Myste­ri­et om Sus­an

BT - - NYHEDER -

UOPKLA­RET Det er ik­ke uden grund, at kri­mi­er al­tid har haft et stort pu­bli­kum. Vi men­ne­sker har en na­er­mest uma­et­te­lig trang til myste­ri­er, til at hop­pe med på le­gen om gru­som­me mord og ik­ke mindst ga­et­te­ri­et om, hvem der be­gik dem? Men vo­res fa­sci­na­tion - og af­sky ga­el­der og­så vir­ke­li­ge drabs­sa­ger. Ik­ke mindst dem, der al­drig er ble­vet opkla­ret.

En ny bog ’Uopkla­ret’ tra­ek­ker nog­le af dan­marks­hi­sto­ri­ens mest gå­de­ful­de frem i ly­set igen. Blandt dem det ky­ni­ske drab på den kun 12-åri­ge sko­lepi­ge Sus­an Han­sen, som vi her brin­ger ka­pit­let om. Man­den i sta­tionca­ren Hun kom ud af bi­bli­o­te­ket og kryd­se­de ned mod Jyl­lands­ga­de i Fre­de­ri­cia. Det var den 30. ja­nu­ar 1992. Sky­er­ne hang grå og tri­ste over den mel­lem­sto­re provins­by. Pi­gen li­ve­de dog lidt op i by­bil­le­det. Hun bar en bor­deaux­far­vet vind­jak­ke og hav­de lyst hår. Hen­des navn var Sus­an. Hun var 12 år og gik i 6. b på Skjold­borg­ve­jens Sko­le. Nu kom hun til le­ge­tøjs­bu­tik­ken G.K. Le­ge­tøj. Lidt tø­ven­de stod hun for­an ud­stil­lings­vin­du­et – skul­le hun gå ind? Det gjor­de hun. I bu­tik­ken var der til­bud på bly­an­ter, så hun køb­te ti. De skul­le bru­ges i sko­len, og når hun sad og teg­ne­de der­hjem­me. Sus­an var glad, da hun for­lod bu­tik­ken og smi­le­de til eks­pe­di­en­ten. Ude af bu­tik­ken fort­sat­te hun gen­nem by­en mod bus­ter­mi­na­len. Hun skul­le fin­de en bus, der kør­te mod hen­des hjem i Søn­der­par­ken, et so­ci­alt bo­lig­byg­ge­ri uden for Fre­de­ri­cia. In­den hun nå­e­de til ter­mi­na­len, stop­pe­de hun dog ved cho­ko­la­de­bu­tik­ken Oles Hjem­mela­ve­de Cho­ko­la­der. Hun køb­te en bly­ant-is. Da hun kom ud af bu­tik­ken, var hen­des hu­mør na­er­mest slå­et om, hun vir­ke­de tra­et og trist. Ufortrø­de­nt fort­sat­te hun dog mod bus­ter­mi­na­len. En pi­ge fra hen­des pa­ral­lelklas­se så hen­de ved ter­mi­na­len. Pi­gen vin­ke­de til Sus­an, men hun så hen­de ik­ke. Det var, som om Sus­an hav­de få­et øje på en an­den og kig­ge­de va­ek. Pi­gen bed ik­ke na­er­me­re ma­er­ke i det­te, men gik vi­de­re med sine fora­el­dre. En bil gled op ved si­den af Sus­an, kort ef­ter steg hun ind. Dø­ren sma­ek­ke­de bag hen­de. Bi­len kør­te stil­le bort. In­gen be­ma­er­ke­de no­get. Na­e­ste mor­gen fandt man li­get af Sus­an i en grøft uden for Fre­de­ri­cia. Gerningssted og fin­de­sted Sus­an blev fun­det i grøf­ten på Her­s­levvej af en 14-årig dreng på vej til sko­le. Fun­det blev gjort om­kring klok­ken 07.45. Da hav­de Sus­an va­e­ret død i fle­re ti­mer. Po­li­ti­et ryk­ke­de øje­blik­ke­ligt ud og af­spa­er­re­de om­rå­det, og Rej­se­hol­det blev kort ef­ter bedt om as­si­stan­ce. En rets­me­di­ci­ner blev til­kaldt, og un­der­sø­gel­ser­ne gik i gang. Det før­ste og må­ske va­e­sent­lig­ste, man med sik­ker­hed kun­ne fast­slå, var, at fin­de­ste­det ik­ke var ger­nings­ste­det. Sus­an var ble­vet myr­det et an­det sted og der­ef­ter pla­ce­ret i grøf­ten. Dra­bet hav­de an­ta­ge­lig fun­det sted sidst på af­te­nen – dog ik­ke se­ne­re end klok­ken 23. Pi­gen hav­de lig­get i grøf­ten i tre­fi­re ti­mer. Fin­de­ste­det var pra­e­get af en vis or­den. Sus­an lå pa­ent, som var hun lagt til at sove. Ved si­den af hen­de hav­de mor­de­ren pla­ce­ret de bly­an­ter, hun hav­de købt i Fre­de­ri­cia, samt bi­bli­o­teks­bø­ger­ne, hun hav­de lånt. Bi­bli­o­teks­bø­ger­ne lå i en sort po­se, hvor der og­så var no­get me­di­cin til mo­de­ren. Pun­gen med pen­ge lå sta­dig i hen­des jak­ke. I he­le Sus­ans barn­dom skran­te­de mo­de­rens hel­bred, og til ti­der måt­te hun ind­la­eg­ges Fin­de­ste­det in­de­holdt kun få tek­ni­ske spor, hvil­ket langt­fra er ual­min­de­ligt ved fin­de­ste­der i drabs­sa­ger, da de fle­ste bi­o­lo­gi­ske spor pri­ma­ert vil fin­des på sel­ve ger­nings­ste­det. Det ene­ste kon­kre­te spor var et da­e­kaf­tryk. An­ta­ge­lig fra en fi­re­hjul­stra­ek­ker. Da­ek­ket var af ty­pen BF Good­rich Trail T/A. Ef­ter­føl­gen­de skul­le en fi­re­hjul­stra­ek­ker med dis­se da­ek bli­ve et om­drej­nings­punkt i po­li­tiets ef­ter­forsk­ning, men sam­ti­dig var man dog fra po­li­tiets si­de pin­ligt op­ma­er­k­som på, at da­e­kaf­tryk­ket mu­lig­vis in­tet hav­de med sa­gen at gø­re. Det kun­ne jo va­e­re ble­vet sat af en til­fa­el­dig bil.

Sus­an kun­ne alt­så va­e­re ble­vet myr­det i ger­nings­man­dens bil el­ler må­ske på den­nes bo­pa­el og så pla­ce­ret i grøf­ten på Her­s­levvej. Man kun­ne hel­ler ik­ke helt ude­luk­ke, at for­bry­del­sen hav­de fun­det sted i en na­er­lig­gen­de skov. I hvert fald for­tal­te et vid­ne ef­ter­føl­gen­de, at han den 30. ja­nu­ar om­kring klok­ken 17 hav­de hørt skrig som fra en pi­ge i Han­nerup Skov – ste­det var ik­ke så langt fra Sus­ans bo­pa­el. Et an­det vid­ne hav­de og­så set en rød bil i om­rå­det, må­ske en sta­tioncar el­ler fi­re­hjul­stra­ek­ker. De ef­ter­føl­gen­de rets­me­di­cin­ske un­der­sø­gel­ser vi­ste, at Sus­an var ble­vet kvalt, men der var ik­ke spor ef­ter no­gen vold­som kamp for­ud for hen­des død. Sus­an var hel­ler ik­ke ble­vet mis­hand­let el­ler vold­ta­get, så hvad var der egent­lig sket for­ud for dra­bet? Det­te kun­ne man må­ske ha­ve fast­slå­et, hvis man hav­de fun­det ger­nings­ste­det, men det ske­te ik­ke, og det gjor­de fra be­gyn­del­sen sa­gen kom­pli­ce­ret. Po­li­ti­et var så godt som på bar bund. Sus­an To ting stod dog fra be­gyn­del­sen i cen­trum af po­li­tiets ef­ter­forsk­ning: dels at slå fast, hvor da­e­kaf­tryk­ket på fin­de­ste­det stam­me­de fra, og dels at af­kla­re, hvem Sus­an var. For må­ske skul­le ger­nings­man­den ik­ke sø­ges blandt frem­me­de, men i Sus­ans na­er­mil­jø. Hun var trods alt til­sy­ne­la­den­de fri­vil­ligt kørt med sin drabs­mand.

Sus­an blev født ind i en ty­pisk ar­bej­der­fa­mi­lie. Mor og far hav­de ar­bej­det som ufag­la­er­te på for­skel­li­ge fa­brik­ker og bo­et for­skel­li­ge ste­der i Jyl­land, in­den de slog sig ned i Fre­de­ri­cia. Sus­ans mor Birthe Han­sen hav­de va­e­ret gift en gang før, men var ble­vet skilt og gift igen med Or­la Han­sen, in­den Sus­an blev født. Sus­an hav­de en halv­bror fra mo­de­rens før­ste ae­g­te­skab.

Sus­ans far dø­de imid­ler­tid, da Sus­an kun var få år gam­mel, så ham la­er­te hun al­drig rig­tigt at ken­de. Mo­de­ren hav­de der­til et svagt hel­bred og blev der­for før­tids­pen­sio­nist i en for­holds­vis ung al­der. I he­le Sus­ans barn­dom skran­te­de mo­de­rens hel­bred, og til ti­der måt­te hun ind­la­eg­ges. Un­der ind­la­eg­gel­ser­ne bo­e­de Sus­an hos en­ten klas­se­kam­me­ra­ter el­ler fa­mi­lie. Syg­dom­men til trods var de to ut­ro­lig ta­et knyt­tet til hin­an­den. Sus­an var Birthe Han­sens et og alt. På trods af sin be­sked­ne før­tids­pen­sion sør­ge­de Birthe al­tid for, at der var til­stra­ek­ke­li­ge mid­ler til Sus­ans tøj og an­dre for­nø­de­n­he­der. Mo­de­ren var og­så me­get op­ma­er­k­som på Sus­ans sik­ker­hed, og først i en no­get sen al­der fik hun lov til selv at cyk­le til og fra sko­le. Birthe vil­le al­tid ha­ve helt kla­re in­for­ma­tio­ner om, hvor Sus­an be­fandt sig, og var pi­gen blot en lil­le smu­le for­sin­ket, blev mo­de­ren hur­tigt uro­lig.

Sus­an tog om­vendt me­get hen­syn til sin skrø­be­li­ge mor. Hun sør­ge­de for at hja­el­pe til der­hjem­me, over­holdt så vidt mu­ligt al­le af­ta­ler og op­før­te sig i det he­le ta­get, iføl­ge sine kam­me­ra­ter, ek­sem­pla­risk der­hjem­me. Alt i alt var der na­e­sten

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.