Ugens brev: Skal jeg slad­re til min el­skers ka­e­re­ste?

BT - - SONDAG -

Jeg er en ung kvin­de på 22 år, der for 10 må­ne­der si­den mød­te en 40-årig helt fan­ta­stisk mand, vi be­gynd­te at ses ja­evn­ligt, spi­se mid­dag sam­men, sove sam­men og ha­ve god, varm og in­tim sex. Han er så ka­er­lig, sød og be­ta­enk­som - gi­ver mig alt det, jeg har brug for - ka­er­lig­hed, kys og kram. Han er ik­ke ba­re min el­sker, men og­så en rig­tig god ven - vi kan snak­ke om alt. Desva­er­re har han en ka­e­re­ste, som han har va­e­ret sam­men med i 3 år ca. (ja­ev­nal­dren­de med ham). Hun ved in­tet om mig, el­ler det gjor­de hun ik­ke li­ge ind­til for ny­lig. Hun har fat­tet mi­stan­ke da jeg hav­de sendt en sms til ham, som hun hav­de set. Det­te fik hen­de til at stil­le en mas­se spørgsmål til ham (jeg ved ik­ke, hvad han har sva­ret hen­de - og han vil hel­ler ik­ke si­ge det til mig), hun er be­gynd­te at hol­de øje med ham, duk­ke op uven­tet hjem­me hos ham osv. Det har få­et ham til at ta­ge af­stand fra mig - vi har ik­ke mød­tes i 2 må­ne­der. Vi skri­ver/snak­ker sam­men hver dag - og­så selv­om han er sam­men med hen­de. Han tør ik­ke ses pt., men vil sta­dig ger­ne og vil ven­te, til der kom­mer ro på. Jeg ved, at det­te er dybt for­kert, og at jeg bur­de va­e­re smut­tet for la­engst, men jeg har fø­lel­ser for man­den, og det ved han godt. Jeg ved desva­er­re ik­ke, om de er gen­ga­eldt. Jeg har ta­enkt me­get over det. Jo la­en­ge­re tid der går, des me­re dår­lig samvit­tig­hed får jeg over­for hen­de. Jeg over­ve­jer at skri­ve til hen­de om det he­le og forta­el­le hen­de alt. Men sam­ti­dig vil jeg ik­ke mi­ste ham. Sø­de un­ge kvin­de på 22! Tak for din til­lid. Jeg er ked af at måt­te ind­le­de med at iret­tesa­et­te dig. Du skri­ver, at han gi­ver dig alt, du har brug for. Det er ik­ke rig­tigt. Han gi­ver dig ik­ke sig selv 100 pct., for han spil­ler et dob­belt­spil, som nu har stå­et på alt for la­en­ge, og det er ik­ke o.k. over­for no­gen af jer to pi­ger. Du skri­ver og­så, at han er en rig­tig god ven. Men nej, det er han jo ik­ke. I har ik­ke set hin­an­den i to må­ne­der, og han har ta­get af­stand. Gør en god ven det? Han hol­der dig varm med sine ord, så du sta­dig er klar, når han har få­et fin­ge­ren ud og man­det sig op til at slå op med sin ka­e­re­ste. Det er fak­tisk ik­ke ret sødt. Ta­enk, hvis han en dag gjor­de det sam­me med dig, hvor DU var ka­e­re­sten!!

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.