Kør­sel med hjer­tet

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

PE­TER SA­GAN GØR det sjove­re at se cy­kel­sport. Den slo­vaki­ske ver­dens­me­ster vandt i går Flan­dern Rundt og hen­te­de der­med sin før­ste sejr i et af cy­kel­spor­tens sto­re monu­men­ter. Jo­vist, han har ver­dens­mester­tit­len fra sep­tem­ber sid­ste år, men han var ind­til i går for­bløff en­de nok al­drig no­gen­sin­de lyk­ke­des med at gø­re sit ar­bej­de fær­digt i et af cy­kel­spor­tens fem sto­re en­da­ge­sløb, Mila­noSan­re­mo, Flan­dern Rundt, Paris- Rou­baix, Liè­ge- Ba­stog­ne- Liè­ge og Lom­bar­di­et Rundt.

Det var en hi­sto­rie, der ba­re ven­te­de på at bli­ve for­an­dret, og det blev den så i går, da Pe­ter Sa­gan for­ment­lig igen vandt cy­kel­hjer­ter over he­le klo­den ved at vin­de den 100. ud­ga­ve af Flan­dern Rundt i en­som ma­jestæt og eft er at ha­ve kørt lø­bet fra front. Pe­ter Sa­gan gi­ver over he­le ka­len­der­å­ret så me­get til cy­kel­spor­ten, at han fortjen­te at få en sejr i et af de stør­ste løb CY­KEL­SPOR­TEN HAR DE se­ne­re år til ti­der haft en ten­dens til at frem­stå for kal­ku­le­ret, be­reg­net og me­ka­nisk. Jeg tror ik­ke, vi skal ta­ge fejl af, at det og­så har hand­let rig­tig me­get om, at spor­ten er ble­vet mar­kant re­ne­re, at vi ik­ke ser su­per­mænd­s­præ­sta­tio­ner og sol­o­ridt over gi­gan­ti­ske di­stan­cer. Ryt­ter­ne skal ik­ke ha­ve klin­ket no­get og pas­ser bed­re på sig selv og det, der er i tan­ken.

Det har og­så væ­ret re­sul­ta­tet af, at vi har få­et en sport, hvor sport­s­di­rek­tø­rer i øres­neg­len og ma­te­ma­ti­ske ud­reg­nin­ger af ryt­ter­nes yde­ev­ne har ta­get kvæ­ler­tag på no­get af spon­ta­ni­te­tens char­me.

Pe­ter Sa­gan står i smuk op­po­si­tion til det­te. Han kø­rer med hjer­tet. Nog­le gan­ge i så ud­præ­get grad, at det er ri­me­ligt at an­ta­ge, at han har smidt fl ere sto­re sej­re på ik­ke at par­ke­re al­le an­træk til for­nuft og kal­ku­la­tion. DER VAR STUNDER i går, hvor jeg tro­e­de, at han var i gang med et nyt ele­ment til den­ne for­tæl­ling. Det var dri­stigt og over­ra­sken­de, at han al­le­re­de med 30 ki­lo­me­ter til mål hav­de lyst til at gå med i den off en­siv, som blev sat i gang af Mi­chal Kwi­at­ko­vski. Men med fl øj han, ik­ke som blytung ob­ser­va­tør i hju­let på po­lak­ken, men som fuld­gyl­dig del­ta­ger i et hid­sigt an­greb på ik­ke mindst Fa­bi­an Can­cel­la­ras for­søg på at kon­trol­le­re lø­bet frem mod de sid­ste to stig­nin­ger, Ou­de Kwa­re­mont og Pa­ter­berg.

Det kun­ne godt væ­re gå­et galt – det har det gjort så man­ge gan­ge før. Det var lyk­ke­ligt, at det ik­ke gjorde det i går. For Pe­ter Sa­gan gi­ver over he­le ka­len­der­å­ret så me­get til cy­kel­spor­ten, at han fortjen­te at få en sejr i et af de stør­ste løb. CAN­CEL­LA­RA TIL­LOD SIG og­så at løft e hæn­der­ne fra sty­ret og vin­ke ud til til­sku­er­ne, da han kom i mål som num­mer to. Det var hans sid­ste Flan­dern Rundt – kar­ri­e­ren indstil­les eft er den­ne sæ­son. Han har vun­det lø­bet tre gan­ge, er ble­vet num­mer tre en gang og nu alt­så num­mer to. Det er en vild præ­sta­tion, og han li­gen­de i går en mand, der har et punk­tum at sæt­te for sin kær­lig­heds­aff ære med for­års­klas­si­ker­ne, når der kø­res Paris- Rou­baix. Han er min fa­vo­rit dér.

En ud­gangs­replik om Jakob Fuglsang og Mi­cha­el Mør­køv, der beg­ge le­ve­re­de va­ren. Fuglsang i et over­be­vi­sen­de før­ste mø­de med lø­bet, der igen un­der­stre­ge­de hans po­si­tion som lan­dets bed­ste ryt­ter, og Mør­køv i so­lidt ar­bej­de for kap­ta­jn, Ale­xan­der Kri­stoff .

BTs SPORT­S­CHEF Jeg har det vir­ke­lig godt. Jeg er me­get glad. Det var et su­per­hårdt løb – fuld gas he­le ti­den. Det er me­get svært at ar­bej­de sam­men med an­dre, for der er in­gen, der vil ar­bej­de sam­men med mig. Så det er bed­re at kø­re fra dem al­le sam­men Jeg er nødt til at tæn­ke på de to gut­ter, der dø­de i sid­ste uge. Det er me­get trist. Jeg vil ger­ne de­di­ke­re den­ne sejr til dem Num­mer to er ik­ke num­mer ét, og det er ik­ke hi­sto­risk. Jeg vandt ik­ke, men num­mer to er sta­dig en stor ting. Jeg var ret fø­lel­ses­la­det til mor­gen, og det er jeg sta­dig. Mit mål var at skri­ve hi­sto­rie, men Pe­ter ( Sa­gan, red.) vi­ste, at han har godt sty r på tin­ge­ne, og han er en fortjent vin­der

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.