Så­dan und­går du tarm­kra­eft

BT - - SUNDHED -

OVER­LE­VEL­SE Der er godt nyt for pa­tien­ter med tarm­kra­eft. Frem­over vil be­hand­lin­gen nem­lig bli­ve langt me­re ef­fek­tiv, hvis fo­re­lø­bi­ge re­sul­ta­ter vi­ser sig at hol­de stik. Sam­ti­dig vil me­di­ci­nen må­ske og­så kun­ne bru­ges mod en lang ra­ek­ke an­dre for­mer for kra­eft. Det er Bal­lerup-virk­som­he­den Symp­ho­gen, der står bag ud­vik­lin­gen af det nye kra­eft­la­e­ge­mid­del Sym004, som ind­til vi­de­re har va­e­ret ot­te år un­der­vejs. Me­di­ci­nen bli­ver li­ge nu te­stet på 254 pa­tien­ter, der ik­ke re­a­ge­rer på ek­si­ste­ren­de be­hand­ling, og som der­for må sa­et­te de­res lid til, at for­sker­nes for­søg vir­ker. Fo­re­lø­bi­ge re­sul­ta­ter har dog vist sig i form af »sta­er­ke da­ta«, det vil si­ge, at kra­ef­ten i nog­le til­fa­el­de er skrum­pet ind med op til 30 pct. Der­for hå­ber virk­som­he­den bag nu på, at man kan ud­vi­de forsk­nin­gen til så­kald­te fa­se 3 for­søg, der er skrid­tet før, et pro­dukt bli­ver god­kendt til ’al­min­de­li­ge men­ne­sker’. Loven­de forsk­ning »Vi har for la­engst do­ku­men­te­ret en unik virk­nings­me­ka­nis­me, der vi­ser, at Sym004 er bed­re end ek­si­ste­ren­de pro­duk­ter. Men vi mang­ler sta­dig fle­re gen­nem­prøv­nin­ger, der kan over­be­vi­se os om, at det har den øn­ske­de ef­fekt,« si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Symp­ho­gen Kir­sten Dre­jer.

I kor­te tra­ek går be­hand­lin­gen ud på, at man med me­di­cin be­stå­en­de af så­kald­te an­ti­stof­fer an­gri­ber kra­eft­cel­ler­ne, så de bli­ver øde­lagt. Det betyder, at man for­ment­lig vil va­e­re i stand til at for­la­en­ge li­vet med op til 50 pct. Iføl­ge Kra­ef­tens Be­ka­em­pel­se er det der­for »loven­de forsk­ning«.

»Når først kra­ef­ten har spredt sig, er det me­get van­ske­ligt at ku­re­re Pri­sen for hel­bre­del­se er jo of­te enorm, for­stå­et på den må­de, at der ved me­get kra­eft­be­hand­ling er man­ge bi­virk­nin­ger tarm­kra­eft, og der­for er det jo vig­tigt med nye me­to­der, der kan an­gri­be kra­eft­cel­ler­ne på en ny må­de,« si­ger over­la­e­ge Jens Oluf Bruun Pe­der­sen.

Han be­va­rer et po­si­tivt syn på me­di­ci­nen, og­så selv­om den ik­ke helt kan hel­bre­de syg­dom­men:

»Me­get kra­eft­be­hand­lig går i dag ud på at om­dan­ne kra­eft til en kro­nisk til­stand, hvor man ik­ke bli­ver hel­bredt, men hvor man får en be­hand­ling, der kan hol­de syg­dom­men ne­de. Pri­sen for hel­bre­del­se er jo of­te enorm for­stå­et på den må­de, at der ved me­get kra­eft­be­hand­ling er man­ge bi­virk­nin­ger, som man skal le­ve med re­sten af li­vet. Der­for kan det gi­ve me­ning med en bli­de­re be­hand­ling som den­ne over la­en­ge­re tid,« si­ger Jens Oluf Bruun Pe­der­sen. Scre­e­nin­gen er me­get sikker, og vi op­da­ger man­ge til­fa­el­de af kra­eft. Men pro­ble­met er, at der ik­ke er 100 pct. op­bak­ning til det - det vil si­ge, at det ik­ke er al­le, der ta­ger imod til­bud­det I dag får ca. 4.200 dan­ske­re hvert år stil­let en tarm­kra­eft-di­ag­no­se - om­kring 2.500 dør. Og selv­om der i de se­ne­re år er kom­met et øget fo­kus på fore­byg­gel­se bl.a. i form af et scre­e­nings­pro­gram, der sik­rer, at al­le på 50-74 år kan bli­ve un­der­søgt, vil der sta­dig va­e­re be­hov for det nye la­e­ge­mid­del:

»Scre­e­nin­gen er me­get sikker, og vi op­da­ger man­ge til­fa­el­de af kra­eft. Men pro­ble­met er, at der ik­ke er 100 pct. op­bak­ning til det - det vil si­ge, at det ik­ke er al­le, der ta­ger imod til­bud­det. Der­for vil der al­tid va­e­re brug for nye ty­per be­hand­ling,« si­ger Jens Oluf Bruun Pe­der­sen.

Den op­fat­tel­se de­ler Kir­sten Dre­jer:

»Det er nog­le af de pa­tien­ter, vi ved har brug for bed­re la­e­ge­mid­ler. Der­u­d­over hå­ber vi på, at vi vil kun­ne hja­el­pe an­dre ty­per pa­tien­ter med kra­eft,« si­ger hun og hen­vi­ser til, at man for­ment­lig og­så vil kun­ne bru­ge la­e­ge­mid­let til kra­eft i spi­se­rø­ret, hals- og nak­ke­kra­eft samt vis­se ty­per lun­ge­kra­eft. Nøj­ag­tig hvor la­en­ge der går, in­den la­e­ge­mid­let vil kun­ne hja­el­pe sy­ge dan­ske­re, er end­nu uvist. Men for­hå­bent­lig i 20182020, spår den ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør. SNUP CYK­LEN på ar­bej­de, gå en tur om af­te­nen el­ler sørg på an­den må­de for at få fy­sisk ak­ti­vi­tet ind i di­ne dag­li­ge ru­ti­ner, så du bli­ver for­pu­stet mindst 30 mi­nut­ter hver dag. GNAV GRØNT­SA­GER og frugt. Spi­ser du me­re end 600 gram frugt og grønt om da­gen, har du min­dre ri­si­ko for at få kra­eft, sam­men­lig­net med dem, der spi­ser 200 gram el­ler min­dre.

FANG FISKEN SA­ET PROPPEN I FLA­SKEN Al­ko­hol er kra­eft­frem­kal­den­de, og ri­si­ko­en for kra­eft sti­ger med ma­eng­den af al­ko­hol, der ind­ta­ges. SMID BILDAEKKET da over­va­egt er en ri­si­ko­fak­tor for blandt an­det kra­eft i tyktar­men. Jo me­re man ve­jer, des stør­re er ri­si­ko­en.

SPIS HAVREGRYN DROP BACON og an­det for­ar­bej­det kød som, skin­ke og spe­gepøl­se, da det kan øge ri­si­ko­en for kra­eft. Spis i det he­le ta­get ik­ke me­re end 500 gram rødt kød som ok­se­kød, svi­ne­kød el­ler lam om ugen. SKOD CIGARETTEN da to­baks­røg in­de­hol­der cir­ka 70 kra­eft­frem­kal­den­de stof­fer.

og få pul­sen ban­ket op, så sve­den pib­ler frem, mindst 20 mi­nut­ter to gan­ge om ugen.

ved, at EGFva­ekst­hor­moner bin­der sig til EGFre­cep­to­rer - en slags mod­ta­ge­re, der strit­ter ud fra cel­len. På den må­de fun­ge­rer re­cep­to­rer­ne som en slags liv­li­ne for kra­eft­cel­len. i køledisken mindst to gan­ge om ugen. Fisk in­de­hol­der blandt an­det D-vi­ta­min, som kan va­e­re med til at fore­byg­ge kra­eft.

SØN­DAG 10. APRIL 2016

De vir­ker på den må­de, at de kan bin­de sig til re­cep­to­rer­ne og der­med blo­ke­re dem, så va­ekst­hor­moner­ne ik­ke kan kom­me til. Liv­li­nen er der­med blo­ke­ret. og rug­brød. Hvis du spi­ser 90 gram fuld­korn om da­gen, mind­skes ri­si­ko­en for tarm­kra­eft med he­le 17 pro­cent.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.