Su­per­lån på hyl­der­ne

BT - - NYHEDER -

HI­STO­RISK LAV REN­TE

Hos Re­al­kre­dit Dan­mark for­tæl­ler che­fø­ko­nom Christian Hil­ligsøe He­i­nig, at de nye su­per­lån fal­der sam­men med, at der er op­si­gel­ses­frist for de fast­for­ren­te­de lån i slut­nin­gen april. For man­ge vil det der­for væ­re en god lej­lig­hed at ud­nyt­te ti­den til at få la­vet et ’ ser­vi­ce­tjek’ på hu­slå­net.

» Har du et fast­for­ren­te­de lån på fi re pct., så skal du som hu­se­jer stå med en me­get kort tids­ho­ri­sont, for at det ik­ke kan be­ta­le sig at læg­ge om. Men og­så for man­ge som har et fast­for­ren­tet lån på 3,5 pct., vil det kun­ne be­ta­le sig. «

Pe­ri­o­den med hi­sto­risk la­ve ren­ter har eft er­hån­den va­ret så læn­ge, at der skal me­get til at im­po­ne­re bo­li­ge­je­re­ne. Lå­nesor­ti­men­tet på de fast­for­ren­te­de lån er dog li­ge nu værd at hol­de et vå­gent øje på.

Ren­ten er nem­lig li­ge nu ik­ke ba­re lav, men rig­tig lav. Det skyl­des især, at det hal­ter med den øko­no­mi­ske vækst i Eu­ro­pa, hvil­ket har få­et den Eu­ro­pæ­i­ske Cen­tral­bank til at lem­pe pen­gepo­li­tik­ken, her­un­der at sæn­ke ren­ten. Sam­ti­dig har de dan­ske bo­li­ge­je­re for va­ne at lukre­re på, at in­ve­sto­rer sø­ger mod de så­kaldt sik­re hav­ne som Dan­mark, når der er øko­no­misk uro in­ter­na­tio­nalt. For­de­le og ulem­per Dyk­ker vi ned i de to kon­kre­te lån - 30- åri­ge lån med ren­ter på hen­holds­vis 2 pct. og 2,5 pct. - har de hver især de­res for­de­le og ulem­per.

2 pct.- lå­net har selvsagt en la­ve­re ren­te, hvil­ket og­så be­ty­der, at en stør­re bid af ter­mi­ner­ne går til af­dra­ge­ne. Til gen­gæld er kur­sen for­del­ag­tig høj på lå­net med en ren­te på 2,5 pct. - hos Nor­dea Kre­dit på 99 pct. - hvil­ket be­ty­der, at ho­ved­sto­len på dit lån bli­ver la­ve­re, end hvis du valg­te 2 pct.- lå­net.

Christian Hil­lings­øe He­i­nig slår fast, at det ik­ke er en be­slut­ning, man skal lig­ge søvn­løs over.

» Beg­ge lån er med en fast ren­te. Der­u­d­over er der jo og­så in­ve­sto­rer bag beg­ge lån, og var der stor for­skel, så var der nog­le in­ve­sto­rer, der var knap så klo­ge. Så­dan er det ik­ke, og når det kom­mer til styk­ket er der ik­ke en ver­den til for­skel, « si­ger han og ud­dy­ber:

» Bund­linj­en er, at lå­net på 2 pct. er bil­li­ge­re over tid. Så har du en lang tids­ho­ri­sont på din bo­lig, er det en for­del. Men lå­net har og­så en stør­re kurs­ri­si­ko. Dvs. hvis du ind­fri­er dit lån før tid, og ren­ten er fal­det yder­li­ge­re, ri­si­ke­rer du at li­de tab. «

Li­se Nytoft Berg­mann for­kla­rer, at det i høj grad hand­ler om, du tror ren­ten fremad­ret­tet vil fal­de el­ler sti­ge.

» Hvil­ken af de to lå­ne­ty­per der er den bed­ste afh æn­ger me­get af ren­ten. Hvis ren­ten sti­ger igen el­ler bli­ver på nu­væ­ren­de ni­veau, så vil lå­net på 2 pct. umid­del­bart væ­re det bed­ste valg. Men i det til­fæl­det, hvor ren­ten fal­der yder­li­ge­re, så vil det om­vendt væ­re lå­net på 2,5 pct, der kan vi­se sig at væ­re det bed­ste. Det er et svært dilem­ma for bo­li­ge­jer­ne, for vi har før set, at ren­ten ik­ke har gjort, som øko­no­mer­ne har præ­di­ket, « si­ger hun. Kø­ber du til en lav kurs, be­ta­ler du et kurstab op til 100. Lå­ner du til en kurs på 95 pro­cent, be­ta­ler du alt­så et ge­byr sva­ren­de til de re­ste­ren­de 5 pro­cent. Der­for er en høj kurs en for­del. Hvis kur­sen pas­se­rer 100 på et lån, vil der ty pisk kom­me en ny la­ve­re ren­te­sats i spil. Sti­ger kur­sen til me­re end 100 på et fast­for­ren­te­de 2 pct. lån, vil re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne for­ment­lig di­ske op med et 2,5 pct. lån, hvor kur­sen så igen star­ter lavt. Du kan og­så tje­ne på kur­sen, hvis du sæl­ger dit lån. Det vil ske, hvis kur­sen er la­ve­re end den kurs, du be­tal­te, da du op­ret­te­de lå­net.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.