Ols­sons iko­ni­ske mål

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

IND­TIL I LØR­DAGS ty­de­de alt på, at man hur­tigt vil­le glem­me Martin Ols­son i Norwich og om­egn. Be­va­res, den 27-åri­ge sven­sker hav­de da gjort det OK som ven­stre ba­ck si­den sin an­komst i som­me­ren 2013. Han ero­bre­de en plads med det sam­me og var stam­spil­ler i sine to før­ste sa­e­so­ner. I den­ne saeson har det va­e­ret lidt me­re op og ned.

En ano­nym skik­kel­se i Norwich Ci­tys sto­re hi­sto­ri­e­bog, alt­så. Men kun ind­til i lør­dags, hvor Norwich mød­te Newcast­le i et vi­talt bundop­gør. Her ud­lig­ne­de Newcast­le til 2-2 kort før tid, og tre mi­nut­ter in­de i over­ti­den lig­ne­de det uaf­gjort, da Gary O’Neil op­s­nap­pe­de en sløj clea­ring og send­te en des­pe­rat bold ind i fel­tet. Ef­ter lidt in­fight blev den op­s­nap­pet af Wes Hoo­la­han, som lag­de bol­den til ret­te på kanten af straf­fes­parks­fel­tet til den frem­stormen­de Martin Ols­son.

Ols­son må ha­ve op­le­vet det som i en drøm. Hvor­dan han tog sig­te, holdt ar­me­ne ude fra krop­pen for at hol­den den ret­te ba­lan­ce, spa­end­te ven­stre vrist, lag­de fo­den ind over bol­den og send­te det per­fek­te vristspark af­sted. Bol­den strøg mel­lem be­ne­ne på Ste­ven Tay­l­or og med det helt rig­ti­ge skru dre­je­de den in­den om den fjer­ne­ste stol­pe og i mål. 3-2 til Norwich. Nu glem­mer de ham al­drig. Med det­te mål op­le­ve­de sven­ske Ols­son det, jeg vil kal­de en fod­bold­spil­lers ul­ti­ma­ti­ve drøm. At sco­re et mål, som in­gen no­gen­sin­de vil glem­me. Et iko­nisk mål. Når han kom­mer på be­søg på Car­row Ro­ad i 2050, vil folk sta­dig si­ge: Martin Ols­son? Det var dig, der score­de mod Newcast­le. DER ER TO slags iko­ni­ske mål. Der er de uforg­lem­me­ligt smuk­ke som David Beck­hams mål fra egen halv­del mod Wim­b­ledon i 1966, Den­nis Berg­kamps kunstva­erk mod Newcast­le i 2002 og Way­ne Roo­neys sak­ses­park mod Man­che­ster Ci­ty i 2011. Det er de na­est­bed­ste.

Og så er der de bed­ste. Dem, hvor skøn­heds­fak­to­ren er al­de­les li­ge­gyl­dig. For­di de betyder det he­le. For klub­ben og al­le dens til­ha­en­ge­re.

Et så­dant mål var Martin Ols­sons. Det blev sco­ret i sid­ste se­kund. Det blev sco­ret på hjem­me­ba­ne. Det blev sco­ret mod en af de va­er­ste nedryk­nings­kan­di­da­ter. Så al­le be­tin­gel­ser på na­er en var op­fyldt, for hvis det en­der med, at Norwich al­li­ge­vel ryk­ker ud af Pre­mi­er Le­ague, går den ul­ti­ma­ti­ve glans jo af Ols­sons kas­se. Det vil sta­dig stå som et stort øje­blik, men hvis det al­li­ge­vel ik­ke nyt­te­de i den sid­ste en­de...

Det ved vi se­ne­st om fem uger. DET FI­NE VED den slags mål er, at dem kan hvem-som-helst i prin­cip­pet la­ve. Det be­hø­ver ik­ke at va­e­re de stør­ste. In­gen af de to mest scoren­de spil­le­re i Pre­mi­er Le­agu­es hi­sto­rie, Alan Shea­rer og Thier­ry Hen­ry, har la­vet så­dan et mål, men Ser­gio Agüero har. Da han i 2012 sik­re­de Man­che­ster Ci­ty det en­gel­ske mester­skab med sit mål i al­ler­sid­ste se­kund mod Qu­e­ens Park Ran­gers. Det var i sand­hed et iko­nisk mål.

Og­så Paul Cad­dis har la­vet så­dan et mål. Paul »who«, vil de fle­ste spør­ge, og det vil­le jeg selv ha­ve gjort ind­til for en må­ned si­den. Men jeg stød­te på Cad­dis i min for­be­re­del­se til Dan­marks land­skamp mod Skot­land, og her fandt jeg ud af, at li­ge net­op skot­ske Paul Cad­dis er udø­de­lig i li­ge net­op Bir­m­ing­ham Ci­ty. Det blev han den 3. maj 2014 med sit iko­ni­ske mål mod Bolt­on.

Bir­m­ing­ham Ci­ty er pt. pla­ce­ret i den na­est­bed­ste en­gel­ske fod­bol­dra­ek­ke, men det er en af de sto­re klub­ber i Eng­land, den ene af de i alt tre ri­va­ler fra lan­dets na­est­stør­ste by. De an­dre er Aston Vil­la og West Bromwich. Bir­m­ing­ham har si­den nedryk­nin­gen fra Pre­mi­er Le­ague i 2011 ført en ano­nym til­va­e­rel­se i den na­est­bed­ste ra­ek­ke, men sta­dig med hå­bet in­takt om en til­ba­ge­ven­den til det for­nem­me sel­skab. Den dag i maj på Re­e­bok Sta­di­um i Bolt­on hand­le­de det dog om alt an­det end til­ba­ge­ven­den til Pre­mi­er Le­ague. Det hand­le­de om over­le­vel­se i the Cham­pions­hip. Om at und­gå en nedryk­ning til glem­se­len i Le­ague One. BIR­M­ING­HAM SKUL­LE BRU­GE et po­int, men var med et kvar­ter til­ba­ge bag­ud med 0-2. En re­du­ce­ring gav håb, og langt in­de i over­ti­den kom det øje­blik, der kom­mer til at de­fi­ne­re Paul Cad­dis’ ef­ter­ma­e­le i Bir­m­ing­ham Ci­ty. Et af­ret­tet ind­la­eg, en må­l­mand på af­ve­je, et ho­ved­stød fra en an­den Bir­m­ing­ham­spil­ler, en red­ning på mål­stre­gen, og der­na­est sam­me drøm som Ols­son op­le­ve­de for­le­den.

Paul Cad­dis svin­ger ar­me­ne til­ba­ge, ta­ger et stå­en­de af­sa­et, tra­ek­ker nak­ken til­ba­ge for at gi­ve bol­den til­stra­ek­ke­ligt med fart og stø­der den ind ved den na­er­me­ste stol­pe. Hver­ken hårdt el­ler vel­pla­ce­ret. Men i mål. 2-2. Bir­m­ing­ham var red­det

Det er øje­blik­ke som dis­se, der gør fod­bold til no­get helt sa­er­ligt. For­di den slags kan til­stø­de al­le spil­le­re og fra det ene se­kund til det an­det op­løf­te dem til en sa­er­sta­tus i en klubs hi­sto­rie. Når det sven­ske lands­hold mø­des na­e­ste gang, og Zla­tan går i gang med at forta­el­le om al­le sine be­drif­ter, så kan Martin Ols­son af­bry­de ham og spør­ge:

»Men har du no­gen­sin­de la­vet et iko­nisk mål? Et mål, der be­tød alt?«

MOR­TEN BRUUN, skri­ver hver uge i BT

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.