En rund­vis­ning i de­mo­kra­ti

BT - - DEBAT -

Når ka­len­de­ren til­la­der det, in­vi­te­rer jeg ger­ne grup­per af bor­ge­re og virk­som­he­der ind på Bor­gen til en de­mo­kra­tirund­vis­ning. Jeg sy­nes, di­a­lo­gen mel­lem bor­ge­re og be­slut­nings­ta­ge­re bør va­e­re ta­et, og for mig er så­dan et be­søg en god må­de at ha­ve føling med, hvad der rø­rer sig.

PA­NE­LET Man­ge dan­ske aka­de­mi­ke­re har søgt uden for de­res felt. Hvorfor skul­le det va­e­re an­der­le­des for en flygt­ning?

JEG HAR OF­TE be­søg af ind­van­dre­re og flygt­nin­ge, hvil­ket og­så var til­fa­el­det i sid­ste uge, hvor en un­der­vi­ser var for­bi med en grup­pe un­ge flygt­nin­ge. Det vi­ste sig at va­e­re en me­get stor op­le­vel­se for dem, for de hav­de al­drig før be­søgt et par­la­ment. De hav­de la­est om de­mo­kra­ti­et og hav­de nog­le go­de spørgsmål, men jeg for­tal­te dem, at de­mo­kra­ti ik­ke er no­get, man la­e­rer via et styk­ke pa­pir, men no­get man skal le­ve sig ind i – og le­ve i. Da jeg kom til Dan­mark som stor dreng, var jeg de­mo­kra­tisk anal­fa­bet, og det var først, da jeg be­gynd­te at dyr­ke idra­et (ka­ra­te og fod­bold) og del­ta­ge ak­tivt i for­e­nings­ar­bej­de, at min de­mo­kra­ti­ske op­dra­gel­se tog fart. Her ik­ke ba­re for­stod jeg de­mo­kra­tiets grund­la­eg­gen­de prin­cip­per, men delt­og di­rek­te i dem. Sam­ti­dig la­er­te jeg og­så det dan­ske sprog på et me­get dy­be­re plan, end det var mu­ligt gen­nem un­der­vis­ning. Og det var mit råd til de un­ge flygt­nin­ge: Va­er ak­tiv i for­e­nings­liv og gå til idra­et! FOR ET PAR da­ge si­den fik jeg så be­søg af 30-40 voks­ne sy­ri­ske flygt­nin­ge, hvor jeg på ara­bi­sk skul­le forta­el­le dem om, hvor­dan jeg blev in­te­gre­ret. Jeg for­tal­te, at de først og frem­mest skul­le skyn­de sig at la­e­re sproget, for­di det er den bed­ste vej ind i sam­fun­det. Li­ge­som med den un­ge grup­pe an­be­fa­le­de jeg, at de skul­le be­gyn­de at gå til idra­et og del­ta­ge i for­e­nings­ar­bej­de, men de kun­ne og­så om­gås de­res na­bo­er, kom­me til bør­ne­kam­me­ra­ters fød­sels­da­ge, del­ta­ge i ar­ran­ge­men­ter i na­bo­la­get el­ler in­vi­te­re folk hjem på be­søg. Det er ik­ke ba­re en god må­de at la­e­re sproget på, men og­så en god må­de at få skabt sig et so­ci­alt net­va­erk på. Tre fjer­de­de­le af al­le le­di­ge stil­lin­ger går til no­gen, man ken­der i for­vej­en – så hvis man ska­ber sig et sta­er­kt so­ci­alt net­va­erk, bli­ver mulig­he­den for at få et ar­bej­de langt stør­re. OG SÅ SKAL man ik­ke va­e­re kra­e­sen med de job, man sø­ger. Et ren­gø­rings­job er bed­re end in­gen­ting. Her­til sag­de en af asylan­sø­ger­ne, at han vir­ke­lig ger­ne vil­le ar­bej­de, men at

Na­ser Kha­der, han er ud­dan­net in­ge­ni­ør og har haft sto­re stil­lin­ger hjem­me i Sy­ri­en og der­for ik­ke ba­re kan be­gyn­de at gø­re rent. Min hold­ning er, at al­le kan gø­re rent. Det har jeg selv gjort en­gang. Dan­mark har net­op va­e­ret igen­nem en øko­no­misk kri­se og har der­for haft stor ar­bejds­løs­hed. Det har tvun­get man­ge dan­ske aka­de­mi­ke­re til at sø­ge uden for de­res felt, og en del har måt­tet ar­bej­de på fa­brik­ker el­ler gø­re rent for at få tin­ge­ne til at ha­en­ge sam­men. Hvorfor skul­le det va­e­re an­der­le­des for en flygt­ning? In­gen si­ger, at et ren­gø­rings­job be­hø­ver va­re for evigt. Det kan bli­ve spring­bra­et­tet til no­get an­det. NÅR DET ER sagt, er det dog min op­le­vel­se at man­ge sy­ri­ske flygt­nin­ge ger­ne vil ar­bej­de, og der­for hå­ber jeg, at ar­bejds­mar­ke­det ved de kom­men­de tre­part­s­for­hand­lin­ger kom­mer med idéer til, hvor­dan vi kan ak­ti­ve­re dem og ud­nyt­te den go­de ener­gi, de kom­mer med. FOR MIG ER det vig­tigt at mø­de flygt­nin­ge­ne, gi­ve go­de råd og vi­se dem, at dan­ske po­li­ti­ke­re fak­tisk ke­rer sig om de­res ve og vel. Men det er og­så vig­tigt at de bli­ver ud­for­dret på de­res hold­nin­ger.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.