Tå­rer af guld

BT - - NAVNE -

70 ÅR

Si­den kom hit­tet ’ Hvis tå­rer var guld’. Og med det en sti­gen­de po­pu­la­ri­tet, som kun fi k Ernsts jer­n­næ­ver til at sid­de end­nu me­re løst. Gul og blå måt­te hun fl yg­te fra Ernst.

Me­get bed­re blev det ik­ke, da hun i 80er­ne mød­te Olav, en mand som vi­ste sig bå­de at væ­re narko­man og psy­ko­pat. Han sparkede hende, mis­hand­le­de hende, lå­ste hende in­de. Hun tur­de ik­ke for­la­de ham. Knust øl­fl aske Og en dag gik det helt galt. Eft er en op­træ­den over­faldt han hende med en knust øl­fl aske. Han tvæ­re­de den rundt i hen­des an­sigt. 56 sting skul­le der til at gø­re hende hel igen.

Næ­ste vol­de­li­ge ele­ment på Sus­an­ne La­nas sce­ne var al­ko­ho­li­ke­ren Leif, som med en knyt­næ­ve fl æk­ke­de hen­des høj­re øjen­bryn.

» Når jeg var i et vol­de­ligt for­hold, vid­ste jeg ik­ke, hvor­dan jeg skul­le kom­me ud. Så øn­ske­de jeg nog­le gan­ge, at de vil­le dø, « har hun tid­li­ge­re ud­talt om mæn­de­ne i sit liv.

Tær­sk el­ler ej har et af Sus­an­ne La­nas ken­de­tegn al­tid væ­ret, at hun er gå­et på sce­nen og har sun­get si­ne san­ge. ’ Hvis tå­rer var guld’, Sø­de som­mer­min­der’, ’ Has­ta Ma­na­na’ – al­le dem, som pu­bli­kum kom og sta­dig kom­mer for at hø­re.

For selv om hun nu har run­det de 70, hop­per hun ger­ne op på små som sto­re sce­ner og gi­ver et num­mer. Li­ge­som hun ger­ne hol­der fored­rag om sit ka­o­ti­ske og ik­ke al­tid li­ge lyk­ke­li­ge liv.

I dag bor Sus­an­ne La­na i Hor­sens.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.