Kin­s­sø­stre

BT - - NYHEDER -

20 år Bor hos si­ne for­æl­dre i Holste­bro Af­slut­ter gym­na­si­et til som­mer Reg­ner med at ta­ge et fri- år Drøm­mer om, at kom­me ind på mu­sik­kon­ser­va­to­ri­et med hjælp fra FN lyk­ke­des det dem at kom­me til Dan­mark.

Sø­stre­ne husker ik­ke me­get fra ti­den i Ango­la el­ler fl ug­ten, som el­lers kun­ne fryg­tes at væ­re en trau­ma­ti­se­ren­de op­le­vel­se.

» Jeg husker nog­le en­kel­te gan­ske få ting. Men det er kun så­dan nog­le me­get små ting uden den sto­re be­tyd­ning. Som at min ynd­lings­tal­ler­ken var blå, « si­ger Azil­de.

Anil­de er hur­tig med en lidt spy­dig, men kær­lig kom­men­tar: » Hun husker så­dan nog­le un­der­li­ge ting. Jeg tror alt­så, at hun fi nder på no­get nog­le gan­ge. «

» Nej, jeg gør ik­ke… okay, én gang må­ske, « til­står Azil­da.

Sø­stre­ne har ik­ke set de­res fa­mi­lie fra Ango­la i 16 år, men de for­kla­rer, at de har få­et en ’ er­stat­nings­fa­mi­lie’ i Dan­mark.

» Vi har ta­get no­gen til os, og de har ta­get os til dem. Da vi først kom til Dan­mark, fi k vi to sæt dan­ske bedste­for­æl­dre. Hver jul spi­ser vi ju­le­frokost med dem, og vi la­ver som re­gel no­get sam­men i som­mer­fe­ri­en, « si­ger Azil­da.

» Vi har og­så få­et an­dre ven­ner i fa­mi­li­en, en mo­ster, en on­kel og fætre og ku­si­ner. El­ler det kal­der vi dem i hvert fald, « si­ger Anil­de. Kir­ke­kon­cer­ter med fa­mi­li­en De har beg­ge et øn­ske om at be­sø­ge Ango­la en dag.

» Det vil­le væ­re dej­ligt at op­le­ve, hvor vi kom­mer fra. Se hvor vo­res fa­mi­lie bor, og hvor­dan de har det. Som at kom­me til­ba­ge til vo­res barn­dom på en el­ler an­den må­de, « si­ger Azil­da.

Det var ik­ke kun i hjem­met i Holste­bro, at Anil­de og Azil­da brug­te me­get tid sam­men. De har sun­get sam­men så læn­ge, de kan hu­ske, og har holdt fl ere kon­cer­ter i blandt an­det kir­ker.

» I be­gyn­del­sen var det og­så sam­men med vo­res an­dre tre sø­stre og vo­res for­æl­dre, men de se­ne­re år, har det mest ba­re væ­ret os to, der har sun­get sam­men, « si­ger Azil­da.

» På den må­de, har mu­sik­ken al­tid bun­det os sam­men, « til­fø­jer Anil­de.

Eft er ’ X Fa­ctor’ har de vir­ke­lig få­et blod på tan­den og hå­ber, at kun­ne kom­me til at le­ve af mu­sik­ken.

Men. Det er jo eft er­hån­den ik­ke no­gen hem­me­lig­hed, at den dan­ske ud­ga­ve af ’ X Fa­ctor’ ik­ke nød­ven­dig­vis ba­ner vej­en for en læn­ge­re­va­ren­de kar­ri­e­re el­ler et in­ter­na­tio­nalt gen­nem­brud. Men det ta­ger de to pi­ger nu ik­ke så tungt.

» Jeg ser det egent­lig som en god ting. Hvis vi ik­ke slår igen­nem, er det jo egent­lig ba­re, hvad folk for­ven­ter – Så det kan næ­sten kun gå godt, « si­ger Anil­de og Azil­da er enig.

Er i kom­met tæt­te­re på hin­an­den eft er ’ X Fa­ctor’?

» Nej, det sy­nes jeg ik­ke, « si­ger Anil­de til sin søsters sto­re over­ra­skel­se, som ik­ke kan hol­de et grin til­ba­ge. » Hold nu op, « si­ger Azil­da. » Okay, det er vi så. « » Se, der gav hun sig. «

» Ja, det var det da i høj grad. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.