag hø­rer du hans ind­fly­del­se og lyd i al­le mu­sik­gen­rer, « si­ger Ma­rilyn Ma­zur til BT.

Men det var som ja­zzmu­si­ker, Mi­les Da­vis be­gynd­te. Te­e­na­ger med horn Han fik sin før­ste trom­pet af sin tand­læ­ge- far, da han var ba­re 13 år gam­mel.

Mo­de­ren vil­le egent­lig helst ha­ve haft, at Mi­les valg­te pi­a­no­et, som hun selv hav­de gjort. Men da Mi­les al­le­re­de som 17- årig spil­le­de sam­men med ver­dens­stjer­ner som Dizzie Gil­le­spie og Char­lie Par­ker, vid­ste de, at de hav­de valgt det rig­ti­ge in­stru­ment.

Som 18- årig flyt­te­de Mi­les Da­vis fra fa­mi­lie­hjem­met i East St Lou­is, Il­li­nois. Han bo­sat­te sig i New York Ci­ty, hvor han be­gynd­te si­ne stu­di­er på én af USAs fi­ne­ste mu­siks­ko­ler, Ju­il­li­ard Uni­ver­si­ty. Med for­æl­dre­nes til­la­del­se drop­pe­de han dog al­le­re­de de for­mel­le stu­di­er året ef­ter, i 1945. Her blev han fast med­lem af

MI­LES DA­VIS saxo­fo­nist Char­lie Par­kers band. Der­ef­ter gik tu­ren fra tra­di­tio­nel ja­zz til cool- ja­zz og vi­de­re til be­bob, sy­re- og fu­sions­ja­zz, funk- ja­zz og ja­zz- ro­ck.

Mi­les Da­vis spil­le­de sam­men med an­dre le­gen­der som Cab Cal­loway, Char­les Mingus, The­lo­ni­ous Monk, Jo­hn Col­tra­ne og Son­ny Rol­lings. Han var med til at op­læ­re og ska­be nye le­gen­der som Ge­or­ge Duke, Her­bie Han­co­ck, Mi­cha­el Breck­er og Bill Evans.

I et in­ter­view med Rol­ling Sto­ne be­mær­ke­de Mi­les Da­vis nær­mest henka­stet, men ik­ke i uove­r­ens­stem­mel­se med sand­he­den: ’ Ja, jeg æn­dre­de vel mu­sik­hi­sto­ri­en en fem­seks gan­ge. « Ra­cis­me Men selv­om re­sul­ta­tet var flot, så var vej­en sjæl­dent uden fa­rer og fald­gru­ber.

Så­le­des blev Mi­les Da­vis fle­re gan­ge over­fal­det, og han var kon­stant ud­sat for ra­cis­me fra tilsku­e­re og til­fæl­di­ge, der må­ske syn­tes, at den flot­te sor­te fyr var lidt for suc­ces­fuld hos da­mer­ne. I be­gyn­del­sen af 1950er­ne flyt­te­de Mi­les Da­vis til Paris og fandt en fransk kæ­re­ste. Her nød han en min­dre ra­ci­stisk hver­dag. Men al­li­ge­vel tog han til­ba­ge til USA, hvor den vir­ke­li­ge ja­zz- in­spira­tion trak.

I lan­ge pe­ri­o­der var Mi­les Da­vis’ liv me­re sty­ret af her­o­in- og ko­kain­mis­brug. I en lang pe­ri­o­de fra 1975 til 1980 lag­de han en­dog mu­sik­ken helt på hyl­den. Men han vend­te al­tid til­ba­ge med for­ny­et styr­ke og nye fan­ta­sti­ske resultater, der æn­dre­de mu­sik­hi­sto­ri­en. Og det er den­ne hi­sto­rie og det­te ta­lent bag leg­en­den, der sta­dig gi­ver Pal­le Mik­kel­borg som­mer­fug­le i ma­ven og tå­rer i øj­ne­ne.

» Jeg for­tal­te en­gang Mi­les, at han var min zen- me­ster. Han spurg­te med sin ra­spe­de stem­me

Og jeg sva­re­de: ’ Jeg for­står ik­ke al­tid, hvad du si­ger. Men jeg ved, at du har ret. Nog­le gan­ge for­stod jeg nem­lig først, hvad han hav­de sagt, 15 el­ler ty­ve år se­ne­re. Og det er der­for, han sta­dig er så re­le­vant. Mi­les Da­vis’ mu­sik for­tal­te nem­lig om en tid, der var. Men han for­tæl­ler og­så om en tid, der kom­mer. «

Bed­re kan det vist ik­ke ud­tryk­kes. Mi­les Da­vis hø­rer til i sam­me ude­fi­ner­ba­re og evigt kre­a­ti­ve rum som Salva­dor Da­li, Pi­cas­so og Jo­hn Col­tra­ne

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.