ROCKREJSE

BT - - SONDAG -

Gra­celand be­sø­ges dag­ligt af mel­lem 2.000 og 3.000 ga­e­ster. En af dis­se er 80-åri­ge Pat­tie Schaf­fer, som hver mor­gen ta­ger en tur til Gra­celand. Po­r­ten ind til El­vis’ hus står dag­ligt åben for of­fent­lig­he­den mel­lem 8 og 9.

Pat­tie har på­ta­get sig et uløn­net job som den, der ta­ger sig af de buket­ter, som op til fle­re hund­re­de ga­e­ster dag­ligt pla­ce­rer på The Kings grav­sted.

Ind­til for fi­re år si­den hav­de hun le­vet he­le sit liv i New York. Men da hen­des mand dø­de, flyt­te­de Pat­tie til Memp­his for at va­e­re ta­et på El­vis.

»Jeg var nødt til at flyt­te i mit hjer­te. Jeg me­di­te­rer, når jeg er her. Be­der til Gud. Tak­ker El­vis for at va­e­re der for mig he­le mit voks­ne liv,« si­ger Schaf­fer.

Spørgs­må­let bli­ver al­drig stil­let, for det vil­le va­e­re upas­sen­de. Men al­li­ge­vel: at bosa­et­te sig i Memp­his for at pas­se sit idols grav, frem­for sin mands grav­sted i New York? Der fin­des man­ge for­mer for ka­er­lig­hed.

En af­ten mø­der vi to an­dre livslan­ge fans på en bar­becu­e­re­stau­rant i na­er­he­den af Gra­celand. »Der er set et spø­gel­se i Gra­celand,« til­fø­jer den ene, der pas­ser en lil­le El­vis so­u­ve­nir­bu­tik.

Jeg tror ik­ke på spø­gel­ser, men jeg tror på, at der fin­des strøm­me, be­va­e­gel­ser, spi­ri­tu­el­le spor, el­ler hvad man nu vil kal­de det, der hver­ken kan el­ler skal for­kla­res ra­tio­nelt. Kar­ma, må­ske. Den slags kom­mer ik­ke ude­fra. Det be­gyn­der in­de i én selv - det be­gyn­der med, at man åb­ner sit hjer­te, må­ske på­vir­ket, f.eks. af The Kings gud­dom­me­li­ge stem­me.

Den sid­ste dag, in­den vi kø­rer vi­de­re til Nas­hvil­le, be­trag­ter jeg El­vis Aa­ron Pres­leys grav­sten i nog­le mi­nut­ter. I et for­bi­gå­en­de glimt ser jeg over­rum­p­len­de et lys­glimt i vand­pyt­ten. Na­er­mest som et tegn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.